Icon

Farmarbejde i USA - FarmALOTT

JOB PÅ LANDET I USA.

Vil du til USA, opleve de store vidder og være farmer med alt hvad dertil hører – så læs endelig videre.

Din arbejdsindsats og erfaring er en efterspurgt vare i USA – så har du landbrugserfaring, en uddannelse heri eller er i gang med din landbrugsuddannelse og vil bruge din praktik i udlandet, så er dette program lige noget for dig.

USA er normalt lukket land, hvis man kunne tænke sig at komme derover for at arbejde. Du har som landbrugselev eller faglært landmand dog en enestående mulighed: nemlig at få et J1 trainee visum til landet. Du må så arbejde på en farm i op til 12 måneder i USA. Det kan vi hjæpe med!

Har du lyst til at opleve en farmers hverdag tæt på, køre det helt store maskineri, arbejde med kvæg, svin eller planteavl, bo lokalt og lære at tale et charmerende amerikansk? Har du brug for en praktikplads i forbindelse med din landbrugsuddannelse eller har du 5 års erfaring som f.eks. automekaniker og vil gerne afprøve din erfaring i USA?

Så lad ALOTT hjælpe dig med papirerne: visum, flybillet, placering og bolig. Kun organisationer, der er godkendt som sponsor af de amerikanske myndigheder, kan hjælpe dig med det nødvendige visum, og det er vores samarbejdspartner. 

KORT FORTALT

Pris fra: 12.900,-
Alder: 18+

Kvalifikationer,
en af følgende:

Under landbrugsuddannelse / udlært indenfor 12 mdr /
eller minimum 5 års landbrugserfaring
Varighed: Op til 12 måneder
Ankomst: Året rundt
Løn: Ja
Max deltagere: Ubegrænset
Bør bookes: Gerne 5 mdr. inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Linda

 
  • 74 42 11 88

Programmet er inddelt i to kategorier

Intern: Under uddannelse eller blevet færdig indenfor max 12 måneder inden ankomst – min. 1 års praktisk erfaring. Se mere her

Trainee: 5 års praktisk erfaring indenfor landbrug, men ikke nødvendigvis en uddannelse heri, eller en afsluttet uddannelse som f.eks. maskinfører, slagter, landmand, automekaniker, håndværker osv. +  min. 1 års erfaring.

OBS – efterspørgslen på erfaring er stor, og danskere er kendt for deres gode arbejdsmoral. Så fortvivl ikke, hvis du ikke mener dit engelsk er perfekt. Selvom det er et krav at du skal have et godt engelsk, så viser erfaringen at det lærer du hurtigt, hvis du har basis på plads, og vores samarbejdspartner har derfor sagt, at erfaring vægter mere end sproget.

Er du i tvivl om du er en kandidat, så ring endelig og få en snak med os, så dit amerikanske eventyr kan begynde!

 

GENEREL INFORMATION

Hvor i USA
Der er placeringer forskellige steder i USA, men hovedsagligt i North / South Dakota, Minnesota og Montana

Startdatoer
Der er ikke nogen specifikke startdatoer, det bliver aftalt på individuel basis afhængig af erfaring og sæson og hvilken type af placering man søger.

Ansøgningsfrist
Der kan søges løbende året rundt, specielt for meget erfarne maskinførere samt uddannede landmænd. Ellers er der nogle deadlines som skal overholdes, for at vi kan nå at finde en placering til dig i den rigtige sæson og indenfor den type placering du ønsker.

Hvem er du?

  • Du har en ren straffeattest og har heller ikke tidligere haft noget på den
  • Du er fysisk fit, fleksibel, psykisk fit og socialt anlagt 
  • Du har et godt niveau i engelsk 
  • Du tager ikke ting så nøje, går ikke op i petitesser 
  • Du har kørekort til bil, gerne traktor, truck eller andet
  • Du elsker dyr og landbrugsliv
  • Du er ikke ryger
  • Du er pålidelig, ansvarsbevidst og har en sans for humor
  • Du har en frisk stivkrampevaccination 
  • Du er enten landbrugsuddannet eller har en baggrund og god erfaring indenfor landbrug eller andet efterspurgt fag, f.eks. mekaniker.

OBS – efterspørgslen på din erfaring er stor, og danskere er kendt for deres gode arbejdsmoral, så fortvivl ikke, hvis du ikke mener dit engelsk er perfekt. Selvom det er et krav, at du skal have et godt engelsk, så viser erfaringen af det lærer du hurtigt, hvis du har basis på plads, og vores samarbejdspartner har derfor sagt at erfaring vægter mere end sproget.

Alder
Du skal minimum være 18 år for at kunne komme på dette program.

Arbejdsopgaver
Din arbejdstid afhænger meget af hvilke type placering du får. Generelt skal man som landmand være indstillet på lange arbejdsdage og ofte en 6 dages uge.

Boligforhold
Afhængig af din placering og jobtype, kan boligforhold variere meget. Man bor sjældent sammen med familien. Hvis man er privat ansat, bor man oftest i et separat hus - eventuelt sammen med andre ansatte. Er man ansat af en maskinstation, bor man oftest i campingvogne, eller andre mobile enheder, da man er på farten det meste af ens ophold.

Løn
Lønnen er meget afhængig af hvilken type af placering, antallet af timer, og om det er med eller uden mad. Nogle steder betales der pr. time 7,5-10 $/timen og andre pr. måned 900-1200$, mens erfarne maskinførere kan ligge på 1800-2200$/måned + kost og logi.

Lønnen varierer meget fra stat til stat - ligesom skatten gør det. Den ligger mellem 14 og 24 % afhængigt af hvor i landet man bliver placeret. Uanset så er den noget lavere end i Danmark,  

Hvad får du ud af det

  • Du vil lære om den amerikanske kultur
  • Du vil blive bedre til engelsk
  • Du forbedrer dit CV og dine chancer for job
  • Du vil lære om landbrug generelt 
  • Du kommer til at lære naturen at kende 
  • Du møder nye mennesker nogle bliver venner for livet

 

Visum
Du skal godkendes til et amerikansk arbejdsvisum. Vi hjælper dig gerne med papirarbejdet, men man skal møde op personligt på ambassaden i København for at indlevere de fornødne papirer og interviewes.

Support eller 24 timers nødnummer
Du er tilknyttet CAEP som organisation og kan altid få fat i dem i dagtimerne.

 

Type af placering

Typiske farme vi vi placerer på
Der er typisk placeringer indenfor

  • Maskinstationer
  • Jordbrug/ planteavl
  • Kødkvæg
  • Malkekvæg
  • Svinefarme

Type af placering Sæson Ansøgningsfrist
Field Crops - så og høst Marts til November Start Januar
Custom Harvesting –maskinfører April til November Start Januar
Svin Året rundt Året rundt
Cattle/ beef Februar til November Start December

PRIS 2017


Program pris 12.900 kr.

Heraf betales til 6.700 kr. til ALOTT og de resterende 900 US$ (svarende til ca. 6.200 kr.) til CAEP direkte. Da der afregnes i US$ tages der forbehold for varierende valutakurser.

INKLUDERET PROGRAMPRISEN

  • Telefon interview på engelsk med ALOTT koordinator
  • Al hjælp til klargøring før din afrejse
  • Placering hos værtsfamilie/arbejdsgiver i USA
  • Visumdokumenter sendt fra USA
  • Hjælp med visumansøgning
  • Logi er inkluderet i programmet som en del af din løn. De fleste steder er mad også med, ellers er lønnen det højere

IKKE INKLUDERET I PROGRAMPRISEN

  • Visumgebyr : Dette er i to dele. 180 USD sevis fee betales til CAEP når din placering er på plads + ca. 1200 kr. som betales online til den amerikanske ambassade
  • Transport til ambassaden i København ifm visumansøgning
  • Transport fra lufthavnen og til farmen, hvor du skal bo. Mellem 200-1000 kr. (ofte henter din arbejdsgiver dig dog uden beregning) 
  • Flybillet omkring 7.000 kr. tur-retur – dette afhænger af hvor du skal hen og hvad tid på året.
  • Rejseforsikring – obligatorisk gennem CAEP 105,95 USD pr. måned. Dette opkræves for den samlede periode online ved CAEP efter placering.

ANNULLERINGSREGLER

  • Skulle du beslutte dig for at annullere din ansøgning, efter at du har modtaget bekræftelse på tilmelding, mister du depositummet., ligesom du selv skal afholde de faktiske udgifter til evt. udstedt flybillet og ansøgt visum som ikke kan annulleres.
  • Annullerer du mindre end 8 uger før afrejse mister du 50 % af programprisen, dog altid de faktiske afholdte udgifter.
  • Efter afrejse ingen refusion.
  • De faktiske udgifter til flybilletten betales altid, såfremt den er udstedt, uanset hvor lang tid i forvejen du annullerer
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.
     

*** TILMELD DIG HER ***

Mulighed for ande oplevelser
Du kan være i USA i op til 12 måneder, men behøver ikke arbejde i dem alle. Hvad med lidt guidet ungdomstur, eller at kombinere det med en tur til Canada, hvor du kan opholde dig i op til 3 måneder som turist. Vi kombinerer gerne efter dine behov – kontakt os evt. for inspiration.

Se evt her. Du får den bedste pris ved at bestille gennem os, da vi ofte får rabat.