Icon

RANCH HOMESTAY NEW ZEALAND

Tag med ALOTT til Hobittens land og få en oplevelse, du ikke vil være foruden.

Ranch Homestay New Zealand henvender sig til unge mennesker, der vil ud og opleve livet som New Zealandsk farmer. Du bliver del af en New Zealandsk familie, som lever på landet med alt hvad dertil hører; traktorer, køer, heste og den friske luft. Du deltager på lige fod med resten af familien.

Arbejdet er ulønnet, men du får kost og logi under opholdet.
Du bliver en del af din værtsfamilie, og de vil involvere dig i deres daglige liv, have dig med på besøg hos naboer/venner, deltage i fødselsdage, komme med i kirke, tage dig ud at handle og evt. til rodeos og festivaler.

Dette er ikke et ferieophold – det forventes at du lever efter deres ordsprog: A life of a Kiwi Farmer is Work Hard – Play Hard!

Den primære mening med dette program er at lave, at leve, at arbejde og lære om livet på landet på New Zealand. Det vil sige en kulturel udveksling. Farmene, som vi placerer på, ligger oftest langt fra alting. Du vil derfor kunne opleve at bo på en farm uden stabilt internet og WIFI er en sjældenhed.

KORT FORTALT

Pris fra: 17.750,-
Alder: 18+
Kvalifikationer: Fordel med landbrugserfaring
Varighed: Fra 4 uger
Ankomst: Faste startdatoer
Løn: Nej - frivilligt
Max deltagere: -
Bør bookes: Gerne 3 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Linda

 
  • 74 42 11 88

Der er farme med kvæg, både malkekvæg og kødkvæg, får og naturligvis heste, som er meget stort på New Zealand. Vi vil forsøge at placere dig efter dine ønsker, men jo mere åben du er, jo større mulighed er der, for at placere dig et sted, hvor du vil passe godt sammen med familien.
Tænk sig at bo i dette vidunderlige land, omgivet af den smukkeste natur man kan forestille sig og blive en del af en New Zealandsk familie – en oplevelse for livet.

Der er masser af muligheder for dig, der er vild med heste - opdræt, træning samt konkurrencer; så er du bidt af en gal hest og har en baggrund med megen erfaring skal tag et kig på vores hesteprogram – se mere her.

GENEREL INFORMATION

Hvor i New Zealand?
Der placeres stort set over hele New Zealand, men de fleste placeringer er på nord-øen, da det er her landbruget er mest udpræget. Man ankommer til Auckland fredag og har så 4 dage i byen til at komme sig over jetlag, få set lidt af byen og være med til et informationsmøde, hvor også andre deltagere er med – fra mange forskellige lande.

Startdatoer 2017
6 + 20 oktober
3 + 17 + 24 November

Startdatoer 2018
Januar 12 +19
Februar 2+16+23
Marts 2+16+23
April 6+20
Maj 4+18+25
Juni 8+22
Juli 6+20
August 3+17+31
September 7+14+28
Oktober 5+12+26
November 9+16+23 +30

Ansøgningsfrist
Mindst 3 måneder før ønsket ankomst. Men hør os gerne af hvis du vil afsted med kortere varsel, det kan ofte lade sig gøre.

Alder
18-30 år

Løn – kost – logi
Du vil på dette program som udgangspunkt ikke få løn, men arbejder for kost og logi. Grundet en ny lovgivning på New Zealand, der træder i kraft januar 2018 skal der udbetales løn og betales skat af arbejdsgiver. Så på alle placeringer fra 2018 vil der blive lavet en arbejdskontrakt mellem dig som deltager og din værtsfamilie. Du får udbetalt et fastsat beløb pr måned som så samtidig opkræves igen af din værtsfamilie til dækning af kost og logi. Din arbejdsgiver sørger for at alt ordnes med skatteafregning så det hele går op.

Arbejdstider
Du vil arbejde ca. 6-8 timer pr. dag, 6 dage i ugen. Det kan variere, da det kommer an på sæson, og hvilken type farm, du er på.

Support
Hvis du har problemer i løbet af dit ophold som frivillig, kan du altid benytte det 24 timers nødnummer og få fat i en medarbejder hos INTERNeX, som så vil hjælpe dig.

Typiske farme vi samarbejder med:

  • Kvæggårde
  • Fårefarme
  • Hobbylandbrug

Arbejdsopgaver
At arbejde på en farm betyder ikke, at det kun handler om landbrug!
Du vil blive en del af familien, så du skal også hjælpe til med at det praktiske, såsom handle ind, gøre rent, lave mad, være social med naboer og familie, og måske tage dig lidt af familiens børn som en storesøster/bror.
Afhængigt af stedet, kan dine arbejdsopgaver være at reparere hegn, arbejde med dyrene, rengøring i stalde, beskære træer, rengøring ved søer og damme, køre traktor, frugtplukning, høste frugt eller grøntsager og vedligeholde landbrugsmaskiner osv. Kort sagt alt, hvad der hører sig til driften på en gård.
Der er også placeringer ved familie med heste. De vil dog oftest være til hobby brug, og altid først som en belønning, når det normale arbejde er overstået.

Hvem er du?

  • Du elsker at være udendørs, og har en passion for dyr
  • Du er fysisk fit, fleksibel, psykisk fit og socialt anlagt
  • Du tager ikke ting så nøje, går ikke op i petitesser
  • Du har kørekort til bil
  • Du elsker dyr
  • Du er ikke-ryger
  • Du er ikke allergisk overfor nogen dyr
  • Du er pålidelig, ansvarsbevidst, har en sans for humor og du lyst til at blive en del af familien
  • Du har en frisk stivkrampevaccination

Hvad får du ud af det?

  • Du vil lære om New Zealandsk kultur
  • Du vil blive bedre til engelsk
  • Du vil lære om landbrug generelt
  • Du vil være en del af en New Zealandsk familie 24/7
  • Du kommer til at lære naturen at kende
  • Du lærer nye mennesker at kende - nogle for livet

Visum

For at kunne deltage på programmet i New Zealand skal du have et Working Holiday Visum. Vi hjælper med at søge dette for dig.

 

PRIS 2017

17.750 kr.

Du kan vælge mellem et 4,8 eller 12 ugers ophold som en kulturel udveksling. Hvis du har erfaring indenfor landbrug, eller er vokset op på landet og ved hvad det kræver, så er der mulighed for at forlænge dit ophold - Hvis du og familien bliver enige om det. Dette er noget I finder ud af sammen under dit ophold. Det er samme pris uanset antallet af uger du vælger. 

Ved du allerede nu at du gerne ville være væk i længere tid har du mulighed for at bestille en eller to yderligere placeringer til en god pris. Det betyder at du reelt kan være placeret i op til 9 måneder Down Under skulle du have lyst til at prøve forskellige farme og oftest også et helt andet sted på New Zealand – så man kan opleve så meget som muligt. Dette skal vi gerne vide fra start så placeringerne kan sikres inden din afrejse så vidt muligt.

Samme program med 2 placeringer koster 20.750 kr.
Samme program med 3 placeringer koster 23.250 kr

 

INKLUDERET I PRISEN

  • Fly tur/retur Danmark - New Zealand
  • Skype interview med vores newzealandske samarbejdspartner
  • Afhentning i lufthavn og transport til vandrehjemmet i Auckland
  • 4 nætter i et dormroom på vandrehjem i Auckland inkl. morgenmad
  • Informationsmøde
  • Kost og logi er inkluderet på farmen

HVAD ER IKKE INKLUDERET

  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Visumgebyr 208 NZD - kursafhængig
  • Transport fra Auckland og til farmen, hvor du skal bo. Mellem 200-1500 kr.
  • Lufthavnsskat – denne kendes først ved udstedelse af billet, typisk mellem 3-5000 kr.

*** TILMELD DIG HER ***

Du har mulighed for at blive i New Zealand og deltage på vores Work & Travel ophold efter dit farm ophold. Vil du dét, kan du tilkøbe vores servicepakke til Work & Travel New Zealand, hvor du får adgang til vores jobservice over hele New Zealand. Denne koster 5.900 kr.
Ønsker du at komme på et Homestay Ranch ophold som tillæg til dit Work & Travel Ophold, kan dette også lade sig gøre. Pris som tillæg til Work & Travel programmet: 9.450 kr.
Kontakt os for mere information.

Depositum
Et depositum på vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.
Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.
Depositum for Ranch Homestay New Zealand udgør 2000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling.


Annulleringsregler

  • Annullering efter LOC (Letter of Confirmation er modtaget) men inden placering er fundet 50% af programprisen
  • Annullering efter en placering er fundet ingen refusion
  • Vær opmærksom på at de  faktiske udgifter som ikke refunderes:  flybillet, visumgebyr, samt allerede betalte depositum
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.


Kan med fordel kombineres med:
Adventures Australia
Adventure New Zealand
Fiji Coconut-Cruiser

*** TILMELD DIG HER ***