Du vil komme til at arbejde med børn i alle aldre med forskelligt niveau i engelsk. Denne udfordrende og meget givende rolle vil give dig et unikt indblik i den Laosiske kultur.
Du bor i Luang Prabang, hvor sydøstasiens arkitektur og franske koloniale palæer mødes, og skaber nogle smukke og unikke omgivelser. Indkvarteringen finder sted i et Guest House, hvor du får dit eget værelse med eget toilet og bad.
Fra mandag til fredag arbejder du med at undervise i engelsk. Undervisningen foregår forskellige steder i byen. I weekenden har du fri, og her kan du slappe af eller gå på opdagelse i området.
Du får et ugentligt madbudget, så du kan gå ud og købe ind af den lokale mad, mens du udforsker dit nye hjem og kommer ud blandt de lokale.