...hvad gør det ved dig når du rejser?
Der er ingen tvivl om at det at tage en rejse gør noget godt for et menneske. I vores daglige arbejde på ALOTT støder vi ofte på bemærkninger, der viser, at det har stor og god indflydelse på den unge. F.eks.:
"Det var det bedste jeg har gjort for mig selv"
"Jeg er blevet mere modig"
"Det har modnet mig helt utroligt"
"Jeg er blevet mere selvsikker"
"Jeg kan bedre bevare overblikket og bliver ikke så let rystet"
"Jeg har fået venner for livet"
"Jeg har fået tingene sat i perspektiv - jeg kan se hvor godt vi har det herhjemme"
Og så videre
Et Working holiday visum gør det muligt for dig at arbejde og rejse i et andet land i en længere periode. Og foruden de bløde værdier kan du på den måde supplere dine lommepenge undervejs, og få et bedre kendskab til den lokale befolkning.
Det, at kunne arbejde i et andet land, vil give dig et dybere kendskab til en anden kultur, som du ellers kun ville opleve overfladisk. Du kan lære at surfe, sejle, arbejde i landbrug og rejse på safari. Og så er der de frivillige projekter, hvor du ikke får løn, men en utrolig tilfredsstillelse ved at have hjulpet, hvor det var nødvendigt.
Du kan se flere citater nedenfor - der kommer flere med tiden. Eller du kan tage et kig under de enkelte programmer under menupunktet "mød en deltager".
Rigtig god fornøjelse!