Alle praktikker er ulønnede, fordi vi på den måde sikrer os, at vi kan placere praktikanter i de bedst mulige stillinger. Det er nemlig en ret afgørende faktor, om du skal aflønnes eller ej. Nogle kandidater kunne fristes til at tro, at en praktik forløber ens, hvad enten den er lønnet eller ulønnet, men der er faktisk en stor forskel.
Hvis virksomheden aflønner dig, kan de kontrollere, hvad du skal lære, og praktikken bliver et job, hvor du skal udføre de opgaver som din arbejdsgiver vurderer er bedst for virksomheden.
Når vi derimod kontakter en virksomhed med henblik på at udsende en ulønnet praktikant, spørger virksomheden typisk; ”hvad skal vi gøre”. En udtalelse, der dokumenterer, at billedet er vendt i forhold til den lønnede ansatte. Denne udtalelse viser forståelse for, at praktikken skal være værdifuld for praktikanten.
Virksomheden integrerer praktikanten i deres daglige teams og rutiner. Praktikanten får dermed mulighed for at lære arbejdsprocesser, som de ikke ville have lært, hvis de blot havde varetaget et lønnet job i et isoleret område. ALOTT er med til at sikre bredde og dybde i din læringsproces, i praktikken.