Canada - Verdens 2. største land!

Canada er et meget stort land - 2. største i verden - med betagende sceneri, sofistikerede byer og en enestående udbud af udendørs aktiviteter.

Vores samarbejdspartner har ikke mindre end 700 kontakter til forskellige virksomheder i hovedsageligt Vancouver og Toronto. Moderne vestligt land med moderne virksomheder, hvor der tales engelsk.

Vancouver, der huser hovedkontoret for vores samarbjedspartner InterneX, er en billedskøn by med bjergene i baggrunden og de mange broer, som befinder sig på kryds og tværs af byen. Den gamle bydel ligger på en halvø, og den renoverede neo-victorianske Gastown huser nu restauranter, barer, butikker og gallerier. Fra Stanley Park kan man nyde en enestående udsigt over Vancouver centrum. Det livlige område, Chinatown, er skabt af Vancouvers store kinesiske samfund, og her finder man en helt vidunderlig og klassisk kinesisk have.

Toronto, hvor vi også har mulighed for at placere i praktikvirksomheder, er en af Canadas vigtigste byer og har en livlig, multikulturel og kosmopolitisk atmosfære. Byen kan prale af en af verdens højeste bygninger; CN Tower, og masser af barer og restauranter. Den renoverede havnefront er et fint sted til restaurantbesøg og en spadseretur. Nogle af Torontos bedst bevarede historiske bygninger, kan man finde i den gamle bydel, York, og i Cabbagetown finder man en udsøgt samling victoriansk arkitektur.