Icon

Kina - Riget i midten

Kina har officielt indtaget pladsen som verdens anden største økonomi, og buldrer fortsat derudaf. Mange brancher - og flere kommer til - handler med Kina på den ene eller anden måde, så det giver rigtig god mening at tage sit praktikophold i Kina, hvis man vil opbygge et stærkt CV til sin fremtid.

Vores dygtige og meget erfarne samarbejdspartner kan skaffe praktikpladser indenfor mange forskellige industrier, og hjælpen stopper ikke der. Afhenting i lufthavnen, hjælp til indkvartering og løbende support er en selvfølge, når du lader os hjælpe med din praktikplads i Kina.

Vi placerer hovedsageligt i Beijing og Shanghai

Beijing har været Kinas hovedstad næsten uafbrudt siden 1272, hvor den mongolske hersker Kublai Khan etablerede sin base her. I begyndelsen af 1400-tallet blev byen opkaldt Beijing ("Nordlige hovedstad") og blev den officielle hovedstad i Kina. Det kommunistiske parti overtog hovedstaden i 1949. Siden regeringens økonomiske reformer begyndte i 1980 er byen blevet omdannet til et moderne kulturcenter.

I dag er Beijing det politiske, uddannelsesmæssige og kulturelle centrum i Kina såvel som et centrum for international aktivitet, og en vigtig socialistisk base. Store forandringer har fundet sted siden grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949. Byens mure blev revet ned for at lette transport og for at give mulighed for generel ekspansion. I dag er befolkningen mere end 17 mio, og kommunens samlede areal er steget til 17.800 km2 over mere end 2,5 gange Danmarks størrelse.