FAQ Professionel Praktik Program i Kina med ALOTT
Der er mange spørgsmål, når man overvejer en praktikplads i udlandet, og hvor skal man snart starte?
Her finder du de mest almindelige spørgsmål, men du er naturligvis velkommen til at kontakte os hvis du ikke finder svar her eller hvis der er noget du gerne vil have uddybet.
__________________
Hvilke organisationer samarbejder vi med?
Vores samarbejdspartner i Kina har samarbejde med over 150 virksomheder hovedsageligt i Beijing og Shanghai. De er specialister indenfor dette felt og er landets førende virksomhed, når det kommer til at finde og skræddersy praktikpladser til internationale studerende. Af forskellige grunde kan vi ikke oplyse navnene på de virksomheder vi samarbejder med.
Hvad er den ideelle varighed af en virksomhedspraktik?
Det er vores erfaring, at 12 - 20 uger er passende. Så har du tid nok til at lære dine kolleger at kende, du finder ud af, hvordan hele virksomhedskulturen, arbejdet osv. fungerer. Desuden er der større mulighed for at få et interessant projekt, hvis du bliver længere tid i virksomheden. En værtsvirksomhed kan godt tænke, at det er spild at sætte en praktikant ind i et komplekst projekt, hvis vedkommende skal forlade virksomheden efter kort tid. Hvis du derimod stiller dig til rådighed 12 uger eller længere, kan du gennemføre relevante opgaver/projekter for virksomheden, samtidig med at du har tid til at udvikle venskaber, netværk og indsamle al den information, du har brug for både personligt og professionelt.
Hvilken størrelse virksomhed er bedst egnet som praktiksted?
Jo større virksomheden er, jo sværere er den at finde rundt i. Selvom det ikke altid er tilfældet, er mange større virksomheder tilbageholdende med at tilbyde praktikanten interessante projekter, idet de har vanskeligt ved effektivt at håndtere projekterne grundet internt bureaukrati og velvilje fra det fastansatte personale.
Mindre virksomheder tillader derimod oftest praktikanten at blive ligeså involveret, som projektet kræver det.
Man kan nemt gemme sig eller blive gemt i en stor organisation. Det er ikke muligt i mindre virksomheder. Du vil ofte få større ansvar og mere interessante opgaver i virksomheder med personale fra 10-30 personer. Derfor placerer vi primært praktikanter i virksomheder af denne størrelse.
Hvordan foregår udvælgelsen af praktikstedet?
For at have et praktikprogram, der fungerer og giver tilfredse kunder, er det essentielt at kortlægge forventninger samt gennemføre screening af de potentielle deltagere. Det er vigtigt deltagerne forstår, at det canadiske arbejdsmarked og demografien afviger fra, hvad de er vant til. Programmet egner sig ikke til personer, som ikke kan tilpasse sig anderledes strukturer, miljøer og typer i en canadisk virksomhed.
Hvad sker der efter den første henvendelse?
Når vi har fastlagt, hvilken slags praktik du ønsker, vil vi indlede forhandlinger på dine vegne med forskellige værtsvirksomheder. Disse forhandlinger tager tid, primært fordi vi vurderer mange faktorer hos vores værtsvirksomheder så som: Hvor egnet er virksomheden/organisationen/projektet, hvilke rammer og hvilket personale er der, hvad er tidshorisonten af praktikken, hvilken persontype passer sammen med netop den virksomhed, hvor meget supervision er påkrævet og kan tilbydes, hvilke fysiske rammer er der, hvilken tid på året ønskes praktikken, hvordan er organisationens interne kultur og dynamik, hvilke tidligere erfaringer har man med virksomheden og andre faktorer.
Vi arrangerer en telefonsamtale (hvis påkrævet) med værtsvirksomheden, som så efterfølgende vil bekræfte, at din praktikaftale kan godkendes fra deres side. Der kan i nogle tilfælde godt forekomme flere samtaler. Du vil derefter modtage en bekræftelse på din praktikplads.
Hvad sker der, når jeg påbegynder praktikken?
De første par uger er altid en udfordring. Virksomheden skal vænne sig til dig, og du skal falde til i virksomheden. Den første dag vil du blive informeret mere generelt om virksomheden samt møde det personale, du kommer til at samarbejde med, og naturligvis vil du også møde din supervisor; vær ikke bange for at gå hen og præsentere dig selv! … Husk, det tager tid at opbygge venskaber og tillid, redskaber som er meget vigtige for dit praktikforløb. Hvis du har problemer, skriv episoden eller situationen ned og vend problematikken med din praktikkoordinator. Vi kan give dig nogle værktøjer, som kan gøre dit praktikforløb lettere at gennemføre.
Hvilken påklædning forventes der, når jeg er i virksomheden?
Typisk vil din praktikkoordinator kunne vejlede dig på dette område. Generelt gælder det dog, du må hellere være for pæn end for afslappet klædt, indtil du kender reglerne for den specifikke virksomhed. Når du deltager i møder med partnere eller kunder, vil det være påkrævet at have et pænt sæt tøj på. Nogle virksomheder har besluttet at være mere afslappet klædt om fredagen, men spørg altid din supervisor om interne regler.
Hvad kan jeg selv gøre for bedre at falde til i virksomheden?
Dine kolleger har typisk arbejdet sammen i flere måneder eller år. Du ankommer som ny midt i deres kultur og deres vaner. Vær den, der tager initiativ til en snak, du kan evt. invitere en eller flere på frokost eller tag med, hvis nogen inviterer dig. Du vil blive overrasket over, hvor venlige de fleste mennesker er.
Hvordan håndterer jeg det, hvis der opstår et problem mellem mig og en ansat eller mig og min supervisor?
Lad tvivlen komme din kollega eller supervisor til gode.… måske er det dig, der opfatter situationen anderledes end ment. Husk, du befinder dig midt i en ny kultur og en ny arbejdsplads med dertil hørende stress, kommunikation, kropsprog og andre forskelligheder. Husk det og find så ud af, om der virkeligt er tale om et problem. Dit første skridt bør være at tale med den person, du mener at have et problem med. Hvis dette ikke virker som en ideel løsning for dig, skal du STRAKS henvende dig til din praktikkoordinator.
Er alle praktikker ens?
Din praktik er DIN. Husk på, at dit praktikforløb er sammensat og udvalgt nøje på baggrund af en hel række faktorer som f.eks. virksomhedstype, organisation, din egen uddannelsesmæssige baggrund/erhvervserfaring, din personlighed, dine sproglige færdigheder osv..
Hver praktik, hver virksomhed og hver person er HELT unik. Vi arrangerer mange individuelle praktikker hvert år!
Hvad sker der, hvis jeg siger op?
Du SKAL kontakte din praktikkoordinator, inden du beslutter dig for at afslutte praktikken. Værtsvirksomheden har investeret tid og penge i dit praktikophold, og hvis du ikke gennemfører praktikken jf. de gældende regler, kan du ikke regne med at blive genplaceret i en anden virksomhed og ej heller at få nogle penge refunderet.