Kontakt os gerne før du søger for at høre om mulighederne for at vi kan finde netop din drømmepraktikplads. Når du har besluttet dig for at søge udfylder du vores online tilmelding og indbetaler depositummer på vores online betalignsmodul eller på vores bankkonto.
Du vil derefter modtage en bekræftelse fra os med papirer til udfyldelse og information om det videre forløb.
Når vi har modtaget din komplette ansøgning, vil du få en skype samtale med vores samarbejdspartner i værtslandet, hvor man vil gennemgå dine ønsker og de muligheder der er. Det er godt, ved denne samtale, at være så præcis som muligt, for selvom vi ikke kan garantere en helt bestemt plads, så tager vi altid udgangspunkt i dine ønsker.
Når vi har godkendt en ansøgning, vil du få tilsendt et bekræftelsesbrev (LOC). Hvis du har brug for godkendelse af din praktikplads i forbindelse med din uddannelse, så kan vi også hjælpe. Husk at gør opmærksom på dette ved ansøgning.
Ansøgningsfrist
Minimum 12-14 uger før forventet startdato skal vi have din ansøgning. Hvis en ansøgning modtages med kort frist, vurderes det individuelt af INTERNeX New Zealand, om praktikken kan gennemføres. Ansøgninger behandles først, når al nødvendig dokumentation er modtaget - husk at alt skal oversættes til engelsk!
Nødvendig dokumentation - mere om det efter modtagelse af tilmelding:
- Ansøgningsskema (udfyldes online ved tilmedling)
- Programmets regler og retningslinjer (skal underskrives)
- CV (online som Word dokument)
- Præsentationsbrev (online som Word dokument)
- Nyeste karakterudskrifter/uddannelsesbeviser Hvis muligt kopi af allerede opnåede uddannelser
- 2 anbefalinger fra en tidligere eller nuværende arbejdsgiver på virksomhedens brevpapir og underskrevet af arbejdsgiver; hvis man ingen arbejdserfaring har, skal anbefalingen formuleres af en lærer (se eksempler, som sendes efter ansøgning)
- Udskrift af straffeattest på engelsk
- Kopi af pas (billede siden)
- 4 pasfotos
- 3 farvefotos (fritids-, ferie- eller arbejdssituation)
- En portfolio (kun hvis der ønskes praktik indenfor grafisk design, arkitektur)
Vil du tilmelde dig? Det gøres her.