Kost og logi
Kørsel ud til projektet foregår fredag morgen ved 10-tiden. På den måde er der god tid til transporten og også til lidt undervisning af de frivillige, som ankommer fredag eftermiddag.
Det er derfor vigtigt, ikke at ankomme til Windhoek senere end ca. kl. 8 fredag morgen. Det er imidlertid at foretrække, hvis du allerede kan ankomme torsdag, og en overntaning vil i sådanne tilfælde blive betalt for dig. Således vil der være rigelig med tid i tilfælde af forsinkelser af fly eller bagage, og du vil også have mulighed for at hvile dig lidt efter rejsen inden turen ud til farmen, der tager ca. 3 timer.
Flyafgange ud af Windhoek lufthavn må ikke være booket til afgang tidligere end kl. 16 torsdag eftermiddag, den dag dit projekt slutter; og det ideelle ville være en flyafgang fredag. Således ville den frivillige have masser af tid til at komme retur til Windhoek inden påbegyndelse
af returrejse, og der vil være tid til uforudsigelige hændelser såsom fladt dæk, andre problemer med køretøjet eller en forsinket afgang fra farmen.
Hvis du booker fly, som ankommer efter at bilen er kørt ud til projektet fredag eller en tidlig torsdag morgen, vil du selv skulle betale for transporten ud til projektet, hvilket er relativt dyrt.
Bemærk
E-mail faciliteter kun til rådighed ved lejlighed, fax og telefon er til rådighed. Du betaler den lokale minuttakst. Forudbetalte kort ikke nødvendige.
Du kan få mulighed for at komme med i byen en gang i mellem, når der skal handles ind til campen, men ellers skal du forberede dig på et ophold langt fra almindeligt byliv. Kreditkort er nødvendige, når man skal leje et køretøj.
Frivillige har deres eget underholdningsområde med TV og noget læsemateriale, så du kan slappe af, når du ikke arbejder, ligesom de frivillige må bruge den lille pool på farmen, når der ikke er turister til stede.
Træhytte og frivillighus på farmens område. Deltagerne tilbereder deres egen morgenmad, resten af måltiderne vil blive tilberedt af Lodgen. Adgang til rent drikkevand – øvrige drikkevarer for egen regning.