1. Hvor ligger projekterne? De vil typisk være placeret i landlige, lidt afsides områder i enten British Columbia, Alberta, Ontario eller Saskatcewan eller i sammenhæng med områder, som er beboet af indianere enten i British Columbia, Alberta, Ontario eller Saskatchewan. Hvis du hellere vil bo og arbejde i en storby f.eks. Vancouver eller Toronto, er det muligt på et projekt for sårede eller forældreløse husdyr. Spørg ALOTT for videre information.
2. Hvor langt ligger projekterne fra Vancouver by? Det varierer fra 1 - 20 timers kørsel i bus.
3. Hvordan kommer jeg ud til projektet? Du kan selv vælge, hvordan du ønsker at rejse ud til projektet, typisk tager man en bus, hvor prisen i gennemsnit ligger på 170 CAD (omkring 1000 kr.)
4. Kan jeg vælge, hvilket projekt jeg vil arbejde for? Ja, som frivillig kan man godt angive, hvilket projekt, man vil arbejde for. Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi vende tilbage til dig og bekræfte, om dette projekt har plads til dig i den periode, du ønsker at arbejde. I modsat fald vil vi foreslå dig et andet projekt, som minder om det, du havde ønsket. Husk at nogle projekter er meget populære, og at du skal være ude med din tilmelding i god tid for at være så sikker som mulig på en plads på det ønskede projekt. Alle projekter har nogle krav til bl.a. engelskkundskaber, erhvervserfaring, fremtoning/attitude, helbred, start datoer og længde af projektet.
5. Hvilken type frivillig foretrækkes? Som frivillig er det godt at være udadvendt, fleksibel, hårdt arbejdende, ikke have noget imod at blive beskidt, være god til at samarbejde og kommunikere med de andre frivillige, som går op i deres arbejde. Du skal selvfølgelig være vild med dyr og som kunne lide at opholde dig udendørs og i naturen, da mange projektet ligger afsides.
6. Hvilke arbejdsopgaver får jeg? Dette afhænger selvfølgelig meget af, hvilket projekt du har valgt. Du skal bare være opmærksom på, at du ikke udelukkende kommer til at arbejde med dyrene, men at der også er en del andre arbejdsopgaver så som rengøring på projektet, vedligehold af dyrenes indhegninger og projektets andre bygninger, forberede mad osv..
7. Kan vi rejse flere sammen? Ja, hvis et projekt har flere ledige pladser, kan man sagtens blive placeret to på samme projekt. Vær ekstra tidligt ude med jeres tilmeldinger, hvis I gerne vil på samme projekt.
8. Hvad hvis jeg ikke får tilbudt arbejde? INTERNeX refunderer dig de programgebyrer, der er relateret til INTERNeX f.eks. IKKE udgifter til fly, rejseforsikring og visum.
9. Hvad gør jeg, hvis jeg ombestemmer mig og ønsker at annullere min tilmelding, efter jeg er blevet tilbudt arbejde? Hvis du vælger at annullere, efter du har fået job fra INTERNeX, mister du det fulde indbetalte beløb.
10. Hvad sker der, hvis jeg påbegynder arbejde på et projekt, men det viser sig, jeg ikke trives der? Du kan skrive til INTERNeX og forklare os din situation, hvis der er en god grund, kan du ønske at skifte projekt – vi vil sende dig en ”request for change formular”. Du skal sende denne tilbage til INTERNeX, som så vil begynde søgning efter et andet projekt. Når der er fundet et nyt projekt, vil INTERNeX informere dit nuværende projekt. Først da kan du flytte. Der gives ingen garanti for gen-placering.
11. Hvordan er vejret, når jeg er i Canada? Somrene i Canada er typisk milde, temperaturerne kan komme op på 30 grader – men gennemsnittet er omkring 25 grader. Vintrene kan blive kolde, temperaturerne kan komme helt ned på minus 30 grader, men gennemsnittet er omkring minus 10 grader.
12. Skal jeg tegne en rejseforsikring? Ja, det er et krav, du har en rejseforsikring, som dækker dig under dit ophold. Du skal måske fremvise dokumentation herpå ved indrejse til Canada. Kontakt ALOTT for et uforpligtende tilbud.