Icon

San Diego - American Wildlife Rehab

Er du klar til et spændende, vildt og varmt eventyr som frivillig i Californien? 

Vores samarbejdspartner The Humane Society i USA er landets største og mest effektive dyrebeskyttelses-organisation. De giver hands-on pleje til mere end 100.000 dyr hvert år.

Projektet ligger på et non-profit rehabiliteringscenter lidt udenfor San Diego, og her får man løbende indleveret dyr, der er skadede, forældreløse eller på anden måde har brug for hjælp. Og så går arbejdet i gang med at få dyret tilbage til naturen. Det er vigtigt at dyrene ikke får for meget menneskeligt kontakt, så de har de bedste chancer for overlevelse, når de igen skal ud og være vilde. 

Projektet har konstant brug for ekstra hænder, med hjælp til at passe og pleje de dyr, der bliver indleveret.  Her får du mulighed for at arbejde som frivillig med og for Californiens mange forskellige arter af pattedyr og fugle i forskellige opgaver - og du kommer helt tæt på. 

Arbejdet er fysisk krævende, og er ikke en ”easy holiday option”! Opholdet er fra 4 til 12 uger, da dette giver dyrene en chance for at lære dig at kende, og få tillid til dig, ligesom det tager tid for dig at lære dyrenes rutiner at kende.  

Hvis du er en af dem, der har en "villig-til-at-lære-og-deltage-indstilling", har gode engelskkundskaber og derudover er sund og rask, så tag med ALOTT til Californien og udlev drømmen! 

KORT FORTALT

Pris fra: 14.300,-
Alder: 18+
Kvalifikationer: Passion for arbejde med vilde dyr
Varighed: Fra 4 uger
Ankomst: Marts - oktober
Løn: Nej - frivilligt
Max deltagere: 7
Bør bookes: Gerne 5 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Maria

 
  • 74 42 11 88

GENEREL INFORMATION 

Hvor i USA
Projektet ligger i Ramona, cirka 40 minutter fra San Diego i det sydlige Californien, USA. Du vil blive mødt i lufthavnen og kørt til projektet. 

Startdatoer
Ankomstmånederne er marts, april, juli, august, september og oktober. Ingen ankomster i perioden november til februar samt maj og juni, men der arbejdes på projektet hele året rundt. 

Ansøgningsfrist 
Gerne 4-6 måneder inden afrejse. 

Alder 
Minimum 18 år

Frivillige og ansatte
Der er plads til 7 indlogerede frivillige af gangen. Der kan også være lokale frivillige på projektet. Da der ikke er så mange frivillige på dette projekt, så får du også mange og forskellige opgaver. I lavsæsonen kan det være at du er den eneste internationale deltager. 
Der er 8 faste ansatte. 

Arbejdsopgaverne 
Som frivillig på dette projekt, skal du kunne arbejde udenfor i al slags vejr. Californien har et skønt klima, men arbejdet er fysisk og det kan være hårdt at arbejde udenfor i solen. Husk altid vand og solcreme.

Du indgår i teamet, der passer de dyr, der er på centeret, f.eks. med opgaver som tilberedning af foder, rengøring af bure, vedligeholdelse af anlæg, rengøring og oprydning af området. Du vil også kunne være med på klinikken, hvis der er behov samt hjælpe til med at tage imod de dyr, der kommer ind. 

Du skal være opmærksom på at en del af de dyr, der er på stedet, er kødædere, og derfor vil de blive fodret med andre levende dyr/insekter. Det er ikke et krav, at du er med til dette, men du skal vide, at det foregår; dyrene får en kost, der er så tæt på den, de ville få i naturen som muligt.  

Arbejdstid
Da du arbejder med dyr, kan man ikke forudsige arbejdstiden, så du skal være fleksibel med de timer, du kommer til at arbejde. Forvent omkring 35 timer om ugen, med 2 fridage, men det kan i perioder være noget mere. Bemærk at fridagene ikke altid ligger på en weekend. Dagene starter typisk kl. 7.30 morgen. 
 

Dyrene
Det er ikke muligt at sige hvilke dyr, der er på stedet, når du er der. Centeret er et rehabiliteringssted, der løbende får indleveret forskellige slags dyr, og vi kan derfor ikke sige hvilke slags dyr, der er lige den periode, du er der. Der er også nogle ”fastboere” – altså dyr der, af den ene eller anden årsdag, ikke kan sættes tilbage til naturen. De bor fast på stedet, indtil man finder noget mere permanent til dem. I øjeblikket bor her f.eks. en trebenet bjørn og en flodhest!

Hvem er du
Dine opgaver omfatter arbejde udenfor i Californiens hede. Du må ikke have nogen form for ”natur-allergier” f.eks. høfeber eller overfølsomhed for pels, ligesom du skal være villig til at lære og kunne tage initiativ. Og så du skal kunne respektere, at dyrene er vilde.  Her er samlet, hvad vi forventer af vores deltagere på dette projekt:

 

  • Du elsker dyr og vil gerne hjælpe, hvor der er brug for det
  • Du er imødekommende og udadvendt 
  • Du går ikke op i små petitesser eller har noget imod at gøre rent, da det er en af de primære opgaver
  • Du elsker at være udendørs, og vilde dyr har din helt store interesse
  • Du er ikke ryger
  • Du er minimum 18 år  
  • Du skal have en god arbejdsmoral
  • Du er pålidelig, har humoristisk sans, og er fysisk og psykisk stærk
  • Du taler og forstår engelsk 

Hvad får jeg ud af det

  • Du vil få en oplevelse for livet
  • Du vil stifte bekendtskaber med andre frivillige
  • Du vil hjælpe forskellige slags dyr
  • Du kommer til at forbedre dine engelskkundskaber
  • Du får en naturoplevelse ud over det sædvanlige 

Visum
Du skal have en ESTA rejsetilladelse for at rejse ind i USA. Sådan er gyldig i 90 dage. Denne koster ca. 15 USD og du vil du få flere informationer efter tilmeldingen om hvordan det søges. 

Internet
Hvis du medbringer din egen computer, så er der mulighed for at komme på et trådløst internet. 

Fritid
En skøn ting at bruge en fridag på, er at opleve San Diego. Der er cirka 6 km til det nærmeste busstoppested, og cykler stilles til rådighed af projektet. 

Kost og logi
De frivillige bor i et hus på projektet. Her skal du dele værelse, bad og køkken med de andre. 

Kosten er ikke inkluderet i prisen. De ansatte kører dig ind til byen et par gange om ugen, så du kan handle ind. Madlavning og rengøring i huset står de frivillige selv for.

Det er ikke tilladt at ryge eller drikke på ejendommen.

Vacciner
Du skal have en opdateret stivkrampevaccine. Projektet anbefaler du har en rabies vaccine, da man ikke ved hvilke dyr der kommer ind, men det er ikke et krav.  

Afhentning i lufthavn 
Du skal ankomme til San Diego International Airport søndag eller mandag. Du starter oplæring om tirsdagen. Afrejse fra San Diego International Airport, efter endt ophold er lørdag eller søndag.  

Support
Hvis du har spørgsmål eller problemer i løbet af dit ophold som frivillig, kan du altid kontakte din koordinator på projektet, eller sende en mail til ALOTT.  

 

PRIS 2017

4 uger: 14.300 kr. 
6 uger: 18.900 kr. 
8 uger: 23.800 kr.
12 uger: 32.400 kr.  

 
PRISEN INKLUDERER

  • Afhentning i lufthavnen i San Diego 
  • Indkvartering i et hus på projektet
  • 2 t-shirts 
  • Transport tilbage til San Diego lufthavn
  • Hjælp til indrejsetilladelse ESTA
  • ALOTTs hjælp til planlægning af din rejse

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Flybillet 
  • Afbestillings- og rejseforsikring 
  • ESTA gebyr (visumfri indrejsetilladelse)
  • Evt. vacciner
  • Kost (typisk bruger man omkring 100 USD om ugen)

*** TILMELD DIG HER ***


Depositum
Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet. 

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke. 

Depositum for San Diego American Wildlife Rehab udgør 4000 kr.
Depositum indbetales lettest via vores online betaling


Annulleringsregler 

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark - 50% af programmets pris
  • Annullering 30 dage før afrejse fra Danmark - Programmets fulde pris
  • Depositum som er indbetalt ved tilmeldingen refunderes ikke
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr. 


Kan med fordel kombineres med:
Dyk i Mexico
California Calling
Heste i Florida