Q: Jeg rejser alene. Er det nemt at møde andre mennesker?
A: Omkring halvdelen af deltagerne på programmet starter alene, men allerede fra det øjeblik du hopper på flyveren, vil du have mødt den første gruppe af nye mennesker - alle med samme trang til oplevelse som du. Du vil opleve at netop de unge, der rejser alene, er dem der får flest nye venner. Husk på at mange, der deltager i programmet, gør det for at møde nye mennesker!
Q: Jeg vil gerne finde en rejsepartner hjemmefra, kan jeg det?
A: Ud fra din ønskede afrejsedato, booker vi dig på en afgang, hvor vi i forvejen har andre deltagere, hvis du ønsker dette. Du er velkommen til at ringe og tale med os om dine ønsker, så vil vi se hvad vi kan gøre - vi har sat mange unge i forbindelse med hinanden, og du behøver ikke være alene, når du kender servicecentret.
Q: Hvor længe må jeg arbejde i New Zealand?
A: Du må arbejde hele perioden du er i New Zealand, dvs i op til et år, men du må højst tage lønnet arbejde i 3 måneder for den samme arbejdsgiver. Det betyder at du skal skifte job når du har arebjdet i alt 3 måneder for den samme arbejdsgiver.
Q: Skal jeg være i New Zealand i et helt år?
A: Du må selv bestemme hvor længe du vil være i New Zealand, bare det ikke overstiger de 12 måneder som dit visum tillader dig. Ønsker du f.eks. kun at være væk i 6 måneder, så er det helt op til dig.
Q: Hvordan virker jobservicen?
A: Jobservicen sikrer at du vil få tilbudt et job gennem vores arbejdsformidling typisk indenfor de første par uger efter din ankomst. Jobbet kan være i Auckland eller omegn, det kan være 3 uger som frugtplukker på landet, det kan være som hjælper én dag ved et sportsarrangement, det kan være som afløser i 3 måneder i en bar eller noget helt andet. Det er en god ide også selv at gøre noget aktivt i forbindelse med jobsøgning, da du så har større indflydelse på, hvad du bliver tilbudt. Du kan benytte jobservicen under hele dit ophold i New Zealand, husk dog at der er højsommer i december og januar. Her har mange arbejdsgivere ferielukket, og det kan tage længere tid at finde et job. Læs mere i vores Work & Travel Handbook, som du får tilsendt efter tilmelding.