|
Lær om Natural Horsemanship i New Zealand
En af vores mest populære muligheder i Australien er cowboyskolen 5 timer nord for Sydney. Nu kommer lillebror New Zealand efter og tilbyder dig at deltage på Kiwi Cowboy Adventures. Du kan også tilmelde dig kurset selvom du ikke deltager på vores Work & Travel program i New Zealand.
Dette er et 5 eller 12 dages kursus for de, der interesserer sig for heste, og du får masser af information om, hvordan man bedst omgås dyrene. Du lærer hvordan du bliver tryg ved og på hesten og har mulighed for at forbedre dine ridefærdigheder. Det er meningen at du og hesten bliver gode venner under opholdet, og der bruges meget tid på rideture på stranden, i skoven og rundt om og i søerne i området.
En spændende mulighed ved Muriwai Beach i New Zealand for dig, der er vild med natur, heste og udendørs cowboyliv. Kurset gennemgår principperne i Natural Horsemanship.
Du kan vælge mellem 5 eller 12 dages ophold, og du vil blandt andet komme til at arbejde med, lære om og opleve:
- Hvordan man kommunikerer med heste med baggrund i hestens naturlige opførsel og instinkter, så den reagerer positivt, effektivt og med tillid.
- Hvordan du bliver partner med din hest.
- Hvordan man beskærer hove naturligt og fysisk korrekt.
- Hvordan heste kommunikerer, så du kan kommunikere med hesten på en måde den forstår
- Fodre heste og andre dyr på farmen inklusive får
- Strigle og håndtering af din hest
- Reparere, opsætte og vedligeholde hegn
- Hvordan man rider ansvarligt og sikkert eller forbedre måden du rider på – at blive mere en partner med din hest.
- Svømme med hestene i Lake Kereta (I den varme sæson)
- Ride på stranden med din hest (denne strand er så isoleret, så det kun er dig, din hest og vores øvrige ryttere)
- Daglige rideture over farmen, ved søen eller på stranden
- Heste lege inklusiv en sjov konkurrence ved programmets slutning
- Arbejde i bushområdet/den naturlige skov (skoven er 12.500 Hektar af hovedsageligt fyr)
- Vedligeholdelse af stier
- Vedligeholde rideudstyr
- Springe med hestene på bane for dem der har lyst
- Rideområder vedligeholdes
- Vedligeholde vandpumper og -container
5 dages kursus inkl. kost og logi: 3490 kr .
12 dages kursus inkl. kost og logi: 7900 kr.
(ikke WTC medlemmer +350 kr)
Hvad er inkluderet
- Alle måltider
- Indkvartering i lade med køjesenge eller i værelse på farmen
- 5 eller 12 dages Kiwi Cowboy Adventures Course
- Afhentning ved ankomst til Helensville
- Al ridning inkl. rideture til strand, skov og sø
- Super muligheder for flotte billeder
Hvad er ikke inkluderet
Dette skal du kalkulere ind i dit budget:
- Turen til det lokale vandrerhjem i Helensville,
hvor du bliver afhentet og kørt til Kiwi Cowboy Adventures
- Personlige telefonopkald
Bemærk: der er ikke mobildækning i området og ingen adgang til Internet på kurset.
Læs opdateret program på hjemmesiden: http://www.kiwicowboy.co.nz/
Kontakt ALOTT, hvis du er interesseret i at booke denne spændende oplevelse og komme helt tæt på heste og naturen i New Zealand.
|
Værterne på stedet:
|