Følg os på Facebook

Jobtyper

JOBTYPER

Vi tilbyder job på heste-, fåre- eller kvægfarme, hvor du skal være daglig medhjælper for farmeren. Også farmere, der fokuserer på jordbrug tilbyder jobs, og har du erfaring fra lignede jobs, er her gode muligheder for ansættelse eller praktikplads.

Kvæg- og fårestationer – Disse jobs er for dig, der kan lide det rå, hårde udendørs arbejde med kvæg eller får. Masser af støv og skidt, men også godt samvær med kolleger, som kan være både australiere og andre backpackers/praktikanter. Man driver kvæg og får enten med motocrossmaskiner eller til hest. På de meget store kvægfarme bruger man også trucks og nogle steder sågar helikopter.

Arbejde med heste – Her arbejder man med polo- eller væddeløbsheste. Jobbet er for dig, der er en erfaren rytter. Jobbene kan være over hele Australien.

Søger du arbejde på en polofarm, må du være i stand til at ride en hest i alle gangarter samtidig med, at du holder to heste. Du skal forvente en 6 dages arbejdsuge og fridagen ligger som regel om mandagen, da der spilles polokampe i weekenden. Indkvartering er oftest hos familien, der ejer polofarmen. 

Arbejde som traktor- eller maskinfører  - Har du erfaring med traktor arbejde, er dette de bedst betalte jobs, da der er stor efterspørgsel efter erfarne chauffører. Jobbene er for både piger og drenge med sans for at passe på det dyre maskineri. Jobbene som traktor- eller maskinfører er godt betalte i forhold til andre farmjobs, hvis du allerede har noget erfaring.

 

Her er yderligere jobeksempler og opgaver du kan støde på

  • Køre og beherske traktorer , mejetærskere og høstmaskiner, bulldozers, landbrugsmaskiner og motorcykler
  • Arbejde med heste og kvæg på stutterier, kvæg- eller fårefarme.
  • Udføre forefaldende farmopgaver som havearbejde, såning, fodre og passe dyr, male, reparationsarbejde ...
  • Hjælpe børn med lektier hjemme
  • Såning og høstarbejde for maskinstationer.
  • Bygge og reparere hegn for firmaer med dette som speciale.
  • Give rideundervisning og diverse opgaver på landbrug, der tilbyder bondegårdsferie
  • Passe heste og lave forefaldende arbejde på rideskoler
  • Forefaldende arbejde for konkurrenceryttere
  • Jobs på hoteller, moteller, pubs og restauranter i små byer
  • Jobs på servicestationer hvor du skal lave og servere mad, påfylde benzin og lign.
  • Jobs som camp eller Outback kok

Ovenfor kan du se eksempler på opgaver, man kan komme til at arbejde med. Der tages altid udgangspunkt i dine kvalifikationer og dine ønsker, og man vil gøre alt, for at du kan komme til at arbejde med netop det du brænder for.

I enkelte tilfælde kan det dog være umuligt, at opfylde alle ønsker, så du er nødt til at være fleksibel mht hvor og hvilke opgaver du arbejder med. Det kan også komme på tale at du skal rejse til en anden del af landet for at komme til dit job. Disse udgifter afholder du selv.  

Men bare rolig: Der er ingen fare for at man f.eks. som erfaren landmand, kommer til at arbejde med børn i huset eller bliver ansat på et hotel.

LØN

Din løn vil ligge på mellem 200 og 400 AUD per uge med fri kost og logi. Beløbet vil variere fra stat til stat, men vil også være afpasset de kvalifikationer du har med dig hjemmefra. 

Har du gode erfaringer fra f.eks. tidligere arbejde på en maksinstation kan du tjene helt op til 1000 AUD pr uge.

560x140Moelle.jpg