En af de første dage efter ankomst vil du deltage i et grundigt orienteringsmøde. Her vil alle vigtige aspekter af et Work & Travel ophold blive gennemgået. Vi vil åbne en bankkonto til dig, rådgive om indkvartering og rejse i New Zealand, gennemgå Maori kultur, give dig information om hvordan man køber bil, sørge for at du får det nødvendige skattenummer, så du kan komme i gang med at arbejde så hurtigt du vil - og så vil vi naturligvis hjælpe dig med at finde et job.
Ved slutningen af denne orientering vil du vide meget mere om at arbejde, rejse og få det meste ud af dit ophold i New Zealand. Der vil naturligvis også være mulighed for at stille spørgsmål, og det er samtidig en oplagt mulighed for at lære de andre backpackere bedre at kende.