Icon

Marine Conservation Sydafrika

Kom helt tæt på den hvide haj - The Great White

Er du fascineret af livet under vandoverfladen? Har du mod på at stå face to face med den spektakulære hvide haj, samt at mærke adrenalinen, når en stor haj svømmer lige imod dig?

På Sydafrikas tip i Gansbaai, ikke langt fra Cape Town, finder du en af de områder i verden, med flest hvide hajer! Få dit livs oplevelse når du kommer helt tæt på det rovdyr, der har lagt navn til så mange historier fyldt med myter og misforståelser.

Så hvis du er på udkig efter noget unikt og en smule skræmmende, og interesserer du dig for havet og dets dyr, så er dette program med sikkerhed noget for dig.

Projektet forsker i adfærd, fodring og forskellige andre aspekter af hajen. Du vil være med til at observere, notere, tage billeder og indsamle diverse data på daglige bådture. Hajens store immunforsvar, sårhelingsevner, dens samspil med andre marinearter og parasitter, der findes på hajen, er alt sammen en del af den forskning der løbende foregår.

Udover den jævnlige kontakt med den store hvide haj, vil du også deltage i observervationer af afrikanske pingviner, delfiner, sæler og masser af forskellige fuglearter. Og så vil du få mulighed for at være med på hvalbåden, hvis du ankommer mellem juli og december.

KORT FORTALT

Pris fra: 12.600,-
Alder: 18+
Kvalifikationer: Passion for arbejdet med dyr 
Varighed: Fra 2 uger
Ankomst: Året rundt
Løn: Nej - frivilligt
Max deltagere: 24
Bør bookes: Gerne 2 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Maria

 
  • 74 42 11 88

Alott Greener

GENEREL INFORMATION

Hvor i Sydafrika?

2-3 timers kørsel øst for Cape Town ad den berømte Garden Route i en lille by ved navn Gansaabi

Startdatoer

Projektet starter hver mandag

Varighed

2-12 uger.
Programmet anbefaler 4 uger eller mere.

Antal deltagere

Op til 24 deltagere på samme tid. Disse kommer fra hele verden.

Ansøgningsfrist

Projektet er populært, så vi anbefaler at du reserverer din plads 2-3 måneder før ønsket startdato. I nogle perioder kan vi placere med kortere varsel - kontakt os for mere information.  

Alder

Fra 18 år. Der er ikke nogen aldersbegrænsning, bare du er sund og rask og i god form.

Hvem er du?

  • Du har en passion for marinebiologi, og vil gerne hjælpe til hvor du kan
  • Du er minimum 18 år
  • Du går ikke op i små petitesser, og du tager tingene som de kommer
  • Du er en stærk person, og er ikke bange for udfordringer
  • Du er åben, har en god humor, og er villig til at tage fat
  • Du vil gerne hjælpe til, hvor der er brug for det
  • Du behøves ikke have et dykkercertifikat for at deltage på dette projekt. Alle kan deltage.

Hvad får du ud af det?

  • Du får dit livs oplevelse
  • Du vil få mere viden om hajer og marinebiologi generelt
  • Dine engelskkundskaber bliver forbedret - sproget på projektet er engelsk
  • Du får større erfaring i at rejse
  • Du lærer om arbejdsforholdene i udlandet
  • Forståelse af andre kulturer
  • Personlig udvikling

Arbejdsopgaverne

Hovedopgaven på dette projekt er at komme med ud på båden og indsamle data omkring hajen, men også hjælpe turister med en oplevelse for livet. Nemlig Cave Dive (dykke i bur).
På din første dag vil du selv være ”turist” og komme ned i buret, så du ved hvilken oplevelse det er og kan snakke om det.

Cave Dive med ”The Great White Shark”: Her er man 1 meter under vandet i et sikkert bur.

På båden vil du assistere de ansatte med at nedskrive data, observere hajen, og hjælpe turisterne. Når dagen er slut hjælper du også med at gøre båden klar til næste tur.

Prioriteten er at komme ud på båden så mange gange som muligt, men det er ikke altid man kan dette pga. vejret.
Hvis man ikke er på vandet, så kan man komme til forskellige præsentationer. Det afhænger af din tid på projektet hvor meget du kan lære om hajen og marinelivet i Sydafrika. De præsentationer man kan komme til, kan være skipperen der fortæller om livet med hajerne, en havbiolog der fortæller om hajens adfærd, eller om delfiner og hvaler, eller pingviner.

Arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag, og det er meget vejr afhængig.

En typisk dag:

06:00 Op og få morgenmad

06:30 Afgang til projektet

08:00 Ud på havet, og indsamle dataer

12:00 Ind til land og få frokost og gøre klar til eftermiddagen

13:30 Ud på havet igen, med dagsgæster for at vise dem The great White.

16:30 Ind til land og gøre båden og udstyret rent

18:00 Evaluering af dagen

18:30 Tilbage til huset og være sammen med de andre

 

Arbejdstimer  
Det varierer meget fra dag til dag hvor mange timer man arbejder. Somme tider er man ude på båden 1 gang, og andre dage tager man 2 ture. Projektet kører 7 dage om ugen – Men du skal ikke arbejde 7 dage. Du aftaler med din kontaktperson om hvornår du gerne vil holde fri og evt. tage på ture.  

Hvornår på året er den bedste tid for hajer

Du er meget heldig, da der er hajer året rundt!  
Sommer (december-februar) – Her er der meget varmt, men der kan være en del alger i vandet, så det er svært at se klart. Hajerne hænger ud i lavvandet, så du vil have mulighed for at se nogle store hunner.
Vinter (juni til august) – Hajerne søger ud til øerne for at jage sæler. Vandet er meget mere tydeligt her. Dog kan der komme mange storme, så det er sværere at komme ud på vandet med båden.
Begge årstider er gode, og du vil kunne komme til at se hajerne – Så ta´bare afsted og få en oplevelse for livet!

Indkvartering og kost

Du vil bo sammen med de andre frivillige i et hus tæt ved havnen. Det er et lækkert hus med køkken, bad, værelser, fjernsyn, spil, svømming, pool osv.

Kosten er ikke inkluderet i prisen, men der er et lille supermarkedet i nærheden, hvor man kan handle ind.

Visum

Du modtager et 90 dages turistvisum i lufthavnen ved indrejse til Sydafrika. Du skal gerne have en side eller to tilbage i passet, og det skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter planlagt hjemrejse. 

Ankomst/Afrejse

Du skal ankomme til Cape Town om søndagen - dagen før programstart. Tidlig mandag morgen, vil en af de ansatte fra programmet hente dig på det sted du bor, og køre dig ud på projektet.

Hjemrejsen skal bookes til om tirsdagen. Din indkvartering i Cape Town er inkluderet. Vi sørger for at få det booket til dig, og de afhenter i lufthavnen. 

Support

Gennem hele dit forløb vil du have support fra projektets manager.

Klima & bæredygtighed

Vores partner i Sydafrika opfordrer til en bred vifte af miljøvenlige gøremål f.eks.

  • De er Fair Trade Tourism certificerede
  • Er vinder af International Responsible Tourism Awards
  • Arbejder på at forbedre havmiljøet i Sydafrika, bl.a. for hajer g de afrikanske pingviner
  • Bruge genanvendelige kontorprodukter
  • Sparer på deres vandforbrug

PRIS

Pris 2019
2 uger: 12.200 kr.
3 uger: 15.500 kr.
4 uger: 17.700 kr.
5 uger: 19.400 kr.
6 uger: 22.200 kr.
7 uger: 24.900 kr.
8 uger: 27.700 kr.
9 uger: 30.500 kr.
10 uger: 33.300 kr.
11 uger: 35.900 kr.
12 uger: 38.800 kr. 

 

INKLUDERET I PRISEN

  • Forberedelse hjemmefra med dansk rådgivning om diverse praktiske ting, så du er bedst muligt forberedt på din oplevelse
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • Indkvartering i et hus
  • Lokal kontaktperson som hjælper, hvis der skulle opstå problemer
  • T-shirt og en kasket
  • Donation til projektet
  • Oplæring i opgaverne, af folk med god erfaring
  • Certifikat for deltagelse efter hjemkomsten
  • Overnatningerne ved ankomst og afrejse

IKKE INKLUDERET I PRISEN

  • Flybillet
  • Forsikring
  • Kost

*** TILMELD DIG HER ***

Depositum
Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet. 

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositum for Dyk i Sydafrika udgør 2.000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling. 
 

Annulleringsregler

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark - 50% af programmets pris
  • Annullering 30 dage før afrejse fra Danmark - Programmets fulde pris
  • Depositum der er betalt refunderes ikke
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr. 

Kan med fordel kombineres med