Icon

Flere fordele..

Vores samarbejdspartnere har mange års erfaring med at finde praktikpladser og giver her nogle flere grunde til, hvorfor en formidelt praktikplads kan være bedre end en man selv har fundet.

  • Det er vores mål at praktikanten får mest muligt ud af virksomhedspraktikken. For at kunne dette, er det vigtigt, at vi kender praktikantens målsætning, evner, personlighed og interesser. Jo mere vi ved om vores kandidater, jo bedre kan vi matche dem med de virksomheder, vi samarbejder med.
  • Det er vores opgave at informere praktikanten om, hvad der kan forventes af et praktikophold, hvilken type mennesker, man skal arbejde sammen med og i hvilket miljø. Praktikanten vil på forhånd få så mange oplysninger som muligt, med henblik på at opnå mere tryghed overfor virksomheden.
  • Hvis man selv skal arrangere praktikken i en virksomhed, er der en stor risiko for, at man ikke aner, hvad der venter en. Den information, man kan finde omkring en virksomhed på internettet eller over telefon er begrænset, og kan vise sig at være urigtig.
  • Man kan aldrig på forhånd vide, hvilke erfaringer virksomheden har gjort sig med praktikanter tidligere; man ved ikke, hvordan det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er, man ved ikke, hvilken type mennesker, de andre ansatte er og man ved ikke, om man kommer til at arbejde med noget, som er relevant og interessant etc.
  • Når man selv arrangerer en virksomhedspraktik, og noget går galt, skal du begynde helt forfra med søgeprocessen. Dette kræver både tid og energi samtidig med, at det koster dig penge. Hvis du derimod har en organisation i ryggen, og der bliver behov for at finde en anden virksomhed, vil organisationen forestå dette. Som praktikant er du i trygge hænder fra start til slut.
  • Der er et utal af virksomheder, og hver virksomhed har sin helt egen kultur. Når vi arrangerer en praktik, tager vi højde for mange faktorer, og vælger så den bedste mulighed for vores praktikanter. Det er ikke svært at finde en virksomhed, men det er svært at finde en GOD virksomhed. Det kræver erfaring og netværk. Vi trækker på store ressourcer og benytter vores veludviklede netværk, når vi skal finde en virksomhed, som netop passer til dig.
  • Hvis ting ikke fungerer med en praktikant, vil virksomheden kontakte os og forsøge at afhjælpe problemerne og ikke blot afskedige vedkommende, som man typisk ville gøre. Har du derimod selv arrangeret praktikken, kan du forvente, at du ved problemer vil blive opsagt. Vi opbygger et tæt forhold til vores praktikvirksomheder og har dermed meget større kontrol over indholdet af en praktik.

Det gør en stor forskel, at du får et netværk af venner - din oplevelse bliver endnu bedre! -  Mette