Icon

Praktik i AUSTRALIEN

Vores australske samarbejdspartner har i mange år placeret unge i praktikpladser over hele Australien og løbende udvidet deres netværk, så de nu har kontakt til mere end 1000 virksomheder.

Vi arbejder altid kun med de bedste i modtagerlandet for at sikre, at du får mest muligt for dine penge - kvaliteten i din praktik er meget vigtig for dit resultat.

Vi finder ulønnede praktikpladser indenfor et stort antal brancher, lige fra marketing, ingeniør,  administration over til socialt arbejde, miljø, kultur, turisme og meget mere. Vi tager selvfølgelig specielt udgangspunkt i dine kvalifikationer og ønsker. 

De fleste placeringer er i Sydney, som alene er på størrelse med Fyn, så du får den helt store pulserende storby feeling, samtidig med du kan opleve Australiens fantastiske og enestående natur, de lækreste surf strande og selvfølgeligt de skønne australiere.

Alt sammen samtidig med du får brugbar erhvervserfaring med hjem og forbedrede engelskkundskaber, som giver dig en edge i forhold til alle andre unge og som vil pynte gevaldigt på dit CV.

Grib chancen og kontakt os i dag!

KORT FORTALT

Pris fra: 12.500,-
Alder: 19-30
Kvalifikationer: Engelsktalende, forsikret
Varighed: 12-24 uger
Ankomst: Hele året rundt
Løn: Nej - ulønnet praktik
Max deltagere: -
Bør bookes: Gerne 4 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Camilla

 
  • 74 42 11 88

Alott Greener

Generel information

Hvor i Australien?
Praktikvirksomhederne, som vi arbejder sammen med i Australien, ligger for de flestes vedkommende i Sydney og omegn, men der er også enkelte placeringer i Brisbane og Melbourne eller endda i små byer.

Hvor kan jeg bo når jeg er i praktik i Australien?
I forbindelse med din praktikplads, kan vi arrangere din indkvartering.

Du bliver spurgt, hvilken type indkvartering du foretrækker, f.eks. homestay, studenterbolig, vandrerhjem osv. Derefter går vores samarbejdspartner i gang med at finde den bedst egnede afhængig af plads og område. 

Mette i Sydney

 

Man vil prøve at arrangere din indkvartering så tæt på praktikpladsen som muligt, men det er ikke altid muligt, og så må du være indstillet på transport på op til en time til praktikpladsen.

Du skal selv betale for indkvartering og kost under dit praktikophold. Har du selv mulighed for at arrangere din indkvartering, er dette selvfølgelig også en mulighed.
Her er nogle af de muligheder vi kan hjælpe med afhængig af by:

  • Halv pension homestay (eget værelse, morgenmad)
  • Traditionel homestay (eget værelse, 2 måltider om dagen)
  • Fuld pension homestay (eget værelse, 3 måltider)
  • Traditionel homestay deleværelse (2 måltider om dagen)
  • Student residence (eget værelse, ingen måltider)

Bemærk, at det ikke er alle steder, at alle muligheder er tilgængelige. Kontakt os for uddybende oplysninger.

Startdatoer

Praktik kan startes årets rundt, som det bedst muligt passer dig.

Ansøgningsfrist
Minimum 3, helst 4 måneder og maks 6 måneder før ønsket start dato, vil vi gerne have din ansøgning.

Vi kan ind imellem placere med kortere varsel, så kontakt os, hvis du gerne vil af sted hurtigt, og vi vil undersøge dine muligheder. Hvis en ansøgning modtages med kort frist, vurderes det individuelt, om praktikken kan gennemføres. Ansøgninger behandles først, når al nødvendig dokumentation er modtaget - husk, at alt skal oversættes til engelsk!

Ansøgningen
Kontakt os gerne før du søger for at høre om mulighederne for, at vi kan finde netop din drømmepraktikplads. Læs om hele ansøgningsprocessen her!

* Bemærk venligst: Vores australske samabejdspartner arrangerer ét tilbud ad gangen; du får altså ikke flere virksomheder at vælge mellem. Du har mulighed for at give et velbegrundet nej tak til et tilbud, og vi vil så prøve at finde dig et alternativ. Det er et stort arbejde, og vi beder dig derfor at være tydelig, når du beskrive dine ønsker.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil selvfølgelig være forskellige i forhold til, hvor du får praktikplads og hvilke kvalifikationer og ønsker du har. Du vil få relevante opgaver for din erfaring, hvor det kan lade sig gøre, og i øvrigt indgå som en del af teamet og arbejdsmiljøet. 

Alle vores erfaringer viser, at virksomheden ikke blot ønsker sig gratis arbejdskraft, men at man seriøst overvejer om praktikanten kan trives og udvikle sig i praktikken.

Virksomheden gør sig umage for at give praktikanten en god oplevelse. Se mere om fordele ved en ulønnet praktik


Arbejdstid
Dine arbejdstider afhænger af, hvor du kommer i praktik og vil blive aftalt imellem dig og din kontaktperson i virksomheden. Du vil typisk skulle arbejde, når de andre ansatte arbejder, så du får den fulde oplevelse af hverdagen på arbejdspladsen og skal påregne fuld tid.

Hvem er du?

Alder:
19-30 år

Krav:

  • Gode engelskkundskaber. Det er vigtigt, at du kan kommunikere godt på engelsk
  • Mulighed for telefon/skype samtale
  • Have en rejseforsikring ved afrejse
  • Ren straffeattest
  • Være til rådighed mellem 12 og 24 uger. Kontakt os, hvis du ønsker en anden periode

Praktikantens profil:
Den ideelle praktikant er moden, ansvarsbevidst, fleksibel, udadvendt, målrettet, hårdt arbejdende og omgængelig, god til at tale med andre og kan tilpasse sig i et fremmed arbejdsmiljø.

Foruden ovennævnte er det vigtigt, at du behersker engelsk godt. Er du ikke god til engelsk, så skal du være forberedt på, at det er sværere at placere dig, da virksomhederne vil væres sikre på, at du kan klare opgaverne, de giver dig. 

Det er også vigtigt at være åben og imødekommende overfor alle de nye spændende mennesker, du skal møde. 

 

Highlights:

  • Du lærer en masse om Australiens kultur
  • Du prøver at stå på egne ben i et fremmed land.
  • Du vil få en oplevelse for livet
  • Du vil stifte bekendtskaber med andre mennesker fra hele verden – nogen bliver venner for livet
  • Du kommer til at udvide dine engelskkundskaber
  • Du vender hjem med rygsækken fuld af udenlandsk arbejdserfaring


Citat af Anders Geertsen, direktør, Styrelsen for International Uddannelse:

"Ét af resultaterne af arbejdet var en arbejdsmarkedsundersøgelse, der dokumenterede, at arbejdsgivere er særdeles positive over for udlandspraktik. Praktik i udlandet kombinerer nemlig konkret arbejdserfaring med en opkvalificering af sproglige og generelle kompetencer såsom samarbejdsevner, omstillingsparathed og gode evner til at bruge et internationalt netværk.
Disse kompetencer er helt centrale på vores fremtidige arbejdsmarked. De danske unge, der uddanner sig på en udenlandsk arbejdsplads, opnår personlige kompetencer, der kan være af nytte for dem i deres arbejdsliv, men de kan også være med til at bringe ny viden og nye ideer hjem til Danmark til gavn for uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedet og i sidste ende os alle sammen."

FAQ

Du kan læse vores oftest stillede spørgsmål lige her.
 

Add-Ons: Oplev alt Australien har at byde på!

Nu du har taget springet og valgt at tage i praktik omme på den anden side af jorden, hvorfor så ikke gribe chancen og opleve så meget som Australien overhoved har at byde på?

Med ALOTT's Add-Ons kan du opleve action, dyrelivet og hele essensen af landet:
Welcome Week - Afslapning og hygge når du først ankommer til landet, så du kan komme dig over dit jetlag og starte din rejse på den sjoveste måde sammen med en masse andre unge mennesker.
Surf Camp Australia lær at surfe på en af de mest begyndervenlige strande i Australien, hvor vores sjove, søde og engagerede team er klar til at tage imod dig!
Dive ALOTT  Lær at dykke med teamet i Cairns og derefter på det mest berømte og smukkeste rev i hele verden!
ALOTT Adventure og ALOTT Adventure AU + NZ kombi - For dig, der elsker at mærke adrenalinen i kroppen og at møde nye mennesker.

Visum

Et praktikophold i Australien kræver et visum, også selvom praktikken er ulønnet.
Working Holiday Visa 417: Visum er gyldigt i 12 måneder uanset hvor længe, du er i praktik og gives én gang i livet. Man må arbejde i op til 6 måneder for den samme arbejdsgiver. Efter ansøgning modtager du papirer til visumansøgning. Vi søger visummet for dig!

OBS: Er du bosiddende på Grønland eller har opholdt dig her i mere end 3 måneder indenfor de sidste 5 år, er der skærpet kontrol fra de Australske myndigheder grundet Tuberkolose fare. Du skal derfor påregne at skulle til en TB undersøgelse, og denne må kun udføres af en bestemt læge bosiddende i København . Der må derfor påregnes udgifter til en tur til Danmark samt selve undersøgelsen som koster ca 2.950 kr.

PRIS 2019

Den komplette servicepakke for ulønnet praktik koster:  12.500 kr.

Hvis du ønkser at inkludere Welcome Week til pakken, er den fulde pris: 17.000 kr.

Bemærk, at de australske myndigheder kræver, at man har et beløb svarende til 5000 AUD ved indrejse til Australien. Et Working Holiday visum tillader ikke, at man er mere end 26 uger ved den enkelte arbejdsgiver, så dette er det maksimale tidsrum, vi kan placere i. Man må opholde sig i Australien i op til et år, og hvis man har lyst tage lønnet arbejder efter sin praktik, er det også muligt.
* Godkendelse af visum er udelukkende op til de australske myndigheder. 

Inkluderet i prisen:

  • Personlig vejledning
  • Skræddersyet virksomhedspraktik, der passer til dine kvalifikationer og ønsker
  • Visumgebyr og hjælp til ansøgning om Working Holiday visum*
  • Welcome package – information
  • Samtale med din værtsvirksomhed (er ikke altid påkrævet)
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • “Meet and Greet” i lufthavnen i Sydney, Brisbane eller Melbourne og transport til indkvartering
  • Opfølgning efter start af praktikforløbet
  • Månedlig ”training journal”
  • Løbende sociale aktiviteter (hovedsageligt i Sydney)
  • Ugentligt nyhedsbrev
  • Praktik certifikat efter fuldendt praktik
  • Mulighed for at få merit så dit praktikophold bliver godkendt som en del af din uddannelse
  • Nødnummer


Ikke inkluderet:

  • Flybillet (ALOTT kan lave uforpligtende tilbud - flybilletter varierer rigtig meget i pris, men regn med et beløb på omkring 10.000 kr.)
  • Forsikring (ALOTT kan lave uforpligtende tilbud - omkring 800 kr. pr. måned du er ude at rejse, der også dækker, når du arbejder)
  • Kost
  • Logi under praktik (f.eks. homestay)
  • Eventuelle udgifter ved lægeundersøgelse, såfremt det forlanges af visummyndighederne (ca. 2.900 kr.)

Kontakt os gerne før du søger for at høre om mulighederne for, at vi kan finde netop din drømmepraktikplads. Når du har besluttet dig for at søge, udfylder du vores online tilmelding og indbetaler depositummet på vores online betalingsmodul eller på vores bankkonto.
Når vi har modtaget din komplette ansøgning, vil du få en skype samtale med vores samarbejdspartner i værtslandet, hvor man vil gennemgå dine ønsker og de muligheder, der er. Det er godt, ved denne samtale, at være så præcis som muligt, for selvom vi ikke kan garantere en helt bestemt plads, så tager vi altid udgangspunkt i dine ønsker.

Mulighed for tilkøb:
Valgfri muligheder vi kan arrangere for dig

  • Sprogskole
  • Indkvartering i værtsfamilie
  • Indkvartering i lejlighed
  • Indkvartering på vandrerhjem

*** TILMELD DIG HER ***

Depositum
Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositum udgør 3.500 kr. og betales som en del af 1. delbetaling på 7.000 kr. - dette gøres lettest via vores online betaling.

Annulleringsregler

  • Annullering indtil 8 uger før start og før tilbud af praktikplads depositum bortfalder
  • Annullering mindre end 8 uger før programstart og før tilbud af praktikplads - 50 % plus depositum (3.500 kr.), dog de faktiske udgifter.
  • Annullering efter tilbud af praktikplads uanset tidspunkt - ingen refundering
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr. 
  • Læs mere i vores Generelle Betingelser.

Læs om hele ansøgningsprocessen her!

Kan med fordel kombineres med

Citat


...Jeg blev mødt af min supervisor og et stort smil og så var vi ellers i gang.  Dagene i Australien bød på et væld af varierende opgaver og jeg fungerede skiftevis som deres fotograf, event koordinator, medieplanner, social media planner, blogger, webredaktør og nyhedsbrev redaktør. Ofte var det ”learning by doing” som for det meste var virkelig sjovt.."

Anne Kathrine