Icon

Praktik med Welcome Week

Selv om du har styr på praktikpladsen hjemmefra, kan det hele godt virke en anelse overvældende når først du ankommer til Sydney. Hvor skal man lige starte med det hele, hvordan finder man sig til rette?

Det gør man selvfølgelig med Welcome Week!

Her får du muligheden for at få en god omgang info om byen og MASSER af sjov og ballade! Så tilføj Welcome Week til din praktikpakke og tilmeld dig med det samme.

*** TILMELD DIG HER ***

 

Se her, hvad der skal ske

Mandag; City Tour & Velkomstmiddag
Guiderne møder dig på Wake Up vandrerhjemmet og I starter med et informationsmøde. Her vil de forklare hvad der skal ske i løbet af ugen og I vil have en lille snak om andre praktiske ting, som fx hvordan metrosystemet virker, hvordan hæveautomaterne virker osv.

Herefter følger en guidet tur i byen, hvor I blandt andet skal se Darling Harbour, Harbour Bridge, Operahuset & China Town for at nævne nogle få.

Aften vil byde på velkomst middag & drinks på den lokale backpacker bar.
 

Tirsdag; Harbour Cruise
Morgenen starter med en snak om, hvad man skal forvente sig af sit ophold i Australien og lidt info om hvordan man får det bedst mulige ud af sin praktikoplevelser.

Når det er af vejen, sætter I sejlet til et sensationel cruise rundt i Sydney Harbour. Ingen dag på havnen ville være komplet uden en svømmetur og om aften skal I naturligvis opleve jeres første Aussie BBQ.

Onsdag; Paradise Camp Dag 1
I rejser til 'Paradis Campen'. Hvor I skal bo de næste tre dage. Beliggende i regnskoven og kun 5 minutter fra stranden, er campen ret så idyllisk.

Her er perfekte strande, sanddyner og unik Aussie dyreliv, fx koalaer og en tam kænguru som er meget glad for at snakke med mennesker.
Efter et afkølende smut i havet, er det tid til Pizza Night.
 

Torsdag; Paradise Camp Dag 2
Efter morgenmaden går turen ud til de smukke sanddyner, hvor I vil få lidt fortællinger om Aboriginal historie og kultur. Der vil også være masser af tid til at glide ned af dynerne på boards – virkeligt sjovt.

Tilbage i campen er det tid til frokost, og derefter er der mulighed for at slappe af på stranden.

Når varmen har lagt sig en smule hen af eftermiddagen, skal I på guidet bush walk, hvor der vil være mulighed for at spotte koalaer i træerne og hvaler i havet (hvalerne hovedsageligt i sæsonen fra maj til november)

Om aften tænder I bål på stranden, griller og får drinks.

Fredag; ’Paradise Camp’ Dag 3
Efter morgenmaden hopper I på et bådcruise for at spotte delfinerne lege i vandet.
Det er nu tid til at sige farvel til Paradise Campen og køre tilbage til byen. Resten af dagen kan bruges på at slappe af på vandrehjemmet eller tage på opdagelse i Sydney på egen hånd.

Lørdag; Party!!
Du har hele lørdagen til at slappe af og udforske Sydney på egen hånd. 

Aftenen starter på en af guidernes foretrukne barer og pub crawlen kan begynde. I alt skal I besøge 4 forskellige barer med en gratis drink inkluderet på hver bar.

Det bliver altid en sjov aften for alle!!

Søndag; Beach Tour
I tager en tur langs den berømte kyst-sti fra Coogee Beach til Bondi Beach. Undervejs vil I slentre langs hele seks af de bedste strande i Sydney. I afslutter turen med en svømmetur i Bondi Beach’s blå bølger. 

Startdatoer

Welcome Week starter hver mandag året rundt.
Der vil være mulighed for at booke ekstra overnatning på Wake Up, hvis du ønsker det.

PRIS 2018: 17.000

Inkluderer følgende, samt alt i standart praktik-pakken.

Derudover inkludere Welcome Week:

  • 7 nætters indkvartering på et af Sydneys mest populære backpacker vandrehjem, i stedet for de normale 4 i den almindelige ankomst pakke
  • Morgenmad 7 dage på vandrehjemmet
  • Øvrige 7 måltider
  • Sim kort til din telefon
  • Gratis wifi under hele ugen
  • Hjælp til at finde bolig efterfølgende.
  • Oplevelser/ture iht. ugeplanen
  • En unik mulighed for at møde nye internationale venner, danne netværk og måske finde nogen at  rejse videre/ dele oplevelser med.

Du skal vide: 

  • At det er en utrolig god måde at ankomme til Australien på
  • Du skal selv stå for drikkevarer og andre måltider end de nævnte
  • Du kan kun deltage på Welcome Week, som en del af vores ’Praktik i Australien’-programpakke

*** TILMELD DIG HER ***