Icon

CHILE – Praktik i Sydamerika

Hola amigo!

International arbejdserfaring bliver stadig vigtigere og vigtigere i denne verden, hvor flere og flere lande arbejder sammen på kryds og tværs. Spansk er det andet mest talte sprog i verden (lige efter kinesisk og stærkt efterfulgt af engelsk) og med et praktikophold i smukke Santiago de Chile, kan du både forbedre dine spanskkundskaber og din arbejdserfaring.

Lokaliseret midt imellem verdens største hav, tørreste ørken og den længste bjergkæde, ligger Chile - det længste du kan komme sydpå, før du når Sydpolen.

Chile har i mange år haft en stabil økonomisk vækst, selv da resten af verden var i økonomisk krise. Derudover er landet velfungerende både politisk og socialt og Santiago de Chile, hvor praktikplaceringerne er, er en stor moderne metropol med 7,5 millioner mangfoldige indbyggere. Her er kulturen blomstrende, der er masser af muséer, kunst, musik og iv. Samtidig er byen omgivet af skøn natur, med masser af muligheder for actionfyldte aktiviteter.

Du kan både nuppe en churro i en af gadens boder, gå fint i byen, besøge den fascinerende gamle arketitektur eller beundre alle de nye skinnende skyskrabere. Tage et smut i en af de store imponerende kirker eller nærstudere byens frisindede boheme-inspirerede bydele. Santiage de Chile har det hele.

 

KORT FORTALT

Pris fra: 8.000,-
Alder fra: 18 år
Kvalifikationer: Engelsktalende, forsikret, gerne spansktalende
Varighed: 12-24 uger
Ankomst: Hele året rundt
Løn: Nej - ulønnet praktik
Max deltagere: 20
Bør bookes: Gerne 5-3 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Camilla

 
  • 74 42 11 88

GENEREL INFORMATION

Hvor i Chile?
Praktikplaceringerne er hovedsageligt i hovedstaden Santiago de Chile. En moderne metropol i vækst. Santiago har 6 millioner indbyggere og en stærk økonomi, hvilket giver mange spændende praktikmuligheder.

Hvis du ønsker placering i en anden by, er dette ikke umuligt – kontakt os og hør nærmere.

Startdatoer
Praktikophold startes året rundt og tilpasses deltagerens ønsker bedst muligt. Normalt ankommer man imellem torsdag og søndag, for så at starte praktikken eller spanskkurset den efterfølgende mandag. 

Ved ankomst vil du også blive inviteret til et lille introduktionsmøde, hvor du kan få en masse praktisk info omkring byen og landet generelt.

Er du i tvivl om dit spansk er godt nok, har vi en spansk test, der skal hjælpe med at bedømme hvor vidt du skal have 2 eller 4 ugers kursus. Kan du intet spansk i forvejen vil du skulle have 4 uger, men kan du lidt basis spansk i forvejen, er du allerede godt kørende.

Kurset starter hver mandag og er udover at være lærerigt, også en rigtig god måde at starte sin rejse ud på, en ’blød landing’, hvor du får lov at vænne dig til byen og samtidig lære en masse nye folk at kende. Ønsker du et længere spanskkursus kan flere uger tilkøbes.

Hvis du kan spansk i forvejen, kan du starte direkte i praktikken - i det tilfælde vil programpakken også være billigere. Kontakt os for at høre nærmere.

Ansøgningen

Kontakt os gerne før du søger for at høre om mulighederne for at vi kan finde netop din drømmepraktikplads. Læs om hele ansøgningsprocessen her!

Ansøgningsfrist 
Minimum 3 måneder før forventet startdato skal vi have din ansøgning. Hvis en ansøgning modtages med kort frist, vurderes det individuelt af vores Chilenske samarbejdspartner om praktikken kan gennemføres.

Alder
Fra 18 år.

Max antal deltagere samtidig?
Omkring 20 stk.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil selvfølgelig være forskellige i forhold til, hvor du får praktikplads og hvilke evner og ønsker du har, men du vil fungere som en del af teamet og arbejdsmiljøet.

Alle vores erfaringer viser bestemt, at virksomheden ikke blot ønsker sig gratis arbejdskraft, men at man seriøst overvejer, om praktikanten kan trives og udvikle sig i praktikken, og at virksomheden gør sig umage for at give praktikanten en god oplevelse.

Mulige brancher

Vores samarbejdspartner har igennem årene opbygget et tæt netværk af virksomheder og organisationer over hele Chile og kan være behjælpelige med praktikpladser inden for følgende brancher:
Akitektur, ingeniør, finans, forsikring, økonomi, logostik, international business, IT, journalistik, medier, design (web, fotografi, fashion), projekt management, politik, kultur, jura, turisme, marketing, HR…og mange flere…

Hvem er du?

  • Du har god engelsk og spanske kundskaber – eller er klar på at lære spansk.
  • Du har muligheden for at have en Skype samtale
  • Du har en rejseforsikring ved afrejse
  • Du har en ren straffeattest

Den ideelle praktikant er moden, ansvarsbevidst, fleksibel, udadvendt, målrettet, hårdt arbejdende og god til at tilpasse sig et fremmed arbejdsmiljø. I Chile hersker der generelt en afslappet mentalitet, hvilket kan være lækkert og afslappende, men også til tider frustrerende, når man som dansker er vant til tingene sker lidt hurtigere - så det er vigtigt du er tålmodig og open-minded.

Highlights:

  • En oplevelse for livet
  • Muligheden for at opleve et land de færreste har besøgt
  • Du vil udvide dine sproglige kundskaber 
  • En masse udenlandsk arbejdserfaring
  • En masse viden om Sydamerikansk kultur
  • Du bliver mere selvstændig og lærer at stå på egne ben
  • Du vil møde andre internationale praktikanter

Arbejdstid
Arbejdstiderne variere selvfølgelig fra virksomhed til virksomhed, men hvor vi i Danmark typisk arbejder 37 timer i ugen, arbejder de chilenske indbyggere typisk omkring 45 timer i ugen, men det forventes dog ikke altid af en praktikant, så din typiske uge vil have omkring 40 timer.

Kost og Logi
Vores Chilenske samarbejdspartner har over 400 ’student houses’ og ’homestays’, hvor de unge, vi har ude i virksomhedspraktik, bor sammen, så man aldrig er helt alene. Boligerne er typisk med 3 soveværelser, altså vil du højst sandsynligvis skulle bo sammen med 1 eller flere roomies.

Huslejen er fra 98 € i ugen, altså en del billigere end i Danmark.

Chilensk mad er meget inspireret af den spanske madkultur, men også ganske international, så alle retter kan næsten findes her. Maden er meget ”normal”, ikke ekstra stærk, saltet eller sød, i forhold til hvad vi er vant til.

Internet

Santiago er en moderne by og internet er tilgængeligt overalt ligesom herhjemme.

Fritiden
Santiago tilbyder masser af muligheder for at have det sjovt! I og omkring byen er der masser af klatring, rafting, ridning og vandring. Det tager omkring 2 timer at komme til nogle af verdens bedste strande og om vinteren kan du på kun 1,5 time køre op til det nærmeste skicenter. 

Derudover kan du også bare læne dig tilbage og nyde storbyens pulserende atmosfære, tag til koncerter, gå rundt i byens små gader og besøg sjove butikker, tag på kunstudstillinger eller besøg et af byen kæmpe store shopping centre.

Visum 
Du må være i praktik i Chile på et turistvisum, så længe praktikken er ulønnet. I første omgang får du er 90 dages visum, som kan forlænges med yderligere 90 dage. Ønsker du at være i landet i mere end 6 måneder, guider vi dig til hvordan du søger et længerevarende visum, som giver dig adgang til landet i helt op til 12 måneder.

Support 
Du vil have et 24 timers nødnummer, hvis der skulle ske noget på din rejse, så du får bruge for hjælp. Desuden er der altid en projektkoordinator i landet, der kan hjælpe dig. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte til praktikkoordinator ved ALOTT med alt vi måtte kunne hjælpe med.

PRIS 2017

Pris inkl. 2 ugers intenst spanskkursus: 12.000 kr.
Pris inkl. 4 ugers intenst spanskkursus: 16.000 kr.

Pris ekskl. Spanskkursus: 8.000 kr.

*** Du kan let tilmelde dig her, på vores nemme online tilmelding ***

INKLUDERET I PRISEN 

  • Spansktest
  • Spanskkursus i enten 0, 2 eller 4 uger, alt efter behov.
  • Skræddersyet virksomhedspraktik jv. dine kvalifikationer og ønsker
  • Hjælp til visum
  • Hjælp til at finde et sted at bo
  • Tilbud på flybilletter, samt forsikring
  • Skype interview (hvis nødvendigt)
  • Arrangeret pick-up i lufthavn 
  • Introduktion til Chilensk kultur, så vi er sikre på du ved hvad der venter dig
  • Opfølgning efter start af praktikforløbet
  • Praktik certifikat efter fuldendt praktik
  • Mulighed for at få merit så dit praktikophold bliver godkendt som en del af din uddannelse
  • Nødnummer

HVAD ER IKKE INKLUDERET 

  • Flybilletter og lufthavnsskatter (i alt omkring 9.500 kr.)
  • Kost og logi (Homestay koster fra 98 euro pr. uge inkl. morgenmad)
  • Rejseforsikring (omkring 800 kr. pr. måned)
  • Vaccinationer (omkring 2.000 kr., hvis du ikke allerede har dem)

 

Depositum
Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositum: 3.500 kr.

Annulleringsregler

  • Annullering indtil 8 uger før start og før tilbud af praktikplads depositum bortfalder
  • Annullering mindre end 8 uger før programstart og før tilbud af praktikplads - 50 % plus depositum (3.500 kr.), dog de faktiske udgifter.
  • Annullering efter tilbud af praktikplads uanset tidspunkt - ingen refusion
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr. 
  • Læs mere i vores Generelle Betingelser.

Læs om hele ansøgningsprocessen her!

Kan med fordel kombineres med