Icon

MAURITIUS - Praktik i Paradis

God made Mauritius and from that, he made Paradise

Sådan sagde Mark Twain, da han først opdagede øen i 1892, og vi må indrømme at hans statement stadig holder. Hvide strande, krystalblåt vand og svajende palmer. Som de eneste i Danmark tilbyder ALOTT dig muligheden for praktik i dette paradis.

Klimaet er subtropisk, hvilket betyder temperaturen altid ligger på 24-32 grader, og der derfor aldrig er noget ”dårligt tidspunkt” at besøge øen. Fra luften kan man ned det blotte øje se, at øen er omringet af et stort koralrev.

Ud over de mange farverige koraller, betyder dette også et rigt dyreliv, og det at man kan tage sin snorkel og gå direkte derud fra stranden, er en luksus, man ikke finder mange steder på jorden.

Koralrevene tilbyder også en vis form for beskyttelse for øen, hvor vandet altid er roligt, på trods af dens placering midt i det Indiske ocean. Surferne behøver dog ikke fortvivle, Mauritius byder også på muligheder for et godt "ride", bl.a. i Tamarinbugten, som er verdenskendt som et surfers paradise.

Mauritius var først under fransk besættelse, og senere under engelsk styre, men blev i 1968 erklæret selvstændig. Øens historie kombineret med en del indvandring fra Indien og resten af Østen, har i dag ført til et yderst farverigt, tolerant og multikulturelt samfund. 

KORT FORTALT

Pris fra: 10.500,-
Alder fra: 20 år
Kvalifikationer: Engelsktalende, forsikret
Varighed: 12-24 uger
Ankomst: Hele året rundt
Løn: Nej - ulønnet praktik
Max deltagere: 20
Bør bookes: Gerne 3 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson Camilla

 
  • 74 42 11 88

Alott Greener

Mauritius er samtidig et moderne samfund med store internationale virksomheder og mulighed for praktik indenfor næsten alle de brancher du kan kmme i tanker om. Kombineret med den afslappede mentalitet - hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen - er du sikret en totaloplevelse som praktikant her.

GENEREL INFORMATION

Hvor i Mauritius
Mauritius er en lille ø, helt præcis 2040 km2 med 1,2 millioner indbyggere, så nogenlunde på størrelse med København. Praktikplaceringerne er spredt over hele landet, men typisk i byen eller på hoteller langs kysten.

Startdatoer
Praktikophold startes året rundt og tilpasses deltagerens ønsker bedst muligt.

Ansøgningen
Kontakt os gerne før du søger for, så vi kan undersøge mulighederne for at placere dig så tæt på din drømmepraktikplads som muligt. Læs om hele ansøgningsprocessen her!

Ansøgningsfrist 
Minimum 3 måneder før forventet startdato skal vi have din ansøgning. Hvis en ansøgning modtages med kort frist, vurderes det individuelt af vores Mauritiske samarbejdspartner om praktikken kan gennemføres, og i nogle tilfælde vil der være et "sidste-øjebliks-gebyr". Ansøgninger behandles først, når al nødvendig dokumentation er modtaget - husk at alt skal oversættes til engelsk.

Alder
Fra 20 år.

Max antal deltagere samtidig
Omkring 20 praktikanter placeret i forskellige studentshouses rundt på øen. 

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil selvfølgelig være forskellige i forhold til, hvor du får praktikplads og hvilke evner og ønsker du har, men du vil fungere som en del af teamet og arbejdsmiljøet.

Alle vores erfaringer viser, at virksomheden ikke blot ønsker sig gratis arbejdskraft, men at man seriøst overvejer, om praktikanten kan trives og udvikle sig i praktikken, og at virksomheden gør sig umage for at give praktikanten en god oplevelse. Det skal være være en win-win placering.

Mulige brancher
Vores Mauritiske samarbejdspartner har igennem årene opbygget et tæt netværk af virksomheder og organisationer over hele Mauritius og kan være behjælpelige med praktikpladser inden for følgende brancher:

Revisorer - Reklamebureauer - Luftfartsselskaber - Arkitekter - Banker - Byggefirmaer - Forbrugsvarer selskaber - Kosmetik virksomheder - Callcentre - Bilimportører - Anlægsvirksomheder - Designvirksomheder – Miljøspecifikke organisationer - Finansiering - Modevirksomheder – Golf klubber - Grafisk design virksomheder - Hotels & Resorts (3,4,5  stjernet) - Hotelkæder - Forsikringsselskaber - IT-virksomheder - Maskine Importører - Magasiner - Administrationsselskaber - Markedsundersøgelser selskaber - Ingeniør selskaber - Logistikvirksomheder -  PR firmaer - Rekrutteringsbureauer - Ejendomsselskaber - Sikkerhedssektoren - Rederier - Supermarkeds kæder - Softwarevirksomheder - Sports selskaber - Telekommunikation - Rejsearrangør - Turistsektoren - Uddannelsescentre - Rejsebureauer - Forvaltningsselskaber - Webdesign …samt andre…

Vi arbejder sammen med nogle de førende virksomheder i Mauritius.

Hvem er du?

  • Du har gode engelskkundskaber.
  • Du har muligheden for at have en Skype samtale
  • Du er studerende på en videregående uddannelse
  • Du har en rejseforsikring ved afrejse
  • Du er moden og selvstændig
  • Du har lyst til at prøve kræfter med det virkelige liv på arbejdsplads
  • Du har en ren straffeattest
  • Du har oprettet dig på Whatsapp, så vores partner kan kommunikere med dig

Den ideelle praktikant er moden, ansvarsbevidst, fleksibel, udadvendt, målrettet, hårdt arbejdende og god til at tilpasse sig et fremmed arbejdsmiljø. Men det er mindst lige så vigtigt at du er positiv og åben. At smile og have ja-hatten på, gør at du vil få en mere positiv oplevelse. 

På Mauritius hersker der generelt en afslappet ø-mentalitet, hvilket kan være lækkert og afslappende, men også til tider frustrerende, når man som dansker er vant til tingene sker lidt hurtigere. Dette afspejler sig fx i den offentlige transport, hvor busserne kører lidt langsommere og transporttiden skal forventes at kunne tage lidt længere end vi normalt er vant til herhjemme.
Generelt er det vigtigt du er tålmodig og open-minded. På samme tid vil du møde en forventning om at du er professionel, selvstændig og har en positiv tilgang til dine opgaver og livet i en virksomhed. Husk du ikke kun er på øen for at holde ferie, men får at få brugbar professionel erfaring.

Highlights:

  • En oplevelse for livet
  • Muligheden for at opleve et land de færreste har besøgt
  • Du vil udvide dine engelskkundskaber og muligvis lære en smule fransk
  • En masse udenlandsk arbejdserfaring til dit CV
  • Viden om Mauritisk kultur
  • Du bliver mere selvstændig og lærer at stå på egne ben
  • Du vil møde andre internationale praktikanter

Arbejdstid

Arbejdstiderne varierer selvfølgelig fra virksomhed til virksomhed, men hvor vi i Danmark typisk arbejder fra 8.00-16.00, arbejder de tilsvarende i Mauritius også typisk 8 timer dagligt, og den generelle holdning er, at jo før dagen starter, jo før er vi færdige.

Får du job i servicebranchen, f.eks. på hotel, kan du komme ud for at skulle arbejde i weekenden eller om aftenen. 

Ting du skal vide
Mere vigtigt end noget andet er din indstilling. Hvis du er positiv og villig til at lære og vise initiativ, så kommer du længere uden meget erfaring, end en person med masser af erfaring med en dårlig attitude. Vi kender det godt, man har mere lyst til at hjælpe en person, der gerne vil og er glad, end en der "ved det hele" og ser sur ud.
Så HUSK AT SMILE!

Kost og Logi
Vores Mauritiske samarbejdspartner har 4 ’student houses’ rundt på øen, hvor de unge, der er ude i virksomhedspraktik, bor sammen. Her kommer unge fra forskellige lande. 

Lejlighederne er typisk med 3 soveværelser, så du må påregne muligheden for at skulle bo sammen med et par roomies i øjsæsonen. Huslejen er 200-300 € i måneden, altså en del billigere end i Danmark.

Det er vigtigt at bemærke at husene ligger i noget afstand fra praktikvirksomhederne, ofte ved stranden, da der i byen typsik er tomt for mennesker i businessområderne når arbejdsdagen slutter. Så du skal forvente transport til og fra din arbejdsplads med offentlig tranpsort. 

Kosten på Mauritius er inspireret af de mange forskellige kulturer, der befinder sig på øen, og der er derfor noget for enhver smag. Da Mauritius er en ø og omgivet af vand, er der også mange fiskere, så elsker du frisk fisk, vil du også elske Mauritius. Du står selv for al kost. 

Internet
Mauritius er en moderne ø og internet er tilgængeligt næsten overalt.

Fritiden
Nærmest uanset hvor du befinder dig på øen, er der aldrig langt til stranden. Befolkningen på Mauritius elsker naturen og bruger den flittigt, så der vil være rig mulighed for wind surfing, kite surfing, dykning, snorkling, sky diving samt at sejle og vandre.

Visum 
For at komme i praktik i en virksomhed på Mauritius, skal du have en speciel arbejdstilladelse, som kun gives til unge, der tager praktikken som et led i deres uddannelse (eller som kan vise de tager praktikken for at få erfaring til deres fremtidige arbejde eller videre uddannelse) - hvis du er i tvivl om, du falder under denne kategori, så ring til os og lad os undersøge mulighederne.

Ansøgningsprocessen er besværlig, og der er mange dokumenter, som skal samles og godkendes. Vi hjælper dig naturligvis hele vejen igennem.

Support 
Du vil få et 24 timers nødnummer, hvis der skulle ske noget på din rejse, så du får brug for hjælp. Desuden er der altid en projektkoordinator i landet, der kan hjælpe dig. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte til praktikkoordinator ved ALOTT.

PRIS 2019

10.500 kr

Specielt for Mauritius tilbyder vi også muligheden for at booke "last minute", i disse tilfælde vil prisen være 10.600 kr.
I så fald skal du kontakte os så snart du har besluttet dig, for at høre om mulighederne for netop din placering. 

***TILMELD DIG HER***

INKLUDERET I PRISEN 

  • Personlig vejledning
  • Skræddersyet virksomhedspraktik jv. dine kvalifikationer og ønsker
  • Hjælp til ansøgning om visum
  • Hjælp til at finde et sted at bo
  • Tilbud på flybilletter, samt forsikring
  • Skype interview
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • Arrangeret pick-up i lufthavn (dog skal prisen for transporten betales direkte til chaufføren og afhænger af din indkvartering, men regn med omkring 40 euro)
  • Første dags introduktion til virksomheden sker sammen med vores samarbejdspartner
  • Opfølgning efter start af praktikforløbet
  • Praktik certifikat efter fuldendt praktik
  • Mulighed for at få merit så dit praktikophold bliver godkendt, som en del af din uddannelse
  • Nødnummer

HVAD ER IKKE INKLUDERET 

  • Flybilletter 
  • Kost og logi
  • Afbestillings- og rejseforsikring 
  • Vaccinationer

** Betaling af depositum og programprisen gøres nemt her **

Depositum
Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programprisen.

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositum udgør 3.500 kr., og betales som en del af 1. delbetaling på 7.000 kr. - dette gøres lettest via vores online betaling.

Annulleringsregler

  • Annullering indtil 8 uger før start og før tilbud af praktikplads - depositum bortfalder
  • Annullering mindre end 8 uger før programstart og før tilbud af praktikplads - 50 % plus depositum (3.500 kr.), dog de faktiske udgifter.
  • Annullering efter tilbud af praktikplads uanset tidspunkt - ingen refusion
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr. 
  • Læs mere i vores Generelle Betingelser.

Læs om hele ansøgningsprocessen her!









Kan med fordel kombineres med