Icon

FAQ - Mauritius

Hvilket sprog taler de på Mauritius?
Engelsk er det officielle sprog på Mauritius, men mange taler også Fransk og Creole. Mellem hinanden taler de fleste lokale enten Fransk eller Creaole, så det er ikke obligatorisk, men det kan være en god idé at lære bare en smule Fransk.

Hvordan er det Mauritiske folk?
Beboerne på Mauritius har hovedsagelig indisk eller afrikansk baggrund. Øen er moderne, men stadig anderledes end Europa. Den hvide del af befolkninger en i undertal (om end klart de fleste turister er hvide), så man kan til tider opleve at få lidt mere opmærksomhed og at folk er nysgerrige på, hvem man er og hvor man kommer fra. 

Hvordan er klimaet på Mauritius?
Mauritius har et subtropisk klima, hvilket betyder der er varmt og fugtigt, specielt om sommeren. Der kan være en del insekter og firben, til gengæld er der hverken farlige dyr eller sygdomme:
Ingen malaria, ebola, zika, dengue-feber eller chikungunya-feber.
Ingen slanger eller hajer.

Er der sikkert på Mauritius?
Mauritius har generelt en lav kriminalitet, men det er som altid vigtigt at bruge sin sunde fornuft.

Hvordan er Mauritius ellers anderledes fra Danmark?
Mauritius adskiller sig fra Danmark på en række øvrige punkter:

  • Internettet er langsommere.
  • Vandtrykket kan variere.
  • Til tider kan man opleve strømsvigt - det er ikke ofte eller længe, men det kan ske.
  • Offentlig transport er langsommere og tidsplanerne skrider ofte.
  • Vi placerer alle praktikanter i huse ved kysten, da det er der der er sjovest at være om eftermiddagen og i weekenderne, men det betyder også, at man som praktikant vil opleve at skulle pendle dagligt. Dog forsøger vi også at placere bolig og praktikvirksomheden så tæt på hinanden som muligt.

Hvordan bør min indstilling være?
Det er vigtigt du fokuserer på praktikken og den erfaring denne vil give dig. Selvfølgelig skal du også have det lækkert mens du er på Mauritius og nyde solen, stranden og opleve alt det fede øen har at byde på, men husk at det forventes du er professionel og arbejdsom.

Hvad sker der, når jeg påbegynder praktikken? 
De første par uger er altid en udfordring. Virksomheden skal vænne sig til dig, og du skal falde til i virksomheden. Den første dag vil du blive informeret mere generelt om virksomheden samt møde det personale, du kommer til at samarbejde med, og naturligvis vil du også møde din supervisor; vær ikke bange for at gå hen og præsentere dig selv! … Husk, det tager tid at opbygge venskaber og tillid, redskaber som er meget vigtige for dit praktikforløb. Hvis du har problemer, skriv episoden eller situationen ned og vend problematikken med din  praktikkoordinator.  Vi kan give dig nogle værktøjer, som kan gøre dit praktikforløb lettere at gennemføre. 

Hvilken påklædning forventes der, når jeg er i virksomheden?
Generelt gælder det, du må hellere være for pæn end for afslappet klædt, indtil du kender reglerne for den specifikke virksomhed.  Når du deltager i møder med partnere eller kunder, vil det være påkrævet at have et pænt sæt tøj på.  Nogle virksomheder har besluttet at være mere afslappet klædt om fredagen, men spørg altid din supervisor om interne regler.

Hvad kan jeg selv gøre for bedre at falde til i virksomheden?
Dine kolleger har typisk arbejdet sammen i flere måneder eller år. Du ankommer som ny midt i deres kultur og deres vaner. Vær den, der tager initiativ til en snak, du kan evt. invitere en eller flere på frokost eller tag med, hvis nogen inviterer dig. Du vil blive overrasket over, hvor venlige de fleste mennesker er.

Hvordan håndterer jeg det, hvis der opstår et problem mellem mig og en ansat eller mig og min supervisor? 
Lad tvivlen komme din kollega eller supervisor til gode.… måske er det dig, der opfatter situationen anderledes end ment. Husk, du befinder dig midt i en ny kultur og en ny arbejdsplads med dertil hørende stress, kommunikation, kropsprog og andre forskelligheder.  Husk det og find så ud af, om der virkeligt er tale om et problem. Dit første skridt bør være at tale med den person, du mener at have et problem med. Hvis dette ikke virker som en ideel løsning for dig, skal du STRAKS henvende dig til din praktikkoordinator. 

Kan jeg gøre noget for at sikre mig tid sammen med min supervisor? 
Din supervisor har også et job. Vedkommende er efter al sandsynlighed leder og sidder i en stilling, som også er krævende. Du kan henvende dig til noget af det andet personale i din afdeling, eller du kan selv prøve at finde frem til nogle svar.. skriv evt. de ting ned, som har virket anderledes på dig i organisationen. I New Zealand belønnes det, at man selv tager initiativ og har en afslappet tilgang til ting. Du skal være tålmodig med din supervisor når han arrangerer tid til en samtale med dig. Din praktikkoordinator kan også rette henvendelse til din supervisor, hvis du synes, det bliver for svært at få arrangeret møder med vedkommende.

Er alle praktikker ens? 
Din praktik er DIN. Husk på, at dit praktikforløb er sammensat og udvalgt nøje på baggrund af en hel række faktorer som f.eks. virksomhedstype, organisation, din egen uddannelsesmæssige baggrund/erhvervserfaring, din personlighed, dine sproglige færdigheder osv.. 
Hver praktik, hver virksomhed og hver person er HELT unik. Vi arrangerer flere hundrede individuelle praktikker hvert år! 

Hvor lang transporttid skal jeg dagligt påregne? 
Daglig transporttid kan være mellem 20 minutter til en time eller endda mere.  Mange mennesker på Mauritius har dagligt en transporttid på over 3 timer. Vi forsøger naturligvis at minimere afstanden fra dit arbejdssted til din bolig, men vurderer alligevel mere på, om en virksomhed kan give dig den ønskede praktik frem for en kort transporttid. 

Hvad sker der, hvis jeg siger op? 
Du SKAL kontakte din praktikkoordinator, inden du beslutter dig for at afslutte praktikken. Værtsvirksomheden har investeret tid og penge i dit praktikophold, og hvis du ikke gennemfører praktikken jf. de gældende regler, kan du ikke regne med at blive genplaceret i en anden virksomhed og ej heller at få nogle penge refunderet. 

Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker at afslutte praktikken før tid eller blive overflyttet til en anden virksomhed? 
Inden du foretager dig noget, skal du rette henvendelse til din praktikkoordinator hos Alumno Astralis.  Du skal altså IKKE informere din værtsvirksomhed eller supervisor om, at du stopper, inden du har talt med Alumno Astralis. Normalt kan de fleste problemer løses meget nemt gennem dialog.  

Hvor mange timer skal jeg arbejde i virksomheden? 
De fleste virksomheder har åbent 9 – 17, det skal du regne med, bliver dine arbejdstider. Der kan være forskelle fra virksomhed til virksomhed. Hvis man regner med, at du arbejder flere timer, eller du selv vurderer, du har brug for flere timer i virksomheden, måske med henblik på færdiggørelse af et projekt, skal du have drøftet dette med din supervisor.  

Får jeg eget skrivebord/computer? 
I de fleste tilfælde vil virksomheden arrangere, så du får dit eget skriveborg med computer. Hvis det forventes, at du er ligeså meget med i felten som på kontoret, skal du regne med at dele skrivebord med en anden. Typisk vil du dog få dit eget. Nogle virksomheder vil bede dig om selv at medbringe din bærbare computer. 

Hvad gør jeg, hvis jeg vil have fri? 
Når man kun er i praktik i en begrænset periode, er det ikke kotyme at bede om ferie. Vi anbefaler du i stedet lægger ferien inden eller efter praktikforløbet er igang.

Kan jeg bede værtsvirksomheden om en anbefaling? 
I de fleste tilfælde får du en anbefaling fra virksomheden. Nogle virksomheder har dog en politik om, at det gør de ikke, ligesom det kan være svært at få en, hvis virksomheden ikke har været tilfreds med dig. Hvis du vil have en anbefaling, skal du bede om den minimum 2 uger inden du stopper. Du kan også spørge en af dine kolleger, om de vil skrive en for dig. Det er et meget værdifuldt dokument, så husk at spørge efter det!