Icon

EKSKLUSIVT REHABILITERINGSPROGRAM

Wildlife Sanctuary, Naankuse, kan prale af en utrolig bred vifte af fantastisk dyreliv, på et 3.200 hektar reservat. Wildlife Sanctuary har mange forskellige slags dyr, som f.eks bavianer, løver, leoparder, geparder, vilde hunde, kuduer og mange flere dyr. Grundtanken med projektet er, at vilde dyr hører til i den vilde natur, og alle bestræbelser fokuserer på genoptræning af det skadede dyr.

Projektet tilbyder nu fjorten dage med intensivt rehabilitering.
Dagene er specielt designet til dig som ønsker at få et større overblik og mere indsigt i dyrenes verden og deres adfærd. Kurset kan kombineres med de andre projekter på stedet.

Det er ikke et krav at du er i gang med en uddannelse eller er uddannet indenfor veterinærområdet. Hvis bare gerne vil vide mere, og ønsker at deltage på dette kursus, er du mere end velkommen.

I løbet af programmet vil du arbejde med tre af Naankuses faste teams. Én af dem, er grundlæggeren og direktør Marlice van Vuuren. Hun er en af Namibias mest velkendte miljøforkæmper. Læs mere om hende her.

Læs her vigtig info og flere detaljer om indkvartering, område, visum, andre frivillige m.m. 

KORT FORTALT

Pris fra: fra 14.900 kr.
Alder: 18+
Kvalifikationer: Passion for arbejdet med dyr.
Varighed: 2 uger
Ankomst: 2 gange om året
Løn: Nej - frivilligt
Antal deltagere: ca. 10
Bør bookes: Gerne 3 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Maria

 
  • 74 42 11 88

WILDLIFE REHABILITATION PROGRAM

Dette program tilbydes på bestemte datoer og varer 14 dage, hvor dag 1 og dag 14 er reserveret til ankomst og afrejse. I løbet af de 2 uger, vil du arbejde sammen med, og få undervisning af personalet på Naankuse.
Du vil både lære teorien bag rehabilitering af dyr, samt komme ud og opleve det i praksis.

TEORI
En typisk dag starter i teoriens navn. Her vil du lære om de forskellige arter af vilde dyr i Namibia, sygdomme og parasitter der påvirker dem, konflikthåndtering og fodring. Du vil lære forskellige ting om de dyrearter, der er på stedet, deres adfærd og mentalitet. Det kan være en dybtgående gennemgang af de vilde hunde, eller gepardernes adfærd.
Teoridelen af kurset, er en vigtig base for at forstå grundlaget for disse dyrs aktivitet og adfærd. Du vil også lære omkring menneske-dyrelivets konflikt og den rolle Naankuse spiller i Namibia. Med disse teorisessioner vil du få en forståelse for, hvordan virkeligheden er.  

PRAKTISK
Teorisessionerne vil blive fulgt op af praktiske øvelser om eftermiddagen, hvor sundhed, tilstand, adfærd, social struktur, fodringsvaner og kønsforskelle vil blive undersøgt, ved hjælp af de dyr, der er på stedet, som en visuel støtte.
Her vil du få mulighed for at besøge de ”store katte” og vilde hunde. Du vil komme til at gå med bavianer, og observere de andre dyr der er på reservatet, for at få en bedre forståelse af deres adfærd. Du vil se hvordan løver interagerer med hinanden i madsituationer, eller den måde bavianerne har opbygget et komplekst socialt hierarki på.

KONKLUSION
Med en blanding af teoretiske og praktiske opgaver, vil du få indblik i de forskellige arter og lære hvilke faktorer, der er vigtige for en vellykket rehabilitering.

OVERNATNING OG MAD
Du vil enten bo i hytter eller telte, og du deler indkvartering med en anden deltager. Værelserne er møbleret og har også sengetøj. Det er dog en god ide at medbringe en sovepose, hvis man skal på tur og sove ude. Brusere og toiletfaciliteter er fælles og varmt vand leveres af solenergi, og er derfor til tider begrænset. Stikkontakter til for eksempel opladning, forefindes i fællesarealerne.
Der vil være tre måltider om dagen. Er du vegetar, allergisk eller har andre restriktioner i forhold til kosten, bedes du meddele dette ved booking, så kokkene kan tilpasse menuen bedst muligt.

VÆRD at vide
For at deltage på dette program skal du have en form for interesse indenfor veterinær. Du skal enten være udlært, i gang eller skal have planer om at starte på dyrlæge eller veterinærsygeplejerske uddannelse. 
Du skal skrive et motivationsbrev, som du skal sende til os sammen med din tilmelding. 
 

PRIS

Pris 2019: 14.900 kr.

Plads til 10 personer af gangen

Datoer 2018:
19 februar til 4 marts – 7 pladser tilbage
22 oktober til 4 november – 10 pladser tilbage

Datoer 2019:
3. februat til 16. februar
19. september til 10. oktober


INKLUDERET:

  • Kost og logi
  • Undervisning af uddannet personale
  • Certifikat når du er kommet hjem

IKKE INKLUDERET:

  • Flybillet
  • Vaccinationer
  • Forsikringer

*** TILMELD DIG HER ***

Depositum
Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet. 

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke. 

Depositum for Rehabiliseringskurset udgør 2000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling.


Annulleringsregler

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark - programmets fulde beløb
  • Depositum som er indbetalt ved tilmeldingen refunderes ikke
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.