Icon

Sydafrika - Reptile Center

Er du reptil-nørd, eller syntes du at alt det, der kribler og krabler er utroligt spændende? Så vil dette særlige program sandsynligvis være noget lige for dig! 

Centeret hedder Kinyonga, som betyder 'Kamelæon'. Kinyonga har et lille dedikeret team, der hjælper sårede  og syge krybdyr, eller henter for eksempel slanger, der har forvildet sig ind i folks boliger. På centret bliver de rehabiliteret, og hvis muligt genudsat i naturen. Her avler man ikke krybdyr, og har heller ikke noget salg af disse.

Som det er over det meste af verden, så er disse reptiler frygtede af mange indbyggere. De er i virkeligheden meget fascinerende og vidt forskellige!

På centeret mener man at uddannelse er et kraftfuldt værktøj til forståelse og bevarelse af krybdyr dyr, som så mange elsker at hade. Både turister og lokale voksne og børn kommer her for at lære om de forskellige dyr. 

Ejeren og grundlæggeren af stedet hedder Donald, og han har beskæftiget sig med krybdyr hele sit liv. Han er ekspert til fingerspidserne og meget passioneret. Donalds ekspertise bruges i mange sammenhænge, også når der skal laves spillefilm eller dokumentar over hele verden, hvor der skal håndteres krybdyr. Han har  gennem årene arbejdet sammen med store navne som Bear Grills, Sir David Attenborough og andre.

Donald elsker at lære fra sig og er en dygtig formidler, så har man interesse for reptiler, så er her virkeligt noget at lære!

KORT FORTALT

Pris fra: 11.100,-
Alder: 18+
Kvalifikationer: Passion for arbejdet med dyr og natur
Varighed: Fra 2 uger
Ankomst: Året rundt
Løn: Nej - frivilligt
Max deltagere: 1-7
Bør bookes: Gerne 3 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Maria

 
  • 74 42 11 88

Alott Greener

GENEREL INFORMATION

Hvor i Sydafrika

Programmet ligger i det nordøstlige hjørne af Sydafrika, i den lille by Hoedspruit. 

Har du lidt svært ved at forestille dig, hvad et ophold i Afrika alt indebærer, så læs mere her.

Startdatoer  

2019:
Januar: 8., 22.
Februar: 5.,19.
Marts: 5.,19.
April: 2.,16.
Maj: 7., 21.
Juni: 4., 18.
Juli: 2., 16.
August: 6., 20.
September: 3., 17.
Oktober: 1., 15.
November: 5., 19.
December: 3.

Varighed

Du kan deltage på programmet fra 2-12 uger. Centeret har åbent året rundt.

Ansøgningsfrist

Gerne 2 måneder inden planlagt afrejse. Ønsker du afrejse med kortere varsel inden du ønsker at rejse, så kontakt os gerne, og vi vil undersøge dine muligheder.   

Alder

Fra 18 år.  

Arbejdsopgaverne 

Du arbejder typisk 5 dage om ugen, og har 2 dage fri. Du vil komme til at arbejde omkring 8 timer om dagen. Det er svært at sige 100%, når man har med vilde dyr at gøre, men de vil gøre, hvad de kan for at overholde dette. 

Her er nogle af de opgaver du kan være med til:

  • Oprydning og rengøring 
  • Vedligeholdelse af centeret generelt 
  • Indsamle data omkring de dyr der er sat ud igen
  • Informere turisterne og de lokale om de forskellige dyr
  • Arbejde tæt med dyrene i form af medicinsk behandling, pasning og genudsættelse
  • Forskning – dette kan være indenfor forskellige områder, men kan f.eks. være omkring gift og "malkning" af giftige dyr.

​​​​​​​OBS: Vi kan ikke garantere at du kommer igennem alle disse opgaver. Det kommer helt an på hvilke dyr der er og hvad de har brug for af hjælp.

Kost og logi

Du kommer til at bo i et afskærmet område på centerets areal i et stort møbleret hus. Her er deleværelser (op til 4 personer i hvert værelse), badeværelse, et stort fællesområde med køkken, poolbord, sofaområde, TV mm.

Kosten er inkluderet i prisen. Du hjælper til med at handle ind, og skal selv lave maden.

Der er internet i huset (ikke altid stabilt), lille fitnessrum, samt en lille pool og et par cykler, som de frivillige må benytte.

Dyrene på centeret

Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvilke slags dyr der er der, når du kommer, da det hele tiden varierer. Her er en liste med de dyr, der ofte er på centeret, og som i så fald vil komme til at arbejde med: 

  • Slanger
  • Krokodiller
  • Edderkopper
  • Skorpioner
  • Frøer
  • Skildpadder
  • Firben
  • Fugle
  • Aber

Hvem er du

  • Du skal have en passion for reptiler
  • Hvis du er lidt bange, men alligevel syntes reptiler er fascinerende, så kan du godt være med alligevel.
  • Du skal være åben og ikke gå op i petitesser
  • Du skal være imødekommende og serviceminded, da du også kan komme til at arbejde med turister.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt

Highlights 

  • Du kommer til at arbejde sammen med Donald Strydom.
  • Du får lov til at komme helt tæt på reptiler.
  • Du får måske rykket nogle grænser.
  • Du vil komme til at lære en masse omkring dyrelivet i Sydafrika.
  • Du vil befinde dig i et smukt område med masser af wildlife.

Værd at vide

På dette program kan du godt risikere at være den eneste frivillige. Det skal du ikke se som noget negativt - det kan tværtimod give dig endnu flere interessante opgaver og så lærer du ekstra meget af personalet i parken. Den lille by Hoedspriut giver mulighed for også at gå ud. Hvis det er vigtigt for dig at der er andre deltagere, så hør os ad og vi kan undersøge for dig. 

Visum

Alle med dansk pas modtager et 90 dages turistvisum i lufthavnen, ved indrejse til Sydafrika. Du skal gerne have en tom side eller to i passet, så der er plads stempel, og så er det vigtigt, at dit pas er gyldigt i mindst 6 måneder efter planlagt hjemrejse.

Ankomst/Afrejse

Du skal ankomme til O.R.Tambo International Airport i Johannesburg. Her vil du blive afhentet af vores partner, og kørt til det vandrerhjem i Rosebank, hvor du skal bo sammen med de andre frivillige de følgende tre nætter. Der er ikke et bestemt tidspunkt, du skal ankomme, men de anbefaler at ankomme inden 17:00.

Det er en god ide at blive i Johannesburg en ekstra dag på vejen hjem (fra fredag til lørdag), så du ikke risikerer forsinkelser og mister dit fly. Derfor har vi inkluderet yderligere en overnatning på vandrerhjem om fredagen, så du kan nå dit fly lørdag. Transport til lufthavnen er også inkluderet i pakken.

Orientation i Johannesburg

Efter ankomsten om tirsdagen, hvor du bliver mødt i lufthavnen, vil der om aftenen være fælles aftensmad. Her møder man de andre frivillige, som man skal tilbringe de næste par dage med. De andre frivillige skal ikke nødvendigvis ud på Reptile Centeret, men måske til andre frivillige projekter i Sydafrika. Men fælles for jer er, at I alle netop er begyndt jeres afrikanske eventyr.

Onsdag og torsdag er der orientation og forskellige oplevelser på programmet, f.eks. tur til Soweto, Pretoria, afrikansk Braai (barbeque), kulturoplevelse og lidt fritid til shopping. Det er nogle gode dage, hvor du får indblik i Sydafrikas barske historie og spændende kultur, møder andre unge og hører om dit projekt inden turen om fredagen går til projektet.

Det tager 6-7 timer med shuttlebus at nå byen Hoedspruit, hvor I bliver hentet af teamet fra Reptile Centre.

Support 

Du vil have et 24/7 nødnummer – dette får du i den håndbog, der bliver sendt til dig, når du har booket din rejse
 

PRIS 2019

2 uger:    11.100 kr.
4 uger:    14.900 kr.
6 uger:    18.800 kr.
8 uger:    22.900 kr.
10 uger:  26.500 kr.
12 uger:  30.400 kr.
 
INKLUDERET I PRISEN

  • Afhentning i lufthavnen i Johannesburg
  • 3 nætter på et vandrehjem og intro sammen med gruppen
  • 2 ture under introdagene (Soweto og Cultural tour)
  • Mad imens der er intro dage (vælger man at tage ud og spise sammen torsdag aften, er dette på egen regning)
  • Program t-shirt
  • Kost og logi på projektet
  • Transport tilbage på projektets sidste dag
  • 1 overnatning i Johannesborg efter projektet er slut
  • South African SIM kort til din telefon
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)

HVAD ER IKKE INKLUDERET

  • Fly og lufthavnsskatter
  • Vaccinationer
  • Rejseforsikring

Depositum

Et depositum på vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet. 

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke. 

Depositum for programmet udgør 2.000 kr. og kan indbetales lettest via vores online betaling.

 

Annulleringsregler

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark - 50% af programmets pris
  • Annullering 30 dage før afrejse fra Danmark - programmets fulde pris
  • Depositum som er indbetalt ved tilmeldingen refunderes ikke

For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.

Kan med fordel kombineres med