Icon

Wildlife Horse Safari i Sydafrika

Elsker du heste? Elsker du dyrelivet i Afrika? Vil du opleve giraffer og zebarer, på dine ture på hest ud i bushen samtidig med at du lærer lidt om conservation? Så er dette projekt helt klart for dig!

Wildlife Horse Safari er et helt enestående projekt med muligheder og funktioner, der i høj grad adskiller sig fra andre projekter, da det foregår på hesteryg. At ride på en hest i et reservat, og overvåge dyrene, betyder at du kommer tættere på end nogensinde før.

Projektet er for dig, der er interesseret i at lære alt om heste, og om hvordan det fungerer på et hestecenter. Man får masser af tid til hest, og der undervises i både dressur og spring, ligesom der er jævnlige ture ud i den afrikanske bush.

Ejeren, er en dedikeret naturguide, erfaren konkurrencerytter og meget passioneret indenfor alt omkring naturbevarelse. Hun er kvalificeret Ranger i både FGASA niveau 1 og 2 samt Advanced Trails vejleder og facilitator.

Teamet består desuden af datteren, der administrerer staldene og hestene samt sønnen, der står for safaris i området og er wildlife praktik vejleder. Også ægtemanden (der er ranger i det nærliggende reservatet) involveres, hvis deltagerne har projekter, hvor han kan hjælpe. En familiedrevet virksomhed med masser af passion for natur og heste. 

KORT FORTALT

Pris fra: 13.900,-
Alder: 18+
Kvalifikationer: Passion for arbejdet med dyr og natur
Varighed: Fra 2 uger
Ankomst: Året rundt
Løn: Nej - frivilligt
Deltagere: 1-12
Bør bookes: Gerne 5 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Maria

 
  • 74 42 11 88

Alott Greener

På de ture du kommer på i løbet af ugen, vil du se en del af disse dyr og er du til hest kan du komme helt tæt på. Man bor i et stort naturreservat (kun 10 minutters kørsel fra staldene), der holder Big 5 (løve, elefant, næsehorn, leopard og bøffel), og i løbet af projektet vil de frivillige være med på bushture, game drives og ture om natten i naturen for at opleve så meget dyreliv muligt. Familien bor også i reservatet, ikke langt fra deltagernes bungalows.

Projektet er en indholdsrig kombination med en unik natur- og rideoplevelse.

Generel information

Hvor i Sydafrika
Hestecenteret er beliggende på et 420 hektar stort naturreservat, som nabo til Kruger National Park. På stedet findes leoparder, hyæner og de fleste af antilopearterne, krybdyr, slanger, aber, mindre kattedyr, rovfugle, insekter og andre arter, som du normalt finder på savannen.

Har du lidt svært ved at forestille dig, hvad et ophold i Afrika alt indebærer, så læs mere her.

Startdatoer

2018:
Oktober: 2. + 16.
November: 6. + 20.
December: 4. 

2019:
Januar: 8., 22.
Februar: 5.,19.
Marts: 5.,19.
April: 2.,16.
Maj: 7., 21.
Juni: 4., 18.
Juli: 2., 16.
August: 6., 20.
September: 3., 17.
Oktober: 1., 15.
November: 5., 19.
December: 3.

Varighed
2-12 uger.

Antal deltagere
Der kan være op til 12 deltagere på projektet.

Ansøgningsfrist
Dette program er populært, og pladserne er hurtig væk, så det er en god ide at booke mindst 3-4 måneder inden afrejse.

Alder
Fra 18 år.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne
Arbejdsopgaverne er delt i to fra morgen til aften.

Morgenaktiviteter

  • Alt arbejdet omkring hestene (generel pasning, longering, ridning)
  • Natural horsemanship
  • Alt arbejde omkring hesten
  • Generelt og basis veterinært arbejde
  • Vedligeholdelse af stier
  • Undervisning i ridning (dressur og spring)
  • Grndlæggende førstehjælp

Eftermiddags- og aftenaktiviteter

  • Ture i bil i nærliggende Big 5 reservat og lejlighedsvise conservation opgaver såsom: 
    - Elefanternes indvirkning på naturen
    - Identificere næsehorn
    - Tjekke de opsatte kameraer i reservatet
    - Optælling af dyr og markering på kort

Arbejdstid
Om der arbejdes om morgen, eftermiddagen eller aftenen varierer i forhold til opgaverne - derfor er to dage heller aldrig ens. Du arbejder omkring 8 timer om dagen. Du skal dog være fleksibel med denne tid. Nogle dage mindre og andre mere.

Praktisk info om området
Der er ingen store rovdyr i det reservat, hvor der rides. Her finder man hyæner, giraffer, zebraer, antiloper, ørne osv.

De store rovvdyr findes i et naboreservat, og her observerer man naturen fra jeeps. Du kan være heldig at møde løver, elefanter, næsehorn, bøfler og leoparder - altså Big 5 og meget mere. Reservatet er åbent direkte ind i det verdenskendte Kruger National Park, som er på størrelse med Jylland, så potentielt kan du her møde alle de samme dyr der lever vildt i Kruger. 

Hvem er du 

  • Du har en passion for heste
  • Du elsker at være ude i naturen
  • Du vil gerne hjælpe til med at gøre en forskel i naturen
  • Du går ikke op i små petitesser, og tager tingene som de kommer
  • Du er en team player
  • Du er åben og har en god humor
  • Du er villig til at tage fat - både med det sure og det søde
  • Du er under 80 kg
  • Du er klar til at blive beskidt!

Krav
Der er ikke mange krav til dette projekt, men du skal medbringe dit eget rideudstyr. Hat, tøj og sko/ridestøvler. Der er mulighed for at låne hjelm i stalden.

Du behøver ikke være erfaren rytter for at være deltage på projektet, men så må du forvente at blive "lidt øm" i starten!

Det er en rigtig god idé at have en rygsæk og et håndklæde med.

Hvad får du ud af det? 

  • Du får en helt unik rideoplevelse
  • Du møder folk fra hele verden
  • Du kommer HELT tæt afrikansk dyreliv
  • Du lærer om udfordringerne ved at bevare naturen
  • Du lærer om dyrene generelt
  • Dine engelskkundskaber bliver forbedret
  • Du får bedre forståelse for andre kulturer
  • Personlig udvikling

Kost og logi
Du bliver placeret i bungalows på et nærliggene BIG 5 reservat, hvor familien, der driver projektet, også bor. Hver hytte kan rumme 4 frivillige, og har eget bad og toilet, som I deles om. Se billederne nedenfor i galleriet, for at få en ide om standarden.

Fællesområdet i bushcampen, hvor der er køkken og bålsted, har udsigt over et vandhul, hvor dyrene kommer og drikker. En fantastisk udsigt, hvor du kan nyde din mad, bare læse en bog eller betragte de vilde dyr, når du har fri.

Du skal selv lave morgenmad og frokost, men køkkenet er udstyret med det du skal bruge af mad. Aftensmaden bliver lavet af deltagerne på skift. Om fredagen tager de, der har lyst ud og spiser sammen i byen for egen regning.

Der er mulighed for at få tøjet vasket mod et gebyr.
Der er også internet på projektet, men forvent ikke samme stabilitet som i Danmark. 

Visum
Du modtager et 90 dages turistvisum i lufthavnen ved indrejse til Sydafrika. Du skal gerne have en tom side eller to i passet, og det skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter planlagt hjemrejse.

Ankomst/Afrejse
Du skal ankomme til O.R.Tambo International Airport i Johannesburg den første tirsdag i måneden. Her vil du blive afhentet af vores partner, og blive kørt til det vandrerhjem i Rosebank, hvor du skal bo sammen med de andre frivillige de næste tre nætter.

Det er en god ide at blive i Johannesburg en ekstra dag på vejen hjem (fra fredag til lørdag), så du ikke risikerer forsinkelser og mister dit fly. Derfor har vi inkluderet yderligere  en overnatning på vandrerhjem om fredagen, så du kan nå dit fly lørdag. Transport til lufthavnen er også her inkluderet. 

Orientation i Johannesburg
Efter ankomsten om tirsdagen, hvor du bliver mødt i lufthavnen,  vil der om aftenen være fælles aftensmad. Her møder man de andre frivillige for første gang, de samme unge som man skal tilbringe de næste dage med. 

Efter ankomsten om tirsdagen, hvor du bliver mødt i lufthavnen, vil der om aftenen være fælles aftensmad. Her møder man de andre frivillige, som man skal tilbringe de næste par dage med. De andre frivillige skal ikke nødvendigvis ud på Wildlife Horse Safari, men måske til andre frivillige projekter i Sydafrika. Men fælles for ejr er, at I alle netop er begyndt jeres afrikanske eventyr.

Onsdag og torsdag er der orientation og forskellige oplevelser på programmet, f.eks. tur til Soweto, Pretoria, afrikansk Braai (barbeque), kulturoplevelse og lidt fritid til shopping. Det er nogle gode dage, hvor du får indblik i Sydafrikas barske historie, spændende kultur og samtidig lærer de andre frivillige at kende, inden I om fredagen bliver transporteret ud til projektet.

Det tager 6-7 timer med shuttlebus at nå byen Hoedspruit, hvor I bliver hentet af teamet på programmet.

Ting du huske at tage med hjemmefra

  • Personal First aid Kit – plaster og diverse
  • Adapter
  • Hat, solcreme og vandflaske
  • Håndklæde
  • Rygsæk
  • Rideudstyr
  • Lygte (gerne pandelygte)

Support
Du vil have et 24/7 nødnummer – dette får du i den håndbog, der bliver sendt til dig, når du har booket din rejse.
 
Fritid
Selvom du skal arbejde, har du selvfølgelig også fritid. Mulighederne er mange for at lave andre aktiviteter end at være på selve projektet. Der er f.eks. white water rafting, besøge Jessica the Hippo, vandring osv. Det skal du selvfølgelig betale ekstra for. 

Se de lækre videoer fra programmet her, her og her!

PRISER

Pris 2019:
2 uger: 13.900 kr.
4 uger: 19.900 kr.
6 uger: 26.400 kr.
8 uger: 32.500 kr. 
10 uger: 38.800 kr.
12 uger: 44.900 kr.


 
INKLUDERET I PRISEN

  • Afhentning i lufthavnen i Johannesburg
  • 3 nætter på et vandrehjem og intro sammen med gruppen
  • 2 ture under introdagene (Soweto og Cultural tour)
  • Mad imens der er intro dage (vælger man at tage ud og spise sammen torsdag aften, er dette på egen regning)
  • Program T-Shirt
  • Kost og logi på projektet
  • Transport tilbage på projektets sidste dag
  • 1 overnatning i Johannesborg efter projektet er slut
  • South African SIM kort til din telefon
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)

HVAD ER IKKE INKLUDERET

  • Fly og lufthavnsskatter
  • Vaccinationer
  • Rejseforsikring

*** TILMELD DIG HER ***

 

Depositum
Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke. 

Depositum for programmet udgør 2.000 kr. og kan indbetales lettest via vores online betaling.

 

Annulleringsregler

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark - 50% af programmets pris
  • Annullering 30 dage før afrejse fra Danmark - programmets fulde pris
  • Depositum som er indbetalt ved tilmeldingen refunderes ikke
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.
 

 

 Hej

Jeg havde jo vildt mange nerver på inden rejsen, og det blev da også til nogle tårer på vej i flyet. Men flyveturen var rigtig god. Og jeg blev hentet i lufthavnen sammen med to rigtig søde piger fra Irland - som jeg også bor sammen med de her dage. Alle piger her er bare så søde, så al hjemve og uro er fuldstændigt væk, for man føler sig så hurtigt hjemme! Og personalet er helt fantastiske!

Med venlig hilsen
Mette

 

 

Kan med fordel kombineres med

Wildlife Horse Safari

Tag et kig på disse skønne billeder! Det er svært ikke at få lyst til at rejse straks..