Icon

Sydafrika - Wildlife, Surf & Skate

Hvis du gerne vil lidt af det hele, både arbejde med dyr, men også med børn, så se med her! 

Dette projekt giver en del fleksibilitet og kan tilpasses netop dine ønsker.
Vi har som udgangspunkt valgt 2 uger på et løve/chimpansecenter, og 2 ugers frivilligt arbejde på en surf/skate-club. 

Varigheden på din rejse kan godt laves om, kontakt os venligst og hør nærmere. 

Fristed for løver og chimpanser:
Dette er et fristed for de løver og chimpanser, der ikke kan klare sig selv ude i naturen. Der kan være forskellige årsager til dette, men de fleste er blevet reddet fra fangenskab og kan derfor ikke sættes ud i naturen igen.
Din opgave er at passe parken og hjælpe til med de daglige pligter. Der er i dag 20 løver og 5 chimpanser på centeret.

Adventure Surf/skate Club:
Børnene i surf/skate klubben er mellem 10 til 16 år. De kommer fra forskellige bydele i Cape Town. De fleste snakker engelsk, men deres modersprog er enten Afrikan eller Xhosa. De fleste af disse børn kommer fra fattige kår og har ikke noget at tage sig til efter skole. Derfor ender mange af dem desværre i misbrug af alkohol og stoffer. 
Klubben har åben hver uge og formålet med projektet er at få børnene væk fra gaderne, efter de har været i skole. 

KORT FORTALT

Pris fra: 16.600,-
Alder: 18+
Kvalifikationer: Passion for arbejdet med dyr, børn og natur
Varighed: 4 uger
Ankomst: Året rundt
Løn: Nej - frivilligt
Deltagere: 1-30
Bør bookes: Gerne 3 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Maria

 
  • 74 42 11 88

Alott Greener

Som frivillig vil du være med til at lære dem en anden måde at leve på, i form af forskellige slags aktiviteter, teamwork og sport. Sportsgrene som svømning, surf, og skateboarding er nogen af sportsgrenene, børnene vil lære. At give børnene denne mulighed og frirum gør, at de også ser livet på en anden måde og yder en bedre indsats i skolen. Og på sigt får de bedre muligheder i fremtiden. 

GENEREL INFORMATION

Hvor i Sydafrika

Programmerne er placeret i og i nærheden af Cape Town. 

Har du lidt svært ved at forestille dig, hvad et ophold i Afrika alt indebærer, så læs mere her.

Startdatoer 

Du ankommer om lørdagen til Cape Town. Her starter du ud med 2 introdage, inden du skal videre om mandagen ud til løve/chimpanse centeret. Når du er færdig med de 2 uger som frivillig på centeret, bliver du kørt ind til Cape Town om søndagen, hvor projektet med klubben starter om mandagen.

 

Skoleferie i Cape Town 2018

29 marts – 9 april 
23 juni – 16 juli 
29 september – 8 oktober
13 december – 8 januar 2019

Varighed

Som udgangspunkt er det 4 uger i alt. 2 uger på løve/chimpanse centeret og 2 uger som frivillig på klubben med børnene. Du kan dog også booke flere uger hvert sted. Kontakt os venligst for at aftale nærmere. 

Ansøgningsfrist

Gerne 3 måneder inden planlagt afrejse. Hvis du ikke har 3 måneder så kontakt os og hør nærmere om dine muligheder.  

Alder

Fra 18 år.  

Introdage i Cape Town

Når man rejser til andre lande, som er forskellige fra ens eget land, så kan man godt få kultur chok. Med introdage får man slappet lidt af og mærker kulturen og landet man er i. Dette er en rigtig god måde at ankomme på, inden man skal videre ud til projekterne. 

Når du ankommer fredag, bliver du hentet og kørt til vandrehjemmet hvor I alle skal mødes. Her bliver du vist rundt, og du har dagen fri til at slappe af, se byen eller hvad du ellers har lyst til. Lørdagen går med en tur ned i byen, hvor du skal på en byvandring. Efter turen er der flere valgfrie aktiviteter. En tur ned til havnen, eller et besøg til Robben Island, hvor Nelson Mandela var taget til fange. De valgfrie aktiviteter er ikke inkluderet. 
Søndag er en afslappet dag, hvor du kan, sammen med gruppen, lave hvad i lige føler for. 

På introdagene vil der være 3 måltider inkluderet. 

Arbejdsopgaverne

Løve/Chimpanse Centeret: 
Du er med til de daglige pligter, der er i parken. Du skal være opmærksom på, at der ikke er fysisk kontakt med dyrene. Opgaverne kan være:

  • Forberede mad til dyrene
  • Rengøring af parken
  • Rengøring og vedligeholdelse af dyrenes indhegning
  • Guide turister rundt i parken

Adventure Surf/Skate Club:
De børn, der ikke kan svømme, skal lære at svømme. Først når de kan svømme, kan de få surf lektioner. Hvis du ikke selv kan stå på skateboard, får du lært dette inden du hjælper til med undervisningen. 
Her er en oversigt over de typiske opgaver, du skal hjælpe med:

  • Undervisning i svømning og skateboard
  • Hjælpe børnene i skolen inden eftermiddags aktiviteter 
  • Undervise i computer 
  • Lære børnene om livet – såsom sygdomme, gøremål, levemål og venskab
     

Arbejdstid

Du arbejder mandag til fredag og har fri i weekenderne. Sommetider kan der være aktiviteter i weekenden, så du skal komme med et åbent sind. Du arbejder typisk 8 timer om dagen. 

Kost og Logi

Løve/Chimpanse Centeret: Kosten er ikke inkluderet i programprisen. Der er et fuldt møbleret køkken du kan bruge, og hver mandag har man mulighed for at handle ind. Du kommer til at bo i et værelse, hvor der er plads til 3 i det hele. Du har mulighed, for et mindre beløb, at få dit tøj vasket. 

Adventure Surf/Skate Club: Projektet har deres egne frivillige huse. Der er i alle huse fuldt møbleret stue, køkken, bad med varmt vand og dyner og puder. Du skal selv have håndklæde med. Du kommer til at bo drenge og piger blandet. I skal i samarbejde med hinanden om at holde huset rent og pænt. Huset er tæt på shopping muligheder, barer, restauranter og stranden.  
Du får 3 måltider om dagen, morgenmad, frokost og aftensmad. Drikkevarer skal du selv sørge for. 

WIFI

Der er ikke WIFI på løve/chimpanse centeret, men du kan, når du er på dine introdage i Cape Town, købe et SIM-kort og få internet den vej igennem. Du skal være opmærksom på at forbindelsen kan være sløv.  

Når du er i Cape Town på Adventure Surf/Skate Club, har du flere muligheder for WIFI. 

Hvem er du

  • Du har en passion for dyr og kultur
  • Du vil gerne opleve Sydafrika 
  • Du vil gerne være tæt på løver og børn
  • Du kan svømme
  • Du er god til engelsk
  • Du har en god fysisk og psykisk form 
  • Du går ikke op i små petitesser og tager tingene som de kommer
  • Du har god humor, er åben og villig til at tage fat
  • Du er en teamplayer
  • Du er klar til at blive beskidt

Highlights 

  • Arbejde tæt op af løver og chimpanser
  • Høre lyden af løvebrøl om morgenen
  • Nyde den afrikanske natur
  • Lære at surfe
  • Lære at stå på skateboard
  • Hjælpe børn den rette vej i livet
  • Få nye venner

Ankomst og afrejse

Du skal ankomme til Cape Town internationale lufthavn i løbet af fredagen. Din hjemrejse skal du booke til om mandagen efter kl. 16:00. Hvis du ønsker hjælp til flybilletter, så kontakt os gerne. 

Vaccinationer

Området er et malariafrit område. De anbefaler du har Hepatitis A+B samt en opdateret stivkrampe vaccination. Kontakt venligst din læge og hør nærmere om vaccinationer. 

Visum 

Der skal ikke søges visum hjemmefra. Alle danskere modtager et 90 dages turistvisum i lufthavnen når du ankommer til Sydafrika. 

Support 

Du vil have mulighed for support, alle døgnets timer, i landet. Du har en projektleder på stedet og en kontaktperson i landet. 
 

PRIS 2019

4 uger (2 uger hvert sted) – 16.600 kr. 

Hvis du ønsker en ekstra uge koster det pr. uge:
Løve/chimpanse Center:        2.000 kr. 
Adventure Surf/Skate Club:    2.600 kr. 


INKLUDERET I PRISEN 

  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • Afhentning i lufthavn
  • Intro dage i Cape Town
  • Walking Tour i Cape Town
  • Logi under hele opholdet
  • Transport til programmerne 
  • 24 timers nødnummer
  • Kost på Surf Club

HVAD ER IKKE INKLUDERET

  • Kost på løvecenteret
  • Flybilletter
  • Vaccinationer 
  • Rejseforsikring og Afbestillingsforsikring
  • WIFI
  • Valgfrie aktiviteter 
  • Kørsel tilbage til lufthavnen

Depositum

Et depositum vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet. 

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke. 

Depositum for programmet udgør 2.000 kr. og kan indbetales lettest via vores online betaling.

Annulleringsregler

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark - 50% af programmets pris bliver tilbage betalt
  • Annullering 30 dage før afrejse fra Danmark - hele programmets pris forbliver betalt
  • Depositum, der er betalt, refunderes ikke

For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.

Kan med fordel kombineres med