Icon

De 3 stadier i ”LION RELEASE PROGRAM”

Formålet med de 3 trin i rehabiliteringsprogrammet, er at hjælpe løvebestanden i det østlige og sydlige Afrika gennem et initiativ, der også vil give socialt bidrag til lokalsamfundet.

Gennem disse 3 trin sigter projektet mod at bevare den afrikanske løve - netop ved at genopbygge det faldende antal af løver, og føre løverne tilbage til naturlige omgivelser. Det er en lang og svær proces, der følges tæt af forskere, biologer og andre eksperter - det første tiltage af sin slags i verden.

Ingen kan endnu sige, hvordan det vil ende, eller om dette er den bedste måde at gøre det på. Men noget skal der gøres, og dette er indtil videre et af de bedste bud på at redde den afrikanske løve i en verden, hvor mennesket fylder mere og mere i løvens naturlige omgivelser.

For at gøre dette, forsøger man med løver, der er opdrættet i fangenskab, at gennemgå et rehabiliterings- og frigivelses program, der består af tre stadier:

Trin 1 
Rehabilitation stage: Løveunger, født af løver i fangenskab håndopfostres og tages med på ture i samvær med mennesker i naturlige omgivelser. Disse ture udvikler ungernse naturlige instinkter. 

Alle løverne er på dette stadium blevet microchipped og vaccineret mod sygdomme. 

Trin 2
Release phase: Løverne udsættes i flokke i indhegnede overvågede reservater, hvor de har mulighed for at fungere som en vild flok løver. I disse reservater føder løverne deres unger, som vokser op i naturlige omgivelser uden menneskelig kontakt. 

Trin 3
Reintroduction phase: Når løveungerne født i Trin 2 er gamle nok til det, flyttes de til endnu større passende nationalparker og reservater, der har som mål at genintroducere og forhøje antallet af løver i områder, hvor antallet er faldende.