Icon

Lion Center Victoria Falls

Ta’ med til underskønne Victoria Falls, hvor du finder projektet Lion Center Victoria Falls. 

Hovedformålet med projektet er, at undervise de lokale og turister om de Afrikanske dyr, og den Afrikanske natur. 

Du kommer til at bo midt i naturen, omringet af vildt, på projektets base. Området hedder Fuller Forrest og ligger kun 10 minutters kørsel fra Victoria Falls.  

Her får du mulighed for at gå og arbejde med løver, tage løveungerne med ud i bushen, og vænne dem til livet derude. Du kommer til at arbejde med forskning i løvens adfærd, og du kommer til at arbejde fysisk i naturen, men at fjerne uønskede planter og andre praktiske opgaver.  

Tilbring tid på at arbejde hands-on med løverne hver dag, klargøre mad, fodre dem og gøre dem bekendt med deres naturlige miljø. De har brug for at tilpasse sig, lære af det, forstå det, iagttage det samt føle og lugte naturen. Simpelthen at få udviklet deres instinkter.

Derudover er der mange valgfrie aktiviteter omkring vandfaldene, hvor du virkelig kan opleve adrenalin kick af de helt store.

Har du lyst til at lære løven at kende? Lære om dens adfærd og studere naturen? Spinge Bungy ud fra Victoria Falls? Så har vi programmet til dig!

KORT FORTALT

Pris fra: 15.200,-
Alder: 18+
Kvalifikationer: Passion for arbejdet med dyr og natur
Varighed: Fra 2 uger
Ankomst: Året rundt
Løn: Nej - frivilligt
Max deltagere: 1-30
Bør bookes: Gerne 5 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Maria

 
  • 74 42 11 88

Alott Greener

OBS: Programmet er ved at gennemgå en stor forandring i 2019. De vil lave en Wildlife Park, hvor der kommer flere dyr ind, og hvor man kan komme som turist og se de Afrikanske dyr. Så hvis du skal afsted i 2019 skal du være opmærksom på at projektet er ved at gennemgå en forandring, og det vil du måske kunne mærke, og hjælpe med.

GENEREL INFORMATION

Hvor i New Zimbabwe

Victoria Falls – projektet ligger lige udenfor byen, og meget tæt på det utroligt flotte verdenskendte vandfald.

Har du lidt svært ved at forestille dig, hvad et ophold i Afrika alt indebærer, så læs mere her.

Startdatoer 2019 

Marts: 11. + 25.
April: 8. + 22.
Maj: 6. + 20.
Juni: 3. + 17.
Juli: 1. + 15. + 29.
August: 12. + 26.
September: 9. + 23.
Oktober: 7. + 21.
November: 4. + 18.
December: 2. + 16. + 30.

Varighed

2 til 8 uger. 

Ansøgningsfrist 

Ansøg gerne omkring 3 måneder inden planlagte afrejse. Hvis du ikke har 3 måneder, så kontakt os gerne, og vi kan forhøre om der er plads. 

Alder

Fra 18 år.  

Orientering

Ved ankomsten til Victoria Falls-projektet, vil følgende orientering finde sted: 

  • Du vil modtage en manual, der indeholder oplysninger, som vil hjælpe med dig godt i gang på projektet.
  • Introduktion af alle projektets medarbejdere
  • Introduktion til løverne
  • Oplysninger om dine arbejdsopgaver og arbejdsområder - herunder floder, interne veje og spor, samt nogle af de dyrearter, der er på stedet
  • Orientering om, hvordan man udfylder data formularer og indtaster indsamlet data i edb-systemer
  • Yderligere oplysninger om løveopdræts-projektet samt programmets ultimative mål om frigivelse af løver i naturen

ARBEJDSOPGAVERNE kan f.eks. være at...

Der er forskellige opgaver i forbindelse med projektet. Vi prøver så præcist som muligt at beskrive dine arbejdsopgaver, men det er vigtigt, at du er fleksibel og har forståelse for, at arbejdsopgaverne vil variere. Vi kan ikke altid garantere at der er løveunger på stedet.

 

Indsamle data

Du får en indgående forståelse af løvearten, og vil hjælpe med at indsamle vigtig information. En af projektets opgaver, er at indsamle data om løverne, så vi bedre forstår deres adfærd.

Når vi går ture med løverne er der rig mulighed for at indsamle disse data, imens de færdes i deres naturlige miljø. Derved kan vi på sigt træffe de bedste beslutninger for løverne og deres fremtidige liv i den vilde natur.

Du vil assistere vores forsker i at indsamle og behandle data. Der indsamles forskellige typer data, og dine opgaver, i den forbindelse, vil variere alt efter, hvad der fokuseres på. Det kan være observationer af jagtevner, ungens kendetegn, fodaftryksstørrelse og længde af manke.

Du vil få forklaret og blive undervist i de forskellige processer, så man sikrer kvaliteten af dit arbejde, uanset om du har erfaring eller ej.

Vedligeholdelse af området

At arbejde med dyr og natur, betyder somme tider hårdt fysisk arbejde. Du vil være en del af et team, og i skal alle hjælpe med at holde stedet fint. Du vil hjælpe til med de daglige rutiner af vedligeholdelse af stedet. 

Fuller Forrest og Nationalpark

Som frivillig arbejder du med forskergruppen og rangers fra Nationalparken på mange forskellige aktiviteter, der er helt afhængige af behovene på stederne, når du er der. Her er nogle eksempler:

  • Hjælp med etableringen af et nyt vandhul - det afhænger af, om der er disponible midler.
  • På Fuller Forest skal i finde og fjerne snare/fælder lavet af krybskytterne til at fange de dyr der er i reservatet. 
  • Udføre undersøgelser på dyrene i området.
  • Du kan også være med til at fjerne uønsket plantevækst på Fuller Forrest.

* Bemærk: Forskning og relaterede aktiviteter udføres i samarbejde med Nationalparkens kontaktpersoner.

Undervise

Som frivillig vil du blive en del af vores program for bevarelsesuddannelse. Du kommer til lokale skoler med det formål at fremme bevarelsen af naturen gennem uddannelse.

Projektet blev oprindeligt startet som en WWF "We Care!" Projekt og blev derefter tilpasset til Zimbabwe af "Curriculum Unit of Zimbabwe Ministry of Education, Sport and Culture". Børnene læres i naturen og miljøet, der omgiver dem, så de får en bedre forståelse og lærer at vi skal passe på naturen og de områder, hvor de vilde dyr lever i Zimbabwe.

Klasseværelser undervises, hvor børnene diskuterer emner på gruppebasis og fokuserer på et bestemt emne. Men der er også aktiviteter, hvor der arrangeres besøg på løveprojektet eller til vandfaldene Victoria Falls.

Eksempel på en dag på projektet

Hver dag er forskellig, da dyr ikke følger et skema. Så det er vigtigt, at du er åben og fleksibel. Her er et eksempel på en typisk dag - kun som retningslinje.

  Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Morgen Lion walk Patruljere området Undervisning Game Count Bush walk Gruppe aktiviteter Fri
Frokost Fodring Overvåge løveadfærd Oprydning i området Undervisning
Eftermiddag Fodring + rengøring Planlægge undervisning Lion walk Tur til Victoria Falls byen Fri
Aften Quiz / Movie Night Night Game Drive Hygge omkring bålet Fri

 

Arbejdstid

Du arbejder cirka 7 timer om dagen.

Hvem er du  

  • Du har en kæmpe passion for løver, natur og dyr generelt
  • Du er minimum 18 år
  • Du går ikke op i små petitesser og tager tingene, som de kommer
  • Du er åben, har en god humor og er villig til at tage fat
  • Du er klar på en stor natur- og kulturoplevelse

Kost og logi

Du vil blive indkvarteret i telt som du deler med andre frivillige. Teltet er med fast bund og en lille terrasse omkring.

Det ligger midt inde i et vildt reservat, så du kommer helt tæt på naturen, og alt vildt kan komme tæt på. Det er en fantastisk måde at mærke naturen på. 

Der er et lækkert fællesområde på området, med en lille bar og udsigt ud over naturen. Her kan du nyde en kold drink efter dagens arbejde og sluge naturen til dig. 

Der er bad og toilet, og du får 3 måltider om dagen.
Du skal regne med et primitivt liv, men alt hvad du skal bruge, er der.  

Highlights

  • Du møder folk fra hele verden
  • Du lærer om udfordringer i naturen
  • Du får dit livs oplevelse
  • Dine engelskkundskaber bliver forbedret
  • Du får større erfaring i at rejse
  • Du lærer om arbejdsforholdene i udlandet
  • Du får forståelse for andre kulturer
  • Du oplever glæden ved at gøre noget godt
  • Personlig udvikling

Værd at vide 

  • Projektet er ved at gennemgå en større forandring – Vi kan ikke med 100% sikkerhed sige om du vil kunne mærke forandringen imens du er der, men du skal være opmærksom på det. 
  • Projektets formål er at undervise turister og lokale omkring de Afrikanske dyr og den Afrikanske natur. 

Visum

Når du ankommer til Zimbabwe, skal du have et business visa (BV). Det koster 50 USD, som du skal have med i kontanter. 

Visummet er gyldigt 4 uger. Skal du være i Zimbabwe i mere end 4 uger, skal du have et TEP visum som koster 500 USD + 100USD for et røntgenbillede. Du vil modtage yderligere information, når du er tilmeldt.  

Ankomst og Afrejse 

Du arrangerer selv flybillet til Victoria Falls, hvor du vil blive afhentet. Logi før og efter projekt er ikke dækket. Hvis du tilbringer nogen dage i Afrika før eller efter projektstart, er det for egen regning. ALOTT kan hjælpe med at booke din flybillet.

Support 

Gennem hele dit forløb vil du have support fra projektets frivillig-koordinator, der bor på området. 

PRISER 2019

2 uger: 15.200 kr.
3 uger: 18.000 kr.
4 uger: 20.800 kr.
5 uger: 24.000 kr.
6 uger: 26.800 kr.
7 uger: 29.500 kr.
8 uger: 32.200 kr.

Midler fra de frivillige bidrager i høj grad til driften af projektet. Forskning i dyrekonservering er kostbart, men takket være programafgiften, som de frivillige betaler, kan projekterne drives som konserveringsprojekter på fuld tid! Som frivillig bidrager du også med din arbejdskraft til vedligehold og generelt til lokalsamfundet ved at projekterne kan opretholdes. 

(Kontakt os hvis du også ønsker at vi skal booke flybillet for dig. Vi anbefaler at dette bestilles efter at du har modtaget bekræftelse på din plads på projektet.)

Er du frisk på mere? Så læs bare videre!


PROGRAMMET INKLUDERER

  • ALOTT Inclusive
  • Forberedelse hjemmefra med rådgivning om diverse praktiske ting, så du er bedst muligt forberedt på din oplevelse
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • Afhentning i lufthavnen og transport tilbage til lufthavnen
  • Indkvartering i hytter/barakker
  • Kost under hele projektet
  • Lokal kontaktperson som hjælper, hvis der skulle opstå problemer
  • Donation til projektet
  • Oplæring til opgaverne, af folk med god erfaring af afrikanske dyr. I nogle tilfælde kan du følge uddannede Wildlife rangers, trackers, miljø- og naturvejledere eller erfarne avlere
  • Certifikat for deltagelse efter hjemkomsten

PROGRAMMET INKLUDERER IKKE

  • Flybillet
  • Forsikring
  • Vaccinationer
  • Transport mellem de to projekter hvis du vælger dette (cirka 50USD)
  • Visumgebyr ved indrejse (30-45 USD)

*** TILMELD DIG HER ***


Depositum
Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet. 

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke. 

Depositum for Lion Center Victoria Falls udgør 2000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling. 


Annulleringsregler

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark - 50% af programmets pris
  • Annullering 30 dage før afrejse fra Danmark - programmets fulde pris
  • Depositum som er indbetalt ved tilmeldingen refunderes ikke
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.  

Kan med fordel kombineres med