Icon

Wildlife NEW ZEALAND

CONSERVATION & KIWI PROTECTION

På dette program vil du få en speciel oplevelse i et junglelignede område i det nordlige New Zealand, hvor du vil hjælpe med at beskytte New Zealands nationalfugl Kiwien.

Forestil dig en skov, der minder meget om en jungle – hvor kunmeget få mennesker har gået igennem de sidste 40 år. Naturen har selv skabt et utroligt levende område, hvor træer skyder op til skyerne, og jorden er dækket af vådt mos som et tæppe, hvor luften er fugtig og duftende.

Imellem al camouflage i hundredvis af forskellige former for grøn, finder du den berømte Kiwi fugl. 

KIWIEN er en lille, snøftende strudsefugl, der er New Zealands nationalsymbol. Den er aktiv om natten, hvor den går rundt på skovbunden og leder efter mad.

Selvom den har små vinger, kan den ikke flyve og indtil mennesket blandede sig i naturen, var det heller ikke nødvendigt. 

Men efter at rovdyr er blevet introduceret, først med maorierne og senere med europæerne bl.a. i form af rotter, hunde og katte, er den naturlige balance i fødekæden ødelagt.

KORT FORTALT

Pris fra: 12.300,-
Alder: 18+
Kvalifikationer: Passion for conservation og uberørt natur - Ikke for sart
Varighed: Fra 2 uger
Ankomst: November - marts
Løn: Nej - frivilligt
Max deltagere: 8
Bør bookes: Gerne 2 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ***
Linda

Kontaktperson: Maria

 
  • 74 42 11 88

Alott Greener

Disse rovdyr gør stort indhug i bestanden af kiwier på New Zealand, så kiwierne er truede når rovdyrene ikke kan holdes under kontrol.

Selvom kiwien ser meget sød ud, kan den godt blive hidsig, hvis man nærmer sig dens territorium. Den kan sparke og rive med dens knivskarpe kløer. Kiwien bliver meget hurtig stresset, og dør ofte af hjertestop, så du vil ikke få hands-on opgaver med Kiwien, da det kan være farligt for den.

Du vil være med til at studere og bevare dyrene i ”junglen”, alt imens du bor simpelt og meget miljøvenligt. For ikke nok med at projektet her går ud på at bevare natur og dyr, så går man på projektet meget op i at opføre sig så miljørigtigt som muligt.
 
Du vil komme til at vandre ved vandfald, identificere gamle træer, komme på natture, hvor der søges efter ål og selvlysende orme. Du vil opleve at sove i midten af skoven og lytte til kiwi fuglene. På dette projekt vil du være i ét med naturen som aldrig før. Og her kan du være med selvom du har en skræk for giftige slanger og insekter - her er ingen giftige dyr!

Stedet tager ikke imod turister, og du vil være ca 250 km væk fra en større by. Dem der arbejder på projektet mener, at hvis de ser 2 biler om dagen, ja så er der trafik prop! 

Ta´ med os på denne unikke oplevelse ude i New ealands smukke natur, og giv en hånd ved bevarelse af den charmerende Kiwi fugls naturlige levesteder. 

Foto fra organisationen Kiwis for Kiwi som samarbejder med projektet - her med en ambassadørkiwi

GENEREL INFORMATION

Hvor i New Zealand?
Whangarei

Startdato
Projektet kører hen over den New Zealandske sommer fra november til marts. Du skal ankomme til Auckland om torsdagen, hvor du vil være i 4 dage. Her deltager du i infomøde om fredagen og bruger wekenden på at kmme dig over jetlag. Mandag tager du bussen fra Auckland til Whangarei hvor du vil blive mødt og så starter du på projektet.  

Varighed
2-4 uger.

Antal deltagere

Der kan være op til 8 deltagere på projektet af gangen.

Ansøgningsfrist 
Book gerne 2 måneder før afrejse

Alder 
Fra 18 år

Arbejdsopgaverne 

  • Du vil komme til at lære om konservering og bevaring af Kiwi fuglen og andre specielle dyr
  • Havearbejde
  • Malerarbejde 
  • Vedligeholdelse 
  • Bygge shelters

Måden man hjælper Kiwierne på, er at beholde antallet af rovdyr nede. Og det at de frivillige altid er der, og holder styr på skoven, hjælpermed at holde dem væk. Der er ikke noget hegn rundt om skoven, for så længe man kan holde rovdyrene nede, behøver man ikke et hegn.

Du vil komme på vandring om natten i junglen, og det er en helt unik oplevelse, for det er her Kiwi fuglene er fremme, s der er mulighed for at opleve denne charmerende fugl i sit naturlige element. Der er ikke mange fra New Zealand, der får samme chance.

Hvad får jeg ud af det?

  • Du vil lære at nagivere i en jungle
  • Du vil lære om identifikation og kortlæsning
  • Du vil få en naturoplevelse ud over det sædvanlige 
  • Du vil lære om et bæredygtigt miljø
  • Du får dit livs oplevelse
  • Dine engelskkundskaber bliver forbedrede
  • Du får en bedre forståelse af andre kulturer

Arbejdstid
Du skal forvente at arbejde 6 timer dagligt, 6 dage om ugen.  

Kost og Logi
Du vil få 3 måltider om dagen, og skal selv være med til at forberede maden.  

For at gøre det så bæredygtig og miljørigtigt som muligt, har projektet valgt at bygge fleksible rum. Køkken, bad, soverum og opholdstue er lavet ud af genbrugs containere. Projektet samler regnvand, som de bruger som drikkevand og vand til at vaske sig i. Strømmen fås via solfangere på taget, som får generatoren i gang. Om aften får man ”candle light dinner”. 

Der er en køkkenhave, hvor man vil få sine friske råvarer fra. 

På projektet går de meget op i at genbruge ting, og meget op i miljø og bevaring af naturen. Generatoren er kun tændt et par timer om aftenen, for at få opladet diverse ting. 

DU kan vaske undetøj og strømper i hånden på projektet, men skal du have vasket større stykker tøj, kan dette gøres på møntvaskeri i en by 50 km derfra. 

Har du lyst til at gå linen helt ud mht til at være i naturen, så kan du booke dine overnatningr i et træ-telt hjemmefra. Altså, du kan vælge om du vil sove i et telt oppe i træerne. På denne måde kommer du virkelig tæt på naturen! Men det skal bookes hjemmefra, og vi kan ikke garantere plads. Det koster 35 NZD ekstra pr nat, eller 199 NZD ekstra om ugen. Dette kan du betale til dem direkte på projektet.  

Hvem er du?

  • Du har en passion for miljø og bevarelse 
  • Du har en god fysisk og psykisk form (skal kunne vandre flere kilometer i jungle med bagage)
  • Du går ikke op i små petitesser, og tager tingene som de kommer
  • Du har en god humor, er åben og villig til at tage fat
  • Du er en team player
  • Og du er klar til at blive beskidt

Visum
På projektet skal du kun bruge et turist visum – Dette får du ved ankomst til New Zealand. 
Husk på at det gælder kun for 90 dage.

Det vil sige at hvis du kominerer det med et lønnet arbejde eller f.eks. Ranch Stay, og er i landet i mere end 90 dage, så skal du have et Working Holiday. Det kan vi hjælpe med. 

Ankomst og afrejse
Du skal ankomme om torsdagen hvor du vil have 4 nætter på et vandrehjem. Du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til dit vandrehjem. I weekenden vil der være intro om New Zealand. 
Om mandagen skal du ankomme Whangarei kl. 16:30. Vores partner kan hjælpe med transport dertil. Dine uger starter fra om mandagen. På hjemrejsen er det en god ide at have en overnatning eller to i Auckland.  

Support 
Du vil have et 24/7 Nødnummer, hvis der opstår noget og du ikke kan tage den med koordinatoren på stedet. 

Lær mere om kiwien
Du kan følge linket her og lære mere om den meget charmerende og specielle Kiwi fugl.

PRIS 2019

2 uger:    12.300 kr. 
3 uger:    14.500 kr. 
4 uger:    16.700 kr. 

 

INKLUDERET I PRISEN 

  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • Afhentning i Auckland lufthavn 
  • 4 nætter på et vandrehjem ved ankomst 
  • Orientation i Auckland
  • Kost og logi på projektet 
  • 24 timers nødnummer   

HVAD ER IKKE INKLUDERET 

  • Flybillet
  • Kost i de 4 dage i Auckland 
  • Transport fra Auckland til projektet og retur
  • Forsikringer

*** TILMELD DIG HER ***

Depositum
Et depositum på Wildlife New Zealand vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Du bedes betale dit depositum samtidig med at du sender din tilmelding til programmet.

Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Depositummet refunderes ikke.

Depositum for programmet udgør 2000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling.

Annulleringsregler

  • Annullering efter LOC (Letter of Confirmation er modtaget) men inden placering er fundet 50% af programprisen
  • Annullering efter en placering er fundet ingen refusion
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.

Kan med fordel kombineres med