Icon

Pre-placement: Construction

Fysisk fit, eventyrlysten og hårdtarbejdende – er det dig? Så er muligheden for et længerevarende job i Canada en mulighed.

Byggebranchen boomer i Canada og nu er muligheden her for at sikre sig et job hjemmefra, hvis du har hænderne skruet rigtigt på. Afhængig af dine kvalifikationer, er der forskellige muligheder i både storby og de mere landlige dele af Canada.

Start dit eventyr med jobbet på plads de første 6 måneder, og kom hjem med en masse nye erfaringer i rygsækken både arbejdsmæssigt og oplevelser du ikke ville få andre steder. 

Nogle job kræver noget erfaring, hvor andre kan fås uden, så længe du har den rette attitude og gå på mod. Du skal være villig til at arbejde i Canada i mindst 6 måneder, og der brug for flest folk i foråret og sommerperioden.

Canada har gudesmuk natur. Her er bjerge, floder og natur uden lige. Somrene er dejlig varme og der er rig mulighed for at få prøvet sine outdoor evner af med hiking, riverrafting, ridning, mountainbiking, golf og masser af andre udendørsaktiviteter.

KORT FORTALT

Pris fra: 19.400,-
Alder: 18-35
Kvalifikationer: Plus hvis erfaring
Varighed: Op til 12 mdr
Ankomst: Forår/sommer
Løn: Ja
Max deltagere: -
Bør bookes: Gerne 6 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ! ***
Linda

Kontaktperson: Linda

 
  • 74 42 11 88

Alott Greener

GENEREL INFORMATION 

Hvor i Canada?

Afhængig af jobtype kan din placering være forskellige steder i Canada. Vores partner har flere forskellige arbejdsgivere tilknyttet programmet og afhængig af dine kvalifikationer, hvad der ledigt samt jobønske findes der frem til den bedste placering for dig.

Startdatoer

Programmet er sæsonpræget. Du skal gerne have mulighed for at være der en hel sæson, men hvis du ikke kan, så kontakt os alligevel og vi vil undersøge med vores canadiske pertner om det er muligt. 

90% af alle jobplaceringer vil foregå i forår- og sommersæsonen. Det er ligesom i Danmark her der bygges og hvor der er stor rekruttering af mandskab. Det starter februar/marts måned og slutter igen omkring slutningen af september/ start oktober. Enkelte jobs har mulighed for at have dig ansat i vintersæsonen også, men kun forudsat du har været ansat hele forår/sommerperioden inden.

Ankomst arrangeres til Vancouver, hvor du har 4 dage på vandrehjem. Her kan du komme dig over jetlag, møde teamet til Orientation på kontoret og få oprettet dit skattenummer og bankkonto. 
 

Jobmuligheder

Jo mere erfaring du selv har med i rygsækken, jo større er chancen for nogle af de lidt mere spændende jobs, men der er job til alle, som gerne vil arbejde i byggebranchen.

General Labour
Oftest i eller tæt på Vancouver. Her er ønske om medium engelsk kundskaber, at du er fysisk fit, villig til at arbejde hårdt og nogen gange mange timer. Ca. 30 timer pr uge. Timeløn ca. 15-18 CAN, nogen gange mere.

  • Ansøgningsfrist minimum 12 uger før ankomst
  • Varighed: Minimum 6 måneder
  • Start det meste af året undtagen vintermånederne (Nov- Jan)
  • Kvalifikationer: ikke obligatorisk

Om du er til store byggepladser, har specifikke kvalifikationer indenfor håndværk eller går med en drøm om at være med til at bygge de ikoniske store bjælkehytter - mulighederne er mange.

Skilled Worker
Oftest i eller tæt på Vancouver. Ønske om medium engelsk kundskaber, at du er fysisk fit og har noget erfaring med dig. Ca. 30 timer pr uge. Timeløn ca. 20 CAN eller mere.
  • Ansøgningsfrist minimum 12 uger før ankomst
  • Varighed: Minimum 6 måneder
  • Start marts/april
  • Kvalifikationer: mindst 1 års erfaring i det felt du ønsker job
Log og Timber builder
Til dig som er uddannet tømrer og interesseret i at bygge bjælkehytter. Dette foregår i British Columbia. Nogle gange langt ude i skovene andre gange tættere på by. Ønske om gode engelsk kundskaber, at du er fysisk fit og villigt til at tage lange vagter. Skal kunne arbejde en fuld sæson april/maj til september/oktober. Timeløn mere end 20 CAN.
  • Ansøgningsfrist minimum 12 uger før ankomst
  • Varighed: Minimum 6 måneder - hvis kemien passer kan der tilbydes 12 måneder
  • Start april/maj
  • Kvalifikationer: mindst 2 års erfaring – allerhelst skal du være færdiguddannet tømrer

Danskere er generelt efterspurgt arbejdskraft, da vi kommer med den passende mængde ydmyghed og er villig til at lære nye metoder og give vores bedste.

Efter en sæson, vil der være mulighed for at rejse videre, og finde arbejde på egen hånd, hygge sig som turist, prøve kræfter med skipisterne eller tage tilbage til Danmark med bagagen fuld af nye erfaringer.

Den rette attitude

Vær forberedt på at starte fra ”bunden” også selvom du faktisk er uddannet og ret god til det du laver! At møde op som en verdensmand og agere som om det vi laver i Danmark er det bedste er ikke særlig velanset hos en Canadier.

Kom hellere med en portion ydmyghed og vær åben og se hvordan de gør det i Canada – tag ved lære og gør tingene på deres måde. Oftest er der en logisk forklaring.

Man kan under en sjov samtale fortælle, at man gør tingene anderledes i Danmark og eventuelt tilbyde at vise det. Den bedste indstilling er, at du kommer for at opleve landet og lære om hvordan de arbejder i Canada.

MØD EN DELTAGER

Bolig

Afhængig af om du får job i byen eller skal rejse videre til en anden del af Canada, så gør vi vores bedste for, at du får så god en start som muligt. Skal du blive i Vancouver anbefaler vi, at du efter dine 4 dage på vandrehjem, skifter over til et homestay, som vi kan hjælpe med at arrangere.

Skal du videre til en anden del af Canada, vil både vores partner samt din kommende arbejdsgiver støtte dig med at finde bolig afhængig af, hvor du skal hen.

Homestay

Det er ret dyrt at bo i Vancouver. Det kan være uoverskueligt at finde en lejlighed, når man sidder i Danmark og derfor anbefaler vi at du starter ud med at booke mindst 4 uger i et homestay – så du efter ankomst i ro og mag kan gå på boligjagt.

Du får 3 måltider om dagen, og samtidig frihed til at gøre, hvad du har lyst til. Ofte bor der andre unge mennesker i samme hus, og man kan her få en god base. Det er billigere end at bo på vandrehjem, og du vil få dit eget værelse.

Du kan alternativt også booke for den fulde periode, som du planlægger at være der, hvis du vil undgå at skulle på boligjagt.

Pris eksempel på 4 ugers homestay: 6725 kr. inkl. kost

Dette inkluderer registrering samt adm. gebyr. Der tages forbehold for evt. kursudsving.

Visum

Du rejser ind på et Working Holiday visum til Canada. Visumproceduren er lang og kan tage op til 3 måneder. Vi giver dig en udførlig manual, så du er hjulpet gennem hele proceduren. Du må opholde dig i Canada i op til 12 måneder, hvor du kan kombinere rejse med arbejde.

Løn og skat

Du må påregne at få mindstelønnen ud fra den jobtype du søger. Du vil betale cirka 30% i skat.

Arbejdstid

Som udgangspunkt er arbejdstiden minimum 30 timer pr uge – det kan dog variere pga. vejret og jobtype. Nogle perioder er mere travle end andre, ligesom vejr kan have en stor indflydelse - helt som hjemme i Danmark. 

Support

Du kan til enhver tid kontakte os, hvis du skulle have nogle spørgsmål både før, under og efter rejsen. Skulle du få problemer eller have spørgsmål, imens du arbejder i Canada, står vores partner altid til rådighed med råd og vejledning eller som mellemled dig og din leder imellem.

Hvis der opstår det mindste på din rejse, råder vi dig til at tage kontakt med os eller vpres partner straks, for vi kan ikke gøre så meget, hvis du først tager kontakt til os, når du er kommet hjem.

Ansøgningsfrist

Hvis du har besluttet dig for at komme til Canada og arbejde, så skal du ikke vente for længe. Du skal helst søge i starten af året, da Working Holiday visummet er begrænset i antal og hurtig slipper op.

Men kontakt os altid, og hør os hvad dine muligheder er.

Klima og bæredygtighed

Vores partner i Afrika opfordrer til en bred vifte af miljøvenlige gøremål f.eks.

  • Har været 'paperless' i 10 år
  • Sorterer affald
  • Slukker alt elektricitet når muligt
  • Automatisk varmesystem

Alder

Visumregler 18-35 år 

OBS: Legal age i det meste af Canada er 19 år – det er derfor bedst at vente til man er minimum 19 år, for at deltage på dette program, da man ellers kan komme i situationer, hvor man ikke må være med f.eks. en firmafest pga. udskænkning af alkohol.

Hvem er du?

  • Du er enten uddannet/ har erfaring indenfor byggebranchen, eller har den rette attitude
  • Du er fuld af gå på mod og er klar til at tage fat 
  • Du har en ren straffeattest
  • Du har minimum 6 måneder til rådighed
  • Du er pålidelig, ansvarsbevidst, har sans for humor og er psykisk rask
  • Du tager ikke ting så nøje, går ikke op i petitesser

Highlights

  • Du vil få en oplevelse for livet
  • Du oplever det smukke Canada
  • Du vil komme hjem med en masse ny erfaringer
  • Du kommer til at forbedre dine engelskkundskaber
  • Du får en naturoplevelse ud over det sædvanlige
     

PRIS 2019

19.400 kr.

INKLUDERET I PRISEN

  • ALOTT Inclusive
  • Flybillet tur/retur København – Vancouver
  • Telefonsamtale og interview over Skype med vores partner, mens du endnu er i Danmark
  • Kontrakt før du rejser til Canada
  • Hjælp med at søge Working Holiday Visum
  • 4 nætters indkvartering i deleværelse på et vandrehjem 
  • Information som forberedelse på at leve og arbejde i Canada
  • En dansk håndbog
  • 24 timers nødnummer i landet
  • Hjælp til at åbne en bankkonto
  • Hjælp til hvordan du får dit Social Insurance Number (SIN) til det canadiske skattevæsen
  • Råd og vejledning under hele forløbet – både før, under og efter din rejse 
  • Adgang til vores partners mange sociale arrangementer, hvor du kan møde andre unge

HVAD ER IKKE INKLUDERET

  • Rejseforsikring/Afbestillingsforsikring
  • Visumgebyr cirka 1400 kr. (kursafhængig)
  • Lufthavnsskatter mellem 2-3500 kr.
  • Transport fra ankomst by til arbejdssted
  • Kost og logi / homestay tilvalg
  • Transport til canadisk ambassade i forbindelse med visumansøgningen
     

*** TILMELD DIG HER ! ***
 

Depositum

Et depositum på Construction Canada vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Du bedes betale dit depositum samtidig med at du sender din tilmelding til programmet.

Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Depositummet refunderes som udgangspunkt aldrig.
Skulle det ske at du ikke optages på programmet vil du dog få dit depositum tilbage fratrukket 375 kr. i administrationsgebyr.

Depositum for programmet udgør 2000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling. 

Annulleringsregler

  • Annullering efter LOC (Letter of Confirmation er modtaget) men inden placering er fundet 50% af programprisen
  • Annullering efter en placering er fundet ingen refusion
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.

Kan med fordel kombineres med