Icon

Service pakke – til dig som gerne vil selv. 

Work & Travel Canada service pakke er til dig som egentlig helst vil selv, men gerne vil have et sikkerhedsnet mens du er i Canada. Du har måske selv et job på hånden eller kender nogen i landet som hjælper dig på vej. Du vil dog gerne have hjælp til visummet, skattenummer samt bankkonto og her er servicepakken et rigtig godt valg. 

Det er for dig, som ønsker at opleve Canada på din helt egen måde. Du bestemmer selv, hvor stor en del af tiden du vil arbejde, og hvor meget du vil rejse. Hvor i Canada du vil rejse, bo og arbejde. Dét er frihed!

Vores samarbejdspartner INTERNeX´s kontor ligger i centrum af Vancouver. Du er altid velkommen på kontoret, uanset om det er fordi du har brug for information eller rådgivning.
Fra det øjeblik, du lander i Canada, og til du igen forlader landet, er INTERNeX altid kun et opkald væk, hvis du får brug for hjælp. De hjælper med en blød start hvis du ankommer i Vancouver og sørger for afhentning i lufthavn samt 2 overnatninger på vandrehjem så du lige kan komme dig over det værste jetlag og få ordnet ting som bankkonto og skattenummer. Herefter er det helt op til dig hvad du nu vil. Vil du ikke lande i Vancouver er det helt okay – du bestemmer. 

Du har også adgang til INTERNeX' hjemmeside, hvor du altid vil kunne finde opdateret information omkring events og sociale arrangementer, som du kan deltage i og derved møde andre unge, som rejser og arbejder i Canada.
 

KORT FORTALT

Pris fra: 8.000,-
Alder: 18-35
Kvalifikationer: -
Varighed: Op til 12 mdr
Ankomst: Året rundt
Løn: Ja
Max deltagere: -
Bør bookes: Gerne 6 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ! ***
Linda

Kontaktperson: Linda

 
  • 74 42 11 88

Alott Greener

GENEREL INFORMATION

Hvor i Canada

Kontoret ligger i Vancouver – det er dog helt op til dig om du vil ankomme et andet sted. Afhentning samt 2 nætter og Orientation inkluderes dog kun ved ankomst i Vancouver. Ankomst andre steder fås oplysninger om at skaffe bankkonto skattenummer via mail.

Startdatoer

Året rundt.

Ansøgningsfrist

Hvis du har besluttet dig for at komme til Canada og arbejde, skal du ikke vente for længe. Du skal helst søge i starten af året, da Working Holiday visum er hurtigt væk. Men kontakt os gerne og hør os hvad dine muligheder er.

Alder

Visum regler 18-35 år
OBS: Legal age i det meste af Canada er 19 år. Man kan godt deltage på programmet som 18 årig, men du vil opleve at der er jobs du ikke kan få grundet regler om legal age og udskænkning af alkohol. 

Hvem er du?

  • Du er en selvstændig person der tager tingene som de kommer
  • Du har et åbent sind
  • Du er pålidelig, ansvarsbevidst, har sans for humor og er psykisk rask
  • Du tager ikke ting så nøje, går ikke op i petitesser
  • Du er selvstændig og ansvarsbevidst

Hvad får du ud af det?

  • Du vil få en oplevelse for livet
  • Du vil stifte bekendtskaber med andre unge fra hele verden
  • Du kommer til at udvide dine engelskkundskaber
  • Du får en naturoplevelse ud over det sædvanlige

Visum

Du rejser ind på et Working Holiday visum til Canada. Visum proceduren er lang og kan tage op til 3 måneder. Vi giver dig en udførlig manual så du er hjulpet gennem hele proceduren. Du må opholde dig i Canada i op til 12 måneder hvor du kan kombinere rejse med arbejde.

Løn og skat

Du må påregne at få mindstelønnen, som er cirka 10CAD i timen. Du vil betale cirka 30% i skat.

Homestay

Det er både ret dyrt at bo på et hostel i en måned eller mere, og også lidt træls at bo sammen med andre på samme værelse i en længere periode. Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil være i Vancouver et stykke tid, kan vi klart anbefale at du vælger at bo en eller to måneder i homestay.

Her kommer du til at bo hos en familie, hvor du får dit eget værelse. Du får 3 måltider om dagen, og samtidig frihed til at gøre, hvad du har lyst til. Det er billigere end vandrehjem, og maden er inkluderet. Kontakt os hvis det er noget for dig, så kan vi hjælpe med at arrangere det.

Support

Du kan til enhver tid kontakte os, hvis du skulle have nogle spørgsmål inden afrejse, under og efter. Skulle du få problemer eller have spørgsmål, imens du arbejder i Canada, står INTERNeX altid til rådighed med råd og vejledning.

PRIS

Pris 2019: 8.000 kr. 

INKLUDERET I PRISEN

  • Vores hjælp inden, under og efter rejsen
  • Visum hjælp
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • 24 timers nød nummer i Canada
  • INTERNeX’s hjælp med information og rådgivning
  • 2 nætter på vandrehjem, hvis du ankommer i Vancouver
  • Afhentning i lufthavn
  • Hjælp til skattenummer samt bankkonto

HVAD ER IKKE INKLUDERET

  • Flybillet 
  • Forsikringer
  • Kost og logi
  • Visum gebyr cirka 1400 kr. (kursafhængig)
  • Transport til canadisk ambassade i forbindelse med visumansøgningen


*** TILMELD DIG HER ! ***


Depositum

Et depositum på Working Travel Canada vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Du bedes betale dit depositum samtidig med at du sender din tilmelding til programmet.

Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Depositummet refunderes som udgangspunkt aldrig.

Depositum for programmet udgør 2000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling.

Annulleringsregler

  • Annullering efter tilmelding og modtagelse af visummanual 50% af programprisen
  • Annullering under 9 u ger inden forventet ankomst ingen refusion
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.

”Du kommer til at opleve canadisk kultur og natur på tætteste hold. Og som rejsende i verdens andet største land vil du opleve åbne vidder og bjergtagende udsigter, som brænder sig fast på din nethinde”
 

Kan med fordel kombineres med