Icon

CHILE - Work Exchange

Dos Cervesas por favor - det kan vi vist alle lige klare med vores spanskkendskab, men hvad nu hvis vi kunne tilbyde dig så meget mere end det?  Er du klar til nye udfordringer, og har du lyst til at prøve noget lidt anderledes, hvordan lyder et Work Exchange ophold i Chile så?

Chile er, med sin beliggenhed, det land i Sydamerika, der kan prale af at have den længste kyststrækning af dem alle. Her er der stadig aktive vulkaner - her findes verdens tørreste ørken og faktisk dækkes 80% af landet af Andesbjergene. 36% af hele Chiles befolkning bor i Santiago - tænk sig, det er over 7 millioner chilenere på et sted, og alligevel har de plads til dig.

Work Exchange Chile er måden, hvorpå du kan komme til et sikkert land, der er positivt indstillet overfor udenlandsk arbejdskraft - de har sommer, når vi har vinter, så det er den perfekte get away fra den nordiske kulde. 

Vil du derimod gerne ned og udfordre dig selv i vinterperioden, hvor der nærmest er sne garanti - så skal du blot komme i vores sommerperiode. Uanset hvad du er til, så kan du på dette program prøve kræfter med det spanske, samle noget arbejdserfaring i udlandet og rejse i et land med så fantastisk mange seværdigheder, at tiden vil løbe hurtigere end du tror - det er svært ikke at blive forelsket i deres kultur og devisen mañana mañana..

Du vil få madoplevelser, du vil huske resten af dit liv og du vil komme tilbage til Danmark som et forandret menneske der kan trække på nogle personlige ressourcer fra rejsen resten af dit liv - hvordan ved vi det? Vi har selv gjort det!

KORT FORTALT

Pris fra: 12.000,-
Alder: 18+
Kvalifikationer: Ingen
Varighed: Op til 12 mdr
Ankomst: Året rundt
Løn: Nej
Max deltagere: -
Bør bookes: Gerne 3 mdr inden afrejse
*** TILMELD DIG HER ! ***
Linda

Kontaktperson: Linda

 
  • 74 42 11 88

GENEREL INFORMATION

Hvad betyder Work Exchange?
Work Exchange programmet er en måde at samle arbejdserfaring i et andet land på uden at få løn. Du starter med sprogundervisning, afhængigt af dit spanskniveau. Efterfølgende arbejder du for kost og logi, men får så meget mere med i rygsækken end blot arbejdserfaring. Her er kultur og nye mennesker. Her er natur, der kan få dig til at glemme at trække vejret. Dit engelsk vil også blive brugt og du vil lære spansk. 

Hvor i Chile?
Placeringer bliver tilbudt over hele Chile, men er mest udbredt i de større byer, da turistindustrien boomer her. Afhængig af, hvornår på året du rejser, vil du skulle tage hensyn til vejret, da dette kan være ret ekstremt. Vores anbefaling er derfor:

Vinter: Northern Chile or Central Santiago

Sommer: Southern Chile – Patagonia (the Lake Region)

Der kan placeres i Santiago året rundt - der er dog visse typer jobs, der ikke findes her - men er man fleksibel, så er mulighederne alligevel mange. Hvis du ønsker placering i en specifik by, så kontakt os og hør nærmere. Måske kan det lade sig gøre. Ankomst vil altid være Santiago, da dit ophold startes med sprogskole her.

Startdatoer

Dit ophold tilpasses individuelt, og der kan placeres året rundt - så længe, der tages højde for hvilken type job, du ønsker, og om det passer til sæsonen. Normalt ankommer man imellem torsdag og søndag, for så at starte på sprogskole den efterfølgende mandag. 

Ved ankomst vil du også blive inviteret til et lille introduktionsmøde, hvor du vil få en masse praktisk info omkring byen og landet generelt.

Er dit spanske godt nok? Fortvivl ej - vi har en test, der skal hjælpe med at bedømme, hvor du ligger. Har du slet ikke noget spansk, men er alligevel hooked på at skulle på Work Exchange i Chile - så ville du skulle have minimum 4 ugers sprogundervisning. Er du derimod øvet, så er 2 uger ofte nok.

Kurset starter hver mandag, og er udover at være lærerigt, også en rigtig god måde at starte sin rejse ud på. Vi kalder der en ’blød landing’, hvor du får lov at vænne dig til byen og samtidig lærer en masse nye folk at kende. Ønsker du et længere spanskkursus, kan flere uger tilkøbes.

Hvis du allerede er flydende i spansk, og din test godkendes af vores partner, så kan du vælge at starte dit ophold uden sprogskole. I det tilfælde vil programpakken selvfølgelig også være billigere. Kontakt os for at høre nærmere.

Ansøgningsfrist 
Minimum 3 måneder før forventet startdato, vil vi gerne have din ansøgning. Hvis en ansøgning modtages med kort frist, vurderes det individuelt af vores Chilenske samarbejdspartner, om de kan nå at finde en placering til dig.

Rejselængde
Det er op til dig, hvad du gerne vil, men for at få noget ud af det, er minimums ophold 4 uger + sprogskole. Maximum perioden er, grundet visummulighederne, 6 måneder inkl. sprogskole.

Alder
Fra 18 år – ingen øvre grænse.

Type af placeringer

Der er mange forskellige typer af placeringer, og afhængig af dine ønsker, og tidligere erfaringer, vil det typisk være på vandrehjem, små hoteller, ski centre, surf skoler eller hos turoperatører.   Vælger man at blive placeret i Santiago, er hotel samt turoperatør ikke mulig.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil selvfølgelig være forskellige afhængigt af, hvor du får din placering, da hver branche jo har deres opgaver. Det er vigtig du kommer med et åbent sind, og er villig til at give den en skalle. Ting fungerer ikke i Latinamerika som vi kender dem herhjemme. 

Du vil efter at have fået din placering, få en detaljeret beskrivelse af dit job, dine arbejdsopgaver, og hvad der skal ske men her er et par eksempler:

Hostels / hotels / Holiday facilities

  • Reception of guests
  • Assisting with check-in / check-out
  • Attending to guests/tourists
  • Assisting with information and sales of tours and excursions
  • Responding to booking inquiries
  • Helping with room service
  • Cleaning and maintenance
  • Preparing and serving breakfast
  • Translation support (spoken, written)
  • Helping with administrative tasks

Tour operator

  • Reception of guests
  • Assisting with information and sales of tours and excursions
  • Organizing and guiding tours (horseback riding, rafting, sightseeing by bus, wine tours, trekking, hiking, hot springs ... and many more!)
  • Assisting in Marketing-related tasks (often bilingual)
  • Translation support (spoken, written)
  • Helping with administrative tasks

Surf schools (only recommended in the Chilean summer time)

  • Taking care of the surf students (national and international)
  • Cleaning and maintaining surf equipment
  • Cleaning and maintenance of the school / site
  • Supporting the teachers during surf lessons
  • Assisting in marketing and sales
  • Translation support (spoken, written)
  • Administrative tasks

Ski centers (only during Chilean winter)

  • Work in ski rental service
  • Help sell ski tickets
  • Reception of the guests
  • Assist in the restaurant or kitchen

Hvem er du?

  • Du er fyldt 18 år
  • Du har gode engelsk kundskaber 
  • Du er klar på at lære spansk på sprogskole 2-4 uger, med mindre det vurderes at du allerede er flydende (test)
  • Du har en ren straffeattest
  • Du tager ikke ting så nøje, og går ikke op i petitesser
  • Du er selvstændig og ansvarsbevidst og har sans for humor

Den ideelle deltager er moden, ansvarsbevidst, fleksibel, udadvendt, målrettet, hårdt arbejdende og god til at tilpasse sig et fremmed arbejdsmiljø. I Chile hersker der generelt en afslappet mentalitet, hvilket kan være lækkert og afslappende, men også til tider frustrerende, når man som dansker er vant til tingene sker lidt hurtigere - så det er vigtigt du er tålmodig og open-minded. 

Hvad får jeg ud af det?

  • En oplevelse for livet
  • Muligheden for at opleve et land de færreste har besøgt
  • Du vil udvide dine sproglige kundskaber, både engelsk og spansk
  • En masse udenlandsk arbejdserfaring
  • En masse viden om Sydamerikansk kultur
  • Du bliver mere selvstændig og lærer at stå på egne ben

Arbejdstid

Arbejdstiderne varierer selvfølgelig fra virksomhed til virksomhed, men, hvor vi i Danmark typisk arbejder 37 timer i ugen, arbejder de chilenske indbyggere typisk omkring 40-45 timer i ugen - så du skal være indstillet på et sted mellem 30-45 timer pr. uge.

Løn
Du får ikke løn under dit ophold. Du vil derimod få kost og logi. Afhængig af hvilken placering du får, kan der være variationer om maden allerede er tilberedt, om du selv skal lave den eller blot får penge til mad fra din arbejdsgiver. 

Boligforholdene varierer også meget, og disse er arrangeret af din arbejdsgiver. Arbejder man f.eks. på et vandrehjem er det oftest også her man bor. Andre gange bor man privat ved arbejdsgiveren og andre gange sammen med andre Work Exchange deltagere. Dette falder først på plads, når din placering er sikret. Hvor megen privat omgang, der er med din arbejdsgiver/supervisor er meget forskellig og det kan ikke garanteres, at det er familiært på denne type ophold. 

Visum

Du må deltage på Work Exchange i Chile på et turistvisum, så længe det er ulønnet (kost og logi tæller ikke med som løn). 

Du vil ved indrejsen få et 90 dages visum. Dette kan forlænges med yderligere 90 dage efter ankomst til landet, og kan gøres på 2 måder. Enten at du betaler ca. 100 USD til det lokale visumkontor, og de forlænger visummet for dig. 

Eller en sjovere måde, ville være at tage en weekend tur over grænsen til Mendoza. Her krydser man Andesbjergene, og rejser ind i Argentina. Ved indrejse til Chile igen, fornyes visummet til yderligere 90 dage.

Support 
Du vil under dit ophold have et 24 timers nødnummer, hvis du skulle få brug for akut hjælp. Dette er til vores partner, som er i samme land og dermed tidszone som dig, og som har stor erfaring i at få afklaret eventuelle problemer. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte ALOTT på mail / telefon med alt vi måtte kunne hjælpe med.

PRIS

Pris inkl. 2 ugers intenst spanskkursus: 12.000 kr.
Pris inkl. 4 ugers intenst spanskkursus: 16.000 kr.
 

INKLUDERET I PRISEN 

  • Spansktest
  • Spanskkursus efter behov 2-4 uger
  • Placering i job på Work Exchange konceptet
  • Hjælp til at finde et sted at bo under sprogskole tiden - afregning for dette er ikke inkluderet
  • Tilbud på flybilletter, samt forsikring
  • Skype interview (hvis nødvendigt)
  • Arrangeret pick-up i lufthavn 
  • Introduktion til Chilensk kultur, så vi er sikre på at du ved hvad der venter dig
  • Nødnummer

HVAD ER IKKE INKLUDERET 

  • Flybilletter og lufthavnsskatter (omkring 9.500 kr.)
  • Kost og logi under sprogskole opholdet 2-4 uger (Homestay koster fra 98 euro pr. uge inkl. morgenmad)
  • Transport fra ankomstby/sprogskole til jobplacering.
  • Rejseforsikring (omkring 800 kr. pr. måned)
  • Vaccinationer (omkring 2.000 kr., hvis du ikke allerede har dem)

*** TILMELD DIG HER *** 

Depositum
Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositum for Work Echange Chile udgør 2.600 kr. og indbetales lettest via vores online betaling


Annulleringsregler

  • Annullering efter indsendelse af papirer/accepteret på program - 50% af programmets pris
  • Annullering efter tilbud af job uanset tidspunkt - ingen refusion
  • Depositum refunderes aldrig
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr. 

Kan med fordel kombineres med