1. Du oplever landet på en anden måde
Backpacking giver dig mulighed for at rejse og se en masse af landet på et rimeligt budget. Du er måske nødt til at sænke din sædvanlige levestandard en smule ved f.eks. at spise ”street food” og dele en sovesal og badeværelse med andre backpackere. Men det er en fantastisk måde at se meget mere af landets smukke omgivelser på.
2. Budgettet kan følge med
Når man rejser som backpacker er det næsten altid billigere. Fordi man netop skærer meget ned på kost og logi standarderne, bliver det naturligvis billigere at rejse rundt. Det betyder dog også, at der er flere penge til alt det sjove og ferien bliver meget mere oplevelsesrig, da selv maden kan være en oplevelse i sig selv.
3. Du ser bag facaden
Når man rejser som backpacker, vil man typisk bo og være i mere lokale områder i udkanten af byen. Her er det oftest billigere at bo end inde i centrum. I stedet for at bo i centrum, som alle de andre turister, kommer man mere bag facaden og oplever på en anden måde, hvordan de lokale er når man bor mere nær dem.
4. Det giver dig styrke og selvtillid
Backpacking giver dig mulighed for at opleve kulturen og omgivelserne på en mere intens måde. Sprogene, lugtene, maden og kulturen vil være meget anderledes end her i Danmark, men det vænner man sig hurtigt til. Du er ”on the road”, så du kommer til at kende nye mennesker, få nye indtryk og opleve betydelig store forskelle fra den vestlige verden. Denne “on the road” oplevelse vil give dig styrke og selvtillid til fremtiden.
5. Du lærer at være fleksibel
Som backpacker lever man dybest set fra dag til dag. Man skal ikke holde en tidsplan, og man bestemmer selv, hvornår rejsen går videre til et nyt sted. På grund af den fleksible tidsramme er det meget nemmere at nyde øjeblikkene.
6. Du får et eventyr for livet
Backpackere får et eventyr for livet. Hver gang de går med deres gigantiske rygsække til lufthavnen, busstationen eller endda til fods på gaderne, oplever de nye ting, der muligvis også kan have indflydelse på den videre rejse.
Hvor vil de være om en dag? hvor vil de være om en uge? Eller hvad med et år? Det er der ingen, der ved med sikkerhed, og det er en af de mange fede ting ved backpacking.
7. Find livslange venskaber
Backpackere elsker at bo på vandrehjem, ikke kun fordi det er billigt, sjovt og bekvemt, men også fordi de elsker at møde andre backpackere. Hvis du rejser alene er den nemmeste måde at skabe nye venskaber på ved at bo som en vaskeægte backpacker. Det vil sige på en sovesal med kun et eneste badeværelse til 15 mennesker.
8. Du får de vildeste oplevelser
i Sri Lanka finder du en lang række steder, der er helt ud over det sædvanlige. Tag f.eks. op til Ella, der er den sødeste og smukkeste lille bjergby. Her kan du vandre og komme forbi de mest fantastiske vandfald og te plantager. Du kan også tage ned til vandet, hvor de smukkeste strande går lige ud til ligeså smukke koralrev fyldt med farverige fisk og endda skildpadder.
9. Du vil blive mere fordomsfri
Backpackere har tendens til at være mere fordomsfri. På grund af de mange oplevelser med mange forskellige kulturer. Backpackere har også tendens til at have en anden opfattelse af livet. Man blive mere afslappet eller som det hedder på engelsk ”laid back”.
Når du først er blevet en backpacker er det svært ikke at blive ved. Det er en fantastisk livsstil med mange gode oplevelser.
Så hvad venter du på…
