Icon

Seneste blogindlæg

VELKOMMEN TIL ALOTTs BLOG.
ALOTTs deltagere siger: Her kan du læse om oplevelser fra deltagere. Klogere på verden: Sjov info der ruster dig til at rejse ud i verden. Rodekassen: Fun fact du aldrig havde gættet. Tips & gode råd: Hvordan håndterer man kulturchok? Hvorfor skal man være frivillig? Og meget mere...
Har du ideer til indlæg eller har du selv lyst til at bidrage, hører vi meget gerne fra dig.

Hvorfor betale for at være frivillig?

At arbejde som frivillig betyder i praksis, at du arbejder gratis, ved at gøre en indsats, samtidig med at du, via dit programgebyr, bidrager økonomisk til det projekt, du involverer dig i. 

Det kan virke underligt, at du betaler penge for at arbejde frivilligt, men uden privat finansiering eksisterer de fleste projekter ikke. 

Hvad går dine penge til?

Det er meget dyrt at drive et frivilligt projekt, og organisationerne har ofte meget begrænsede midler til rådighed. Det er almindeligt at projekterne ikke modtager statsstøtte fra de lokale myndigheder, så der må andre midler til for at skaffe ressourcer. 

Din betaling og din indsats vil gå til et godt formål og være med til at gøre en forskel – stor eller lille - uanset hvilket projekt du vælger, og vil have en positiv indflydelse på de mennesker og dyr du vælger at støtte. 

Vi på ALOTT syntes det er vigtigt at du som frivillig ved, hvad dine penge bliver brugt til. Her kan du se en liste over de vigtigste ting dit programgebyr går til:


Midler til projekterne

Vi sikrer at størstedelen af pengene går til at dække udgifterne til dit ophold som frivillig. Disse udgifter inkluderer indkvartering, mad og drikke, transport til og fra lufthavn, kørsel og rundt på selve projektet, løn til lokal projekt-koordinator, udstyr osv. 

Pengene bruges også til at dække omkostninger direkte til projektet. F.eks. på projekter med dyr dækker de udgifter til dyrlæger, elektriske hegn, bur til dyr, redskaber, mad til dyrene, udstyr mv. 

Derudover er der udgifter til løbende overvågning af projektet, oplæring og løn til personale på stedet, administration, forsikring, rådgivning, vedligehold af bygninger, rapporteringer, skat osv. 

Beløbet er desuden med til at udvikle projektet yderligere og sikre, at det også kører i fremtiden med en langsigtet indsats. 
  

Personlig service

På ALOTT synes vi det er vigtigt at du har den samme kontaktperson under hele forløbet, så du ikke skal ud og starte forfra, hver gang du kontakter os. Du har din egen personlige vejleder hele vejen igennem. 

Vi rejser du til de programmer vi tilbyder, så vi kan give dig den bedste vejledning. 

Før du rejser på dit eventyr, skal alle dokumenter, fly, visa, transport, indkvartering, mad osv. organiseres. Vi hjælper dig med alle aspekter af din rejse, så du kan være tryg ved din rejse. 

Vi giver dig personlig vejledning før, under og efter rejsen, og du beslutter selv hvor tæt kontakt du vil have med os.

Da vi tilbyder mange programmer, kan det godt være vi endnu ikke har besøgt stedet, du skal være frivillig, men så har vi nogle gode partnere i de forskellige lande, som sikrer at programmerne yder den service og sikkerhed som vi forventer, ligesom vi altid indhenter referencer fra velrenommerede folk i branchen, før vi starter samarbejde med et nyt projekt. 

Din kontaktperson vil kontakte dig i god tid før afrejse for at sikre, at alt er klart til din rejse. 


Uforglemmelig oplevelse

Selvfølgelig betaler du også for en oplevelse! Vi gør det muligt for dig at skabe vidunderlige minder, møde mange nye mennesker og få dit livs erfaring som frivillig. 

Vi står inde for at projekterne lever op til de krav vi sætter for samarbejde, og vi ved at du er i gode hænder når du rejser ud i verden. Huks at kvalitet og pris går hånd i hånd. 
 

Marketing og administration

Mange velmenende og virkeligt gode projekter bliver aldrig ført ordentligt ud i livet, fordi folk ikke hører om dem! 

Så her går også en lille del af udgifterne hen – til oplysning og markedsføring af de gode hensigter for programmerne på hjemmeside, facebook og instagram. 

Og så oversætter vi alle vores programmer til dansk. Du skal sandsynligvis ud at tale engelsk på din destination, men vi tror på, at du får den bedste baggrund for at vælge det bedste projekt for dig, hvis du har fået informationen på dansk og helt forstår hvad det går ud på. 

Vi sørger for, at vi selv bliver godt oplært i programmerne, så vi kan svare på dine spørgsmål. Vi holder os løbende opdateret om programmerne, så vi kan sikre at vores materiale er helt up-to-date, og dermed sende dig af sted med de rigtige forventninger. 

Vi holder regelmæssige informationsmøder rundt om i Danmark. Hvis du ønsker det, er du selvfølgelig også velkommen til et personligt møde på vores kontor i Sønderborg. 

Se mere om frivilligt arbejde her