ALL BY MYSELF

All by myself
At rejse alene første gang, er en stor udfordring og skræmmende for de fleste, så skræmmende at nogle helt lader være. Men det man får ud af det i sidste ende, er så meget større, end man overhoved kunne have forestillet sig til at starte med

Overvældet
På et eller andet tidspunkt vil det slå dig at du er helt ene og alene ude i verden og det kan blive ret overvældende og stressende. Det eneste du kan gøre er, at trække vejret dybt. Og du vil hurtigt finde ud af verden er fyldt af flinke og hjælpsomme mennesker, hvis bare du tør spørge dem om hjælp. 

🐦Friheden
Du skal ikke planlægge efter hvad andre gerne vil eller skal, det er helt og alene dig der bestemmer. Vil du bruge 7 timer på et kunstmuseum, er det helt op til dig, det er ikke nogen der brokker sig. Du har 100% kontrollen over din egen rejse. 

👫Nye venner
Tit sker det på de underligste måder. Måske er det den flinke pige i supermarkedet eller ham du lige spurgte om vej, der tilbød at følge dig derhen og pludselig udveksler i historier, griner og et bånd er knyttet. At rejse alene vil hjælpe dig med at opbygge et netværk der strækker sig over hele verden. 

🍻Little acts of kindness
Der hjemme havde du måske ikke tænkt så meget over det. Når en fremmed pludselig tilbyder, at købe dig en øl eller du får en stor kop kaffe, selv om du egentlig havde bestilt den lille. De små venlige ting folk gør, betyder pludselig så meget mere, når man står helt forvirret i et fremmed land. 

🐾Åben for nye ting
Du opdager sikkert, at du er mere åben overfor nye udfordringer og muligheder. Som om noget i din hjerne siger ”du er alligevel rejst hele den vej, nu du er her kan du lige så godt…”, om det så er bungyjumping, at spise en underlig lokal ret eller noget helt tredje, vil det virke mere tiltalende at prøve nye ting, nu du alligevel er udenfor din “comfort zone”. Og det er faktisk virkeligt sundt, tænk hvis det du prøver, bliver en super fed oplevelse, som du ellers normalt ville have sagt nej til!? 

👳Humanitet
At rejse åbner øjnene, og at se hvordan folk i resten af verden lever, giver dig pludselig et helt nyt perspektiv på tilværelsen. 

🎒Hvad du virkelig har brug for
Når man rejser indser man, hvad man i virkeligheden har brug for fra dag til dag. At man faktisk kan klemme hele sit liv ned i én rygsæk og alt det ekstra virker pludselig bare lidt overflødigt. 

👊Tro på dig selv
Du kan faktisk klare dig helt selv og meget bedre end du troede. Du lærer pludselig meget mere om dig selv og hvem du er som person. Hvor meget på kan presse dig selv, hvor langt kan du gå, hvor meget kan du spise, hvor længe kan du presse den inden du virkelig bare bliver nød til at tage et bad? 

Er du klar på et år i udlandet?

Når du sidder i flyet på vejen hjem, vil du nok føle dig som et anderledes og større menneske. Du har oplevet ting, som ingen andre har. Du har fået udvidet dit perspektiv og lært, at sådan som hverdagen måske ser ud hjemme i Danmark, sådan ser den nødvendigvis overhoved ikke ud i resten af verden, og det er faktisk helt okay. Du har udfordret dig selv, fået større tiltro til dig selv og dine egne evner. I fremtiden vil du tænke tilbage og vide “når jeg kunne klare at rejse alene, så er der ikke meget jeg ikke kan!”.