Cairns Combo
Når man er frivillig på Cairns Combo, bor man på et vandrehjem i Cairns, sammen med de andre frivillige. Jeg boede selv på vandrehjemmet, og det er et dejligt sted at være.
Programmet Cairns Combo består af 3 forskellige steder. Jeg besøgte alle tre, og sikke en oplevelse, og meget forskellige steder at arbejde. Men det er også noget jeg syntes er sjovt, at man kommer lidt rundt.
Cairns Dome – ligger ovenover et Casino i Cairns. Her er der mange fugle, en stor krokodille og andre dyr såsom koala og reptiler. Som frivillig hjælper du til med rengøring, pasning af dyrene, og hjælper besøgende rundt på stedet. De holder somme tider shows – Hvor man somme tider også giver en hånd med.
Rainforrest Station – Rainforrest station ligger et stykke væk fra Cairns, i Kuranda Rainforrest. Man bliver som frivillig hentet på vandrehjemmet og kørt dertil. Rainforrest station er et stort sted, hvor der er mange oplevelser for turister. Der er regnskov, hvor man kan komme ud og opleve en tur i en Army Duck. Der arbejder Aboriginals, så man kan få en oplevelse af den Australske kultur, prøve at kaste en boomerang, se et show og lære at spille på en didgeridoo. Du finder også en wildlife park på stedet. Og det er her man som frivillig vil arbejde. Når man arbejder med dyr, så er der meget rengøring, madlavning og renovering. Men man er meget tæt sammen med dyrene, og kænguruerne hopper frit rundt omkring.
Butterfly Sanctuary – Butterfly Sanctuary ligger også oppe I Kuranda Rainforrest. Typisk når man er her, er man her ikke hele dagen, men fra morgen til frokost, hvor man tager tilbage til Rainforrest Station og arbejder resten af dagen. Men hvis man ønsker det, må man meget gerne være der længere tid. Det er et utroligt spændende sted. De forsker i sommerfugle, og avler dem. Hvis man som person går meget op i forskning tænker jeg det er et fedt sted at være.
—
Jeg var en hel dag på projektet – Fik lov til at være ”turist” og fik også en rundvisning bag scenen. Da jeg var i Port Douglas boede jeg på det vandrehjem man som frivillig bor på, et rigtig hyggeligt vandrehjem, og Port Douglas som by er også meget lige til, og hyggelig.
Man bliver hentet på vandrehjemmet og kørt til projektet. Når man er frivillig her vil man følge forskellige dyrepassere. Man vil komme ind i en rytme sammen med dem, og få forståelse på hvordan det er at være dyrepasser, hvad de alt skal lave på en dag, såsom rengøring, madlavning, pasning og være på for de besøgende. Jo længere tid man er på projektet, jo mere kommer man ind i rutinerne, og jo mere får man lov at lave. Sådan er det selvfølgelig også på Cairns Combo.
Parken er et sted hvor besøgende kan komme og opleve de Australske dyr. Reptiler som nuttede dyr. Det er en park som er delt op i forskellige kategorier såsom: Wetlands, Rainforest og Savannah. Du kan se på kortet hvordan det er delt op 😊
Imens jeg var oppe i Cairns, besøgte jeg også dykkerbåden, hvor man kan tage dykkercertifikat. Jeg har aldrig selv prøvet at dykke, men fik lov til at få et prøvedyk. Det var en helt fantastisk oplevelse! Jeg fik en ven for livet – Han hedder Wally 😊 Så hvis du er oppe i Cairns/Port Douglas, så kan jeg varmt anbefale dig at få taget et dykkercertifikat! Du kan booke det før din afrejse fra Danmark, så kan vi få flybilletterne til at passe.
Jeg kom også på en tur til Cape Tribulation, hvor jeg blandt andet var ude at ”jungle surfe”. Det er en ren turist tur, hvor man en hel dag kører rundt og oplever den fantastiske natur – Regnskoven!
Der er utrolig mange ture man kan komme på når man er afsted, og jeg kan klart anbefale at man gør det. Hør nærmere på vandrehjemmet når du er ankommet, for at få arrangeret dine ture.
Efter mine dage oppe nord, gik min tur videre til 4 dage i outbacken, samt 4 dage i Sydney til en rejsekonference.
Jeg var med en gruppe af andre rejseagenter de 4 dage i outbbacken i New South Wales. Vi fløj til Broken Hill og kørte rundt derfra. Det kan klart anbefales at komme ud i outbacken hvis du har tid når du er i Australien. Husk på – Australien er MEGA stor, og det tager lang tid at komme frem og tilbage.
Jeg sluttede min tur af med 4 dage i Sydney, hvor jeg var til en rejsekonference, og fik besøgt vores Work and Travel kontor. Sydney er en lækker by! Der er meget at se og opleve, og jeg nåede langt fra det hele! Men jeg har været på byvandring, pub crawl, surfede på Bondi Beach og var på en Cocktail Cruise på harbouren. Jeg kan helt klart anbefale at komme et smut forbi til Sydney hvis man har tiden til det J
Mange hilsner
Maria