Hej!
Når jeg tænker tilbage på det år, hvor jeg har været afsted (2015-2016), går det op for mig, hvordan jeg har udviklet mig personligt. Jeg har altid været en stille og genert pige, hvor det at række hånden op i klassen kunne være en kæmpe udfordring for mig. Det at komme til USA var et stort spring for mig. Jeg tænkte meget over, om jeg ville være i stand til at kunne klare at tage ansvaret for 3 drenge. Jeg blev usikker på mig selv, og jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op. Jeg tog mod til mig selv, og sagde ”Det kan jeg sagtens klare, for hvor svært kan det lige være?”.
Jeg blev noget forbløffet, og overrasket. Som tiden gik, begyndte jeg at udvikle mig personligt, jeg blev mere moden, jeg tog mere ansvar. Jeg blev mere selvstændig, og jeg begyndte at tro mere på mig selv. Jeg begyndte at finde min identitet og hvile i mig selv. Jeg fandt ud af hvilke styrker og svagheder jeg lå inde med. Jeg lærte at åbne munden og sige min mening, selv i en skoleklasse. Jeg blev også mere selvsikker i at spørge indtil ting jeg ikke forstod. Jeg begyndte også en realisering af drømme, for inden året var gået, skulle jeg finde ud af hvad jeg skulle lave når jeg kom tilbage til Danmark. Jeg var ikke længere bange for at anerkende at jeg kunne tage fejl.
Da jeg kom tilbage til Danmark, vidste jeg hvad jeg skulle uddanne mig til. Jeg flyttede til Sønderborg, hvor jeg tog grundforløbet til Klinikassistent i Aabenraa. Jeg har haft en elevplads i Holbæk i 1 år nu, og jeg har 1 år tilbage til jeg er færdiguddannet. Jeg bor alene, i en lille 1 værelseslejlighed, og jeg har knap 5 minutter på cykel til arbejde. Jeg har ikke nogen kæreste, men jeg venter på at mr. Right kommer.
Da jeg nu arbejder som tandklinikassistent, bruger jeg mange af de ting jeg lærte da jeg var au pair. Vi får rigtig mange børn ind, og personer under 18 år, så tålmodighed er blandt andet en af de redskaber jeg bruger. Jeg bruger rigtig meget pædagogik, selvom jeg ikke er så pædagogisk anlagt. Nogle af de børn/unge vi får ind, kan godt være lidt af en mundfuld, så jeg prøver at tænke lidt ud af boksen, og laver sjov med børnene/de unge. Hvis børnene er bange eller ikke bryder sig om det der skal ske, så finder jeg tit en ny måde at fortælle børnene, hvad der skal ske.
Til dagligt kan der godt være rigtig travlt på klinikken, så det er også en vigtig egenskab for mit vedkommende at kunne holde hovedet koldt i travle situationer.
Den kontakt jeg har til min værtsfamilie i dag, kunne jeg godt tænke mig var anderledes. Vi skriver meget sjælendt sammen, kun lige når det er jul eller fødselsdage. Men jeg følger med i deres liv, via sociale medier, men jeg tænker ofte på dem.
Jeg snakker meget lidt med alle de venner jeg fik derover, men vi skriver meget tit sammen, og vi tænker tilbage på den tid vi var derovre, og flere af dem har været ovre for at besøge deres værtsfamilier.
Jeg er i gang med at planlægge hvor jeg skal hen når jeg er færdiguddannet, men det kan jo nå at ændres et par gange, men ellers planlægger jeg at flytte til Jylland, og arbejde der, eller også vælger jeg at blive på Sjælland, hvis mr. Right skulle dukke op.
Hilsen
Henriette