Selvom mange oplevelser var uventede, følte jeg mig alligevel godt forberedt. Takket være Travel Alott følte jeg mig helt sikker på at alt nok skulle gå godt. Maria var fantastisk til at hjælpe og svare på alle mine spørgsmål om alt fra pas og penge, til ankomsten i Sydafrika.
Efter min ankomst tilbragte jeg et par dage I Johannesburg og det omkringliggende område. Som en person der er meget interesseret i kultur og historie, var det meget givende for mig at komme ud og se nogle kulturelle og historiske seværdigheder. Man bor hos Awesome Travel i bydelen Rosebank. Det er et behageligt og sikkert område at bevæge sig rundt i, og der er rig mulighed for at købe souvenirs eller ting man mangler, til når man skal ud i bushen.
Welgevonden Game Reserve
Efter et par dage i Johannesburg, blev jeg kørt et par timer nord på til Welgevonden Game Reserve. Det var helt specielt at ankomme til reservatet. Allerede før jeg nåede researchcampen, så jeg impalaer og næsehorn. Jeg var fyldt med spænding, nervøsitet, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af det hele. Det var så anderledes fra noget jeg nogensinde havde oplevet. Jeg havde skiftet trafikstøj ud med fuglekvidder, kald fra zebraer, brummen fra elefanter og frøer der kvækkede om natten. Tro det eller ej, men at blive vækket af fugle der kvidrer i træet ved siden af dit telt, eller bavianer der vågner på den anden side af hegnet klokken 05.30, er en oplevelse i sig selv.
I researchcampen er der tre fastansatte. Greg, Carmen og Ashleigh. Det er de mest imødekommende og entusiastiske mennesker jeg har mødt længe. De har desuden en viden uden lige som de gerne deler ud af. Jeg lærte utroligt meget af dem, og selvom jeg var der i tre måneder lærte jeg noget nyt hver dag. Det var aldrig kedeligt at være ude i reservatet og arbejde med dem.
I min tid ved Welgevonden kom jeg også tæt på Greg, Carmen og Ashleigh, og sågar andre ansatte på reservatet, og som tiden gik blev jeg anset som en medarbejder fordi jeg efterhånden blev så rutineret. Jeg fungerede ofte som en slags assistent ved at hjælpe med at forklare opgaver til de nye frivillige, og sætte dem ind at bruge vores udstyr.
Jeg opholdt mig i campen i tre måneder. Det fik jeg ekstremt meget ud af. Jeg lærte en masse nye mennesker, af mange forskellige nationaliteter, at kende. Det er forskelligt hvor længe de frivillige bliver der. Det at være der så længe som jeg var, gjorde også at jeg var så heldig at være med til nogle ekstraordinære ting, som flytning af en hel flok bøfler fra en nærliggende farm og ind i reservatet, tjekke en bedøvet elefants vejrtrækning og mærke hvordan dens rå, men stadig bløde hud føles, og sågar hjælpe skadede og syge næsehorn. Som frivillig får man lov til meget, da de ansatte var meget opsat på at vi fik lov at hjælpe så meget vi kunne. Jeg følte at jeg gjorde en forskel. Jeg følte aldrig jeg var i vejen eller at jeg blev sat til småarbejde, som ikke gjorde en forskel.
Det er ikke til at forudse hvilke slags opgaver man bliver sat til før man ankommer til reservatet. Derfor hjalp det mig at prøve at ikke at have for store forventninger. Glem hvad du har hørt andre har oplevet og prøv at skabe dine egne minder. Jeg prøvede at være forberedt på, at jeg ikke ville komme til at få samme slags oplevelser, som dem tidligere frivillige har fået. I reservatet er det naturen og dyrene der sætter dagsordenen, og det er noget af det fantastiske ved at være der. Som lidt af et ordensmenneske, var det sundt for mig at prøve at leve en lidt mere uforudset hverdag, og jeg kan garantere for at det er noget af det mest lærerige og spændende jeg har oplevet. Naturen var omkring mig 24/7. Når jeg sad i campen kom der et par zebraer, vortesvin og måske et par næsehorn og kiggede. Det er så fantastiske minder at have, og det er nemt at tage forgivet når man er i det. Det er det vildeste at komme så tæt på vilde dyr. Det lyder som en kliché, men man føler sig i et med naturen.
Når vi ikke arbejdede ude på reservatet, opholdt vi os i campen. Der var en hyggelig og afslappende stemning. Jeg brugte meget tid på at skrive dagbog, snakke og spille spil med de andre. Madlavning var også noget der blev brugt meget tid på, simpelthen fordi vi syntes det var hyggeligt at gøre sammen. Ikke bare min viden om naturen, men også mine madlavningsevner blev forbedret. Det er jo en god bonus at få med sig!
Jeg var også så heldig at min 21-års fødselsdag lå halvvejs gennem mit ophold, så jeg blev fejret i den Sydafrikanske bush med en masse lykønskninger, kage og braai, som er den sydafrikanske version af bbq. Det var en helt speciel oplevelse, især fordi en 21-års fødselsdag er en stor ting dernede.
Sydafrika er et udviklet land. Alligevel skal man dog huske på, at tingene ikke altid fungerer helt som planlagt. Strømmen kan gå fra tid til anden, og så har man altså hverken lys eller wifi forbindelse. Det lærer man dog hurtigt at acceptere. Jeg tog mig chancen til at få læst en masse og finde på alle mulige sjove ting med de andre frivillige, som at sidde i mørket og snakke indtil sent på aftenen og kigge på stjernerne og lytte til dyrenes lyde. Det skete også at en af bilerne brød sammen, skulle på værkstedet og efterlod os med for mange mennesker til kun en bil. Det blev der aldrig stresset over, og der blev altid fundet en løsning. Den rolige og løsningsorienterede mentalitet er helt klart noget jeg vil prøve at holde fast i fremover.
Under mit ophold kom jeg forbi et digt om Afrika der starter således:
”When you have acquired a taste for dust,
And the scent of our first rain,
You’re hooked for life on Africa”.
Og jeg er fortsat hooked. Jeg forstod pludselig meningen af linjen ”I bless the rains down in Africa” fra Toto’s populære sang ”Africa”. Det virker muligvis en smule mærkeligt, at jeg som kommer fra et regnfuldt land, var taknemmelig for regnbygerne, men når man så hvor tørt det var efter vinteren, kunne man se at græsset, vandhullerne og dyrene havde brug for vandet. Så gav en ordentligt regnbyge glæde. Regnbygerne er også af en helt anden kraft dernede. Det var utroligt fascinerende. Også støvet vænner man sig til. Da jeg ankom havde det været tørt i lang tid, så hver gang vi kom hjem til campen efter en dag i reservatet var vi meget støvede. Det syntes vi nu bare var sjovt og tog det som en del af oplevelsen.
Opfordring til dig!
Welgevonden har givet mig så meget, og på tre måneder er jeg blevet forvandlet. Mit engelsk blev bedre da det var det eneste sprog vi kommunikerede på i campen. Min viden omkring naturen og dyrene blev især udvidet, og jeg lærte om vigtigheden om natur- og dyrebevarelse, og jeg tænker nu mere over at vi skal passe på naturen og dyrelivet på planeten.
Jeg vil på det kraftigste anbefale at tage af sted. Hvis man har interesse for natur- og dyrebevarelse, elsker at snakke engelsk, eller bare gerne vil blive bedre, og hvis man elsker at møde nye mennesker, så er Welgevonden det helt rigtige sted. ”Africa is waiting – come!”
– Carina Sørensen
“You’ll always hunger for the bush;
For the lions rasping roar;
To camp at last beneath the stars
And to be at peace once more.”
- Unknown