Rejsedag
Så kom store rejsedag! Op kl 2 for at nå til Billund i god tid. Fik sagt på gensyn og hoppede på flyet til Amsterdam – det var en lille tur på 1 time. Vi fløj ind i et uvejr og det var noget turbulent – men utrolig smukt med lynene udenfor. (Damen skråt overfor kastede op og en anden græd, så det tog lidt af romantikken ud af det!)
Skulle vente et par timer i Shiphol før boarding til Johannesburg. De har gratis wifi internet i lufthavnen; smaddergodt!
Vi boardede og satte kurs stik syd. Det var et større fly og der var underholdning i skærmen foran, så jeg fik set 2 film og en masse serier. Det var spektakulært at se hvordan naturen under os ændrede sig, efterhånden som vi kom længere og længere ned. Fra vand til ørken til frodig grøn skov. Og så bylys – Johannesburg er også smuk oppefra.
Efter landing fik vi stempel i passet og bagagen kunne hentes. En smule problematisk når ikke bagagebåndet kører – men det gik da til sidst.
Vi (jeg og en norsk pige) blev hentet af Harry fra Awesome Travel og kørt de sidste 20 minutter hen til hostellet i Rosebank. De kaldte det ‘Urban Safari’ og bød blandt andet på sighting af en kæmpe rotte. (Og et dækskifte midt på 4banet motorvej, en seng midt på landevejen, en mand i grøften og er større uheld med udrykningskøretøjer – meget spændende! )
Efter at have fået tildelt værelse gik vi til køjs (bogstaveligt talt) og i morgen skal vi ud og se lidt på Rosebank.
Ankomst til projektet
Kl 5.15 ringede vækkeuret – endelig afgang til projektet! Harry sørgede for hurtig morgenmad. De andre piger var så trætte, at de lavede kaffe med koldt vand uden at opdage det! Vi tog turen gennem Johannesburg i regnvejr, ud til lufthavnen hvor en privat shuttlebus stod klar til at køre os og en flok andre mennesker til området omkring Hoedspruit. Chaufføren lovede os to stop af 15 min på den ca 6 timer lange tur. Det var iskoldt, så vi sad og skuttede os de første to timer indtil vi nåede første stop – her kunne vi se både næsehorn, Buffalo og en enkelt struds;) Ellers var det som enhver anden motorvejstankstation med kaffe og nem mad to-go. Da vi havde fået vores kaffe/te – vores eneste våben mod den allestedsnærværende kulde (har jo ikke ligefrem pakket efter den slags vejrforhold) – var vi atter på vej. Chaufføren advarede os – han kørte af hovedvejen og der ville derfor være uregelmæssig vejbelægning resten af vejen. Og det skal jeg da love for!! Potholes på størrelse med en granvoksen mand! Det tog chaufføren nu ret let på – vi kørte så hurtigt at vi nærmest fløj over dem! Det er sikkert en eller anden form for taktisk fremgangsmåde ved kørsel på hullede veje.
Efter at have bumlet i yderligere 3-4 timer, nåede vi endelig frem til Hoedspruit. Her blev vi hentet af Shannon – Tracis datter. Hun forklarede at en hest netop var død på farmen og at de var lidt triste over det. Tilbage på farmen viser det sig at hesten vitterligt kun lige var død – en lille time inden vores ankomst. Den var 40 år gammel og havde fået et form for anfald, hvorefter den var faldet død om. Vi fik hilst på de piger der allerede var her – alle 6 fra hhv Tyskland og Holland. Frokost blev serveret og nydt i selskab med hunde, katte og et par vortesvin, der kom luntende forbi – hyggeligt 😉
Den døde hest skulle køres væk og i mangel på bedre ‘værktøj’, måtte vi med håndkræft bære det tunge dyr op i en trailer. Kønt eller nemt var det ikke, men gjort blev det og hesten blev kørt væk.
Vi fik en rundvisning i staldene, hvorefter turen gik ind til byen og herefter til ‘bush camp’, hvor vi skal overnatte mens vi er her. Det er en række bungalows og et udekøkken på ‘Jejane Game Reserve’; et 4500 hektar stort reservat med direkte forbindelse/adgang til Kruger National Park.
En kop te til var tiltrængt (for selvom vi nu er 6 timers kørsel tættere på ækvator er det ikke mærkbart varmere!) og mens vi sad og nød den i udendørskøkkenet kom først 3 enlige zebrahingste hen til et lille vandhul kun ca 10-15 meter fra os og bagefter en hel flok. De var sky og hoppede, så snart man bevægede sig for hurtigt, men de blev længe nok til at vi fint kunne tage billeder og beundre det særlige syn. Om aftenen fik vi hjemmebragt pizza 😉
Første dag på projektet
Efter en god nats søvn – dog forstyrret af noget skramlen udenfor – vågnede vi op til regnvejr. Morgenmaden blev lavet og spist i udekøkkenet. Det blev besluttet at tage ud på trail ride på trods af vejret og at det var lørdag (normalt rider de ikke i weekenden). Så efter en samling hos Traci, som udleverede varme jakker til os der ikke selv havde med, hoppede vi 9 piger, Traci og 5 hunde i bilen og kørte til staldene.
I stalden blev hestene fordelt – jeg fik Lui. Vi hentede dem ind fra markerne – alle var gennemblødte! Der er ansatte i staldene, der strigler/groomer hestene hver morgen og aften, så vi skulle bare sadle op. Lui virkede som en sky og forskrækket hest og vendte ryggen til mig når jeg kom ind i stalden til ham. Jeg blev forsikret at det alene var for at teste mig og at jeg bare skulle gøre som ingenting. Vi hentede sadler osv i the tack room – jeg valgte trail/western sadlen, da jeg havde forstået at vi pga vejret kun skulle skridte og trave. Opsadlet og klar samledes vi udenfor og red afsted. Ovre på den anden side af vejen red vi ind i bushen og nærmest med det samme stødte vi på en flok impalaer! Lidt længere inde så vi også zebraer og waterbuck. Det gik op og ned og stien var mudret, så hestene gled temmelig meget. De er slet ikke vant til disse mængder vand og slet ikke på ture – så der blev hoppet lidt, men det var god vandtræning. Lui er den slags der gerne vil gå forrest og han vil gerne gå hurtigt, men vi blev rimelig enige om et tempo uden at jeg skulle hive ham i munden eller noget – stemmestyring var fin. Men lidt ‘skiddish’ var han altså og flere gange sprang han til siden eller frem uden advarsel – godt jeg havde sofasaddel på ham 😋
På hjemturen så vi også vortesvin og aber. Det var en super god tur.
Vel tilbage i stalden kunne vi sadle af og stille hestene tilbage på markerne. Vi aftørrede og indsmurte læderet (det gør man ugentligt her) og fik en kop kaffe i vores gennemblødte ridetøj.
Tilbage i Bush Camp kunne vi få et varmt bad. Frokost indtog vi i køkkenet og bagefter så vi film hos Traci.
Efter filmen gik vi ud og ryddede op efter de hyæner der om natten havde stjålet vores affald og spredt det ud over campen – de havde simpelthen bidt låget i stykker på skraldespanden! Så tog vi på Bush walk – Traci fortalte om alle de ting hun kunne finde; blandt andet lå der skeletter fra bøfler og elefant-afføring (det vil sige de vandrer rundt liiige ved siden af campen!). På vej tilbage spottede hun en giraf, der stod lige ved køkkenet. Lige så stille fik vi bevæget os hen til køkkenet – vi listede og hviskede, men den virkede faktisk ret ligeglad med os. Det var en enlig ung hangiraf og han hang ud omkring vandhullet i et kvarters tid, så der var god tid til både at beundre og forevige det flotte dyr. Så blev der serveret aftensmad – en beef stew og en veggie soup; god varm mad på en kold dag i Afrika. Tracis mand Greg spiste med, ligesom deres søn Ryans kæreste og deres datter Shannons kæreste – så i høj grad en familiemiddag. Og der var hunde overalt – en 6-7 stykker! Efter oprydning spillede vi kort og drak varm kaffe/te/kakao. Vildt som folk kan blive rystet sammen på blot en enkelt dag (/halvanden).
Søndag
Normalt er søndag ‘chill day’ på hesteprojektet. Men fordi jeg kun har en uge her (de andre har mellem 4 og 10 uger), så gør Traci sit for at jeg oplever så meget som muligt. Så idag skulle vi på game drive 🙂
Efter morgenmad – igen i selskab med en giraf ved vandhullet – hoppede vi alle i jeepen og kørte ud i reservatet. Mens vi var derude kom solen frem bag skyerne og det var virkelig smukt derude – med bjerge i baggrunden og den røde jord. Det har lige været vinter – september er deres første forårsmåned – så de fleste træer står uden blade og helt grå. Men det gør det nemmere at spotte dyrene! Det første vi så var selvfølgelig impala; man ser mange af dem. Dernæst så vi zebra og en giraf. Efter lidt tid kom vi til en flok bestående af han-kuduer med kæmpe horn, zebraer og vortesvin 🙂
Vi så gribbe, både cirklende oppe i luften og en i sin rede. Undervejs spottede Traci spor af både buffalo og elefanter, men vi fandt desværre ikke dyrene. Hun fortalte også om stort og småt – meget interessant (hun er klog på alt lige fra termitter til elefanter). Tilbage i Bush Camp, var der opstandelse fordi bavianer netop havde været i køkkenet og stjæle mad – og ødelagt en hel masse imens! Vi så dem løbe fra køkkenet; en hel flok. Køleskabet aflåses med kæder og hængelås – men det klarede de snildt – de rev da bare håndtagene af køleskabet! Der var glasskår og mad over det hele – et stort rod. Vi begyndte straks at rydde op og gøre rent og imens sad bavianerne kun 10-15 meter fra os og betragtede os – fuldstændig ligeglade! Tracis mand hentede en pistol og skød ud i luften; så kan det nok være de kunne få benene på nakken! Om aftenen kunne vi høre hyænerne kalde omkring os; ligesom frøer, aber og fugle også begynder at larme når mørket falder på. Vi lavede aftensmad og mens vi sad og spiste kom der en Bush baby forbi. Det viser sig at de har haft to håndopforstrede Bush babies her; og nu var Pedro kommet tilbage for at sige Hej og tigge lidt mad. Den er usandsynlig nuttet sådan en størrelse, så alle var et stort nååååååhr, som den hoppede rundt fra skulder til skulder 🙂
Imens gjorde vi klar til at se film under åben himmel på et stort lærred; Lion King blev meget passende sat på. Traci fortalte at sidst de spillede den film under åben himmel, kunne de høre de vilde løver svare løverne i Løvernes Konge! Spændende 🙂 Vi hørte dog ingen her til aften. Pedro kom og så film med os, det var helt hyggeligt!
Mandag på projektet
Så er det mandag og ‘hverdag’ på projektet. Kl 8 skulle vi i stalden (dvs kl 8.30 African Time). Shannon kørte os derind og efter at have udført de første pligter (insektspray, hovolie, foldtid), fordelte hun hestene efter ønsker og evner. Jeg fik Candle idag, en meget smuk Apaloosa vallak. Vi var 5 der skulle på trail med Shannon, resten blev og red på banerne. Hestene blev hentet tilbage fra foldene og fik deres morgenmad mens vi gjorde dem klar. Afsted på turen så vi de efterhånden ‘obligatoriske’ impalaer – den er sikker hver gang 🙂 Vi så også vildsvin, mongoose, dyke, kudu, waterbuck og giraffer! Girafferne var noget særligt – selvom de var unge, så er de stadig meget store og man kan høre på hestenes vejrtrækning at de er på vagt når de er i nærheden af dem. Et sted i bushen er der opsat sådan nogle høhække – de er temmelig store og hestene havde ikke set dem før. Det resulterede i at hele flokken samtidig stak af, bukkede og stejlede. Et rent under alle blev på deres heste! En enkelt var dog – sammen med hesten – en tur igennem en tornebusk, så hun var godt revet op på armene. Alt har torne hernede – nogle mere ondskabsfulde end andre.
Tilbage ved staldene færdiggjorde vi hestene og gav dem deres frokost inden de kom tilbage på marken. Vi ventede på at dem der red bane (som havde redet 2-3 heste mens vi var på tur) blev færdige. Imens blev der diskuteret aftensmad – hver bungalow har en aften om ugen hvor de laver mad. Vi handlede ind og kørte tilbage til Bush Camp. Der var ikke noget vand, så vi kunne ikke komme i bad eller gå på toilettet!
Efter frokost slappede vi af en lille time inden vi skulle på game drive. Vi var afsted i næsten 3 timer og det eneste nye vi så var gnu, efter mørket var faldet på. Men vi så et væld af giraffer, de er altid fantastiske at se på!
Tilbage i Bush Camp var Shannon i gang med ‘bry’ – afrikansk barbeque. Det var et super lækkert måltid – der var kartoffel, butternut squash, brød, pølser (okse/bøffel) og steak – alt lavet over bål og dertil en frisk salat 🙂 – alle er involveret på den ene eller den anden måde og det er helt vildt hyggeligt. De er søde og sjove og omsorgsfulde, så man føler sig straks velkommen i ‘familien’.
Tirsdag
Tirsdag kl 8 var det tid til game drive igen; vi så det sædvanlige, men denne gang også bøfler! Store bæster, der kan vinde enhver nedstirrincskonkurrence.
Tilbage i Bush Camp var der kun lige tid til at klæde om, så var det afsted til stalden. Kl 10.15 stod vi klar og tog imod instruktioner til dagens program – vi skulle lege ‘hestelege’; yay 🙂
Jeg fik Candle igen; det var jeg meget godt tilfreds med. På med udstyr varmede vi op på den store bane – der kunne jeg godt mærke at jeg bestemt ikke hører til ridebanerytterne; de andre var bare smaddergode. Nå; godt varmet op gik vi igang med legene. Først var zig-zag. Vi startede i trav på skift og endte ud med næsten alle at gallopere igennem. Til sidst tog Traci tid på os 🙂
Herefter var det barrel race, bare uden om træer i stedet for Tønder; det gjorde det en smule mere skræmmende, for et træ flytter sig ikke specielt meget hvis du kommer for tæt på (i modsætning til en tom tønde). Det gik også ret godt; efterhånden som man havde været igennem den flere gange, begyndte man at forstå hvor hurtigt det var muligt. Traci tog tid igen og det var rigtig skægt. Til sidst skulle vi ride rundt 2 og 2 med et stykke toiletpapir imellem os, hele vejen rundt uden at brække papiret.
Efter hestelegene var det tid til at tage sig af de andre heste; vi var tre der tog på tur med recovery-hestene, andre red på banerne eller longerede.
Bungalow 1 stod for aftensmaden, hvilket var en ægte klassiker: spaghetti med kødsovs 🙂 efter en hård dag lå alle i sengen inden kl 20.30!
Onsdag – springdag
Onsdag er springdag på projektet, så parate kl 8 i stalden blev der fordelt heste efter evner; jeg fik Elliot, en bestemt herre 🙂 vi blev delt op i hold så Traci kunne undervise os 2 og 3 af gangen. Det betød at der ville gå noget tid før vi ville komme på banen. De andre heste skal også motioneres, så mig og to af de andre piger tog 3 af hestene med på trail. Trist at tænke på at det ville blive min sidste tur ud i bushen. Vi så impala, waterbuck, vildsvin, mongoose, egern, dyke og giraf – en rigtig hyggelig tur kun 3 mand afsted 🙂
Vel tilbage ved stalden kunne vi gøre springhestene klar og begynde at varme op. Vi startede stille og roligt ud med et lille krydsspring. Herefter begyndte vi at springe kombinationer og det var rigtig skægt. Hestene synes også det er sjovt og der er rigtig fart over feltet.
Frokost spiste vi i stalden, da vi skulle på gamedrive på en anden farm (Motlala – Buffaloland). Vi havde en lille time at gøre med inden vi skulle videre, så vi gik op i byen, der ligger lige uden for portene.
Motlala er lukket land, ca 2000 hektar. De har mange dyr; rigtig mange! I hundredvis af Nyalaer vælter ud af buskene og er nærmest tamme, de flytter sig dårligt nok for jeepen. Masser af impala, zebra og vildsvin var der også. Og så var der bøfler!! Store flokke rundt over det hele. Det føles lidt som snyd, når de fodrer dem og det er på lukket land (omend et stort område), men fascinerende er de stadig. Det samme gælder for næsehornene som de også har en del af. Vi så både hvide og sorte næsehorn; og begge med unger. Så kære altså!! Strudser var der også en del af. Så det var absolut et interessant game drive – og meget mere dyrerig end vores sædvanlige ture i Jejane. Men Jejanes 4500 hektar er åben ind til Kruger National Park, så her har dyrene omkring 2 mio hektar at boltre sig på. Det gør dem liiiidt sværere at finde! Tilbage på Motlales farm skulle vi jo lige hilse på hestene. Deres stald stod klods op af…. Løvernes indhegning! Okay; alternativt 🙂 ejerne havde reddet 4 hvide løver fra en grum fremtid og har dem hos sig i en kæmpe indhegning. Selvom de har masser af hektar at lege på foretrækker de at være i nærheden af huset, så dem fik vi også lov at komme tæt på! Meget smukke dyr og frygtindgydende med kun et tyndt hegn imellem!
Hjemme igen var det vores tur til at lave mad – menuen stod på ris med champignonflødesovs, stegt kyllingebryst og frisk salat. Elektriciteten er ustabil (for at sige det mildt), så vi startede i udekøkkenet, men endte med at lave næsten det hele i Thomsons hus med kæmpe forsinkelser til følge. African Time 😁
Heldigvis var alle ovenud tilfredse med resultatet, så der blev spist op 😊
Torsdag – Manoutsa Hike, elefanter og fødselsdag
Torsdag kl 8 var der afgang for de 5 af os der skulle på Manoutsa Hike. Tracis søn Ryan, hans kæreste Tiegen og Tiegens veninde skulle også med. Turen skulle tage ca 4-5 timer alt efter vores hiking-‘evner’. De havde haft en 75-årig med på turen, så vi tog det rimelig roligt. Det viste sig dog at være en temmelig kompliceret tur! Vi kørte op på bjerget og startede med at skulle krydse en bæk – vi gjorde meget ud af ikke at få alt for våde sko; hvilket skulle vise sig at være totalt nytteløst, haha 🙂 Efter 15-20 min på stier der var rimeligt nemme kom vi ud på selve bjergsiden. Ét forkert skridt og så ville man ellers trille resten af vejen ned – det var utrolig spændende og udfordrende og heldigvis klarede alle sig ned til den afsats, hvor bækken vi havde fulgt var blevet til et vandfald ned i en fantastisk lille sø. Fra søen gik den lille bæk henover et smallere sted ud i endnu et vandfald, ca 30 meter lige ned udover klippekanten. Strømmen var ikke stærk, men bare tanken om at svømme i søen ved siden af vandfaldet var nervepirrende! Der var en ca 3 meter høj klippeafsats, hvor vi kunne springe ned i søen. Vandet var helt fantastisk – helt friskt og dejlig køligt på en dag hvor vi var ude i 37 graders varme. Vi svømmede lidt rundt og tog så tøj på udover vores svømmetøj – det tog ca 15 minutter for vores overdele at tørre i solen. Videre fra søen ved vandfaldet skulle vi ned af en stige så stejl at den næsten gik ind under os; det værste var skulle gå ud på den, for den hang helt ud til siden af klippen og man kunne kigge lige ned i afgrunden! Vel nede af stigen lander man på noget nyt man skal klatre ned af; ned i en grotte! Jeg havde lånt Charlottes hovedlygte og det var jeg meget taknemmelig for; jeg brugte i den grad begge mine hænder hele vejen ned gennem grotten. Der lå et fint lag sand ovenpå alle stenene og man gled vitterligt hele vejen ned gennem grotten, med enkelte stop undervejs. Det var meget stejlt og et enkelt sted var der også meget smalt, så man skulle sno sig lidt for at komme igennem hullet. Vi havde selvfølgelig selskab af flagermus 🙂 Stadig en smule våde efter vores badetur og af at svede var vi alle viiiildt beskidte fra det løse sand da vi kom ud på den anden side neden for grotten. Igen en stige og et reb og en bæk vi skulle krydse. Efter 10 minutters yderligere klatren nedad, kom vi til endnu et smukt vandfald og her holdt vi formiddagsfrokostpause og spiste vores medbragte sandwiches. Ren sjælepleje, åhr hvor var der skønt! Der var grønt og smukt hele vejen ned, men enkelte steder lå der skrald og der var rør ført gennem den smukke natur, det var lidt ærgerligt – men absolut til at se bort fra. Det blev fladere og fladere, men der skulle stadig klatres lidt. På et tidspunkt kom vi til et nyt vandfald, hvor der var et klippeudspring 8 meter over søen nedenfor. Vi var tre der hoppede; jeg hoppede to gange – bare for at kunne tage den der dybe indånding man tager lige inden man gør noget man ikke helt tør, to gange – totally worth it! Resten af vejen fra det sidste stop var det ‘bare’ at følge floden nedad til landsbyen. Man skulle holde øje med hvor man satte foden, for nogle sten var løse og en af pigerne skred på en sten og fik en ret slem afskrabning på hele bagsiden af det ene ben – men hun tog det så sejt! Det lignede at et dyr havde sat kløerne i hende, så vi blev enige om at det var mærker efter en gepard og ikke fra en kedelig sten 🙂
Jeg vriklede om på en sten, da jeg pludselig blev distraheret af en ko inde i busken – yderst uventet! Heldigvis ikke slemt og jeg kunne nemt fortsætte turen uden stop. Men stierne var forræderiske; så man skulle virkelig holde øje med hvor man satte foden. Vi ankom til landsbyen, der, bortset fra nogle geder og et par kvinder virkede helt øde. Forhåbentlig fordi de allesammen var på arbejde og i skole 🙂 Vi kom forbi et kæææææmpe Baobab-træ. Jeg har været fascineret (hvis man sige det om et træ) af Baobab-træet siden jeg læste Le Petit Prince i gymnasiet og har altid gerne ville se dem i virkeligheden! Så det var endnu en ting jeg kunne krydse af min bucket list 🙂 Turen tilbage til bilen fra landsbyen var decideret ulidelig i den bagende afrikanske sol (37 grader i skyggen), men vi overlevede heldigvis :)) Alt i alt en absolut fantastisk tur – ubeskrivelig smuk, meget udfordrende og helt sikkert ‘besværet’ værd 🙂
Tilbage i Bush Camp havde vi lidt tid inden de 3 andre kom tilbage; så der blev badet og slappet af.
Elefanter var blevet set i Jejane, så Traci tog os ud på en lille game drive for at se dem. Da det var Viviennes fødselsdag tog vi cider og chokoladekage med for at fejre hende derude 🙂 Det var en stor succes – vi fandt elefanterne efter ca 30-40 min; en flok hanner i alle aldre. Der var 7-8 stykker og de var fantastiske at se på – kæmpe dyr med rare øjne og en stor appetit! De åd buske med torne, rev små træer op med rod, de større træer væltede de enten ved at trykke hoved/snabel imod det eller ved at læne sig op af det med bagenden først. Så de larmer faktisk en hel del – de er ikke snigertyperne, man nærmest ikke ligger mærke til mellem træerne (som fx de små grå dyke). Nej nej, de roder og larmer! Men søde er de 🙂
Solen gik ned og Vivienne skulle fejres! De lokale har en månedlig event, hvor de spiller boule og griller og Traci tog os alle med derind. Vi sad med Christelle (hun har en anden farm) og nogle af hendes veninder og der blev grint og grillet til den helt store guldmedalje. Det lynede på himlen, der ellers var fuld af flagermus, og det var meget smukt. Vivienne fik en chokoladekage af Shannon og Tony og da hun prøvede at læse hvad der stod på den skubbede Christelle Viviennes hoved ned i kagen og så gik den vilde jagt ellers – Vivienne efter Christelle, som løb virkelig stærkt, så vi måtte hjælpe Vivienne med at fange Christelle og det endte med at alle var mere eller mindre smurt ind i chokoladekage til stor underholdning for de andre ved bordet.
God og indholdsrig dag, selvom vi ikke engang havde været i stalden.
Venlig Hilsen
Christina