Endelig kom dagen, hvor jeg skulle afsted mod Zimbabwe.
Dette var vores første møde med løverne.
Da jeg kom derud, var det et lille sted, med imødekommende personale. Vi kom på en gåtur, og endelig mødte vi løverne Thuli og Thembile. Det var lidt skræmmende men også helt fantastisk at gå med dem og klappe/røre dem. Vi har en handler med, som har et vågent øje med løverne ogen scout med et gevær, som er beskyttelse, hvis der kommer vilde dyr og vil angribe.
Victoria Falls

Dagene går bare, vi går med løverne, gør burene rene, laver legetøj, ordner kød og m.m. Det er ikke for sarte sjæle her. Man skal være klar på lidt af hvert. Men alle er fantastiske her, vi hygger blandt de frivillig og snakker med de ansatte. Man kan godt sige at vi er en stor familie.
Jeg har været på Masuwe i 5 uger og alle dage har været fantastiske og det arbejde man laver med løverne. Jeg har siddet sammen med 2 løver på 6 måneder, spillet fodbold med løverne, været til stede når de er helt optaget i deres mad, fået lidt undervisning i historie og sprog, snakket med klienter, der har været på en løvetur. Set slanger, elefanter og mange andre dyr.
Hver lørdag var vi på et børnehjem, og børnene er så søde og er så glade når vi kommer. Så vi spiller fodbold, leger snakker og hvad man ellers kan finde på med de børn. De har også danset og sunget for os, og de er altid glade.
Ja, så har vi også været ude i det vilde byliv, det skal siges at Victoria Falls er en lille by, men har de ting man har behov for.
Jeg har været ved Victoria Falls vandfaldet; det skal jo ses når man er der. Et helt fantastisk syn. Man skal opleve det. Det kan slet ikke forklares, hvor flot det vandfald er. Der er flere forskellig aktiviteter man kan prøve/købe. Som swing, bungee jumpe, zipline, rafting og forskellig udflugter og meget mere.
Til Antelope Park

Efter 5 uger i Vic. Falls, tog jeg til AP (Antelope park) i Gweru.
Det er et meget støre sted, hvor der er hegn rundt om hele området, så her går vi også med løver, men der er mange flere ting her, der er elefanter vi kan ride på, der er et rum med slanger, til undervisning i slanger. Der er mange flere bure som skal gøres rene. Meget mere kød der skal skæres og mere vedligeholdelse, også gør vi også rent ved elefanterne.
Der er en stald med heste, ikke en del af projektet, han lejer sig ind. Men vi har en hel dag der, hvor vi er ude at ride en tur og laver andre forskellig ting der. Også kan man købe rideture og mange andre ting, til billig priser.
Men her har de 12 løver som lever i et lukket område, hvor de kun ser mennesker i biler, her lukker de dyr ind til løverne, så de lærer at jage. Det er nemlig nogle løver der skal sættes ud i det fri, det er ikke til at vide, hvor de skal hen, men de kommer til et sted hvor løve bestanden er rigtig dårlig. Så der skal de gerne få bestanden op igen.
Der var nye løveunger på 2 måneder jeg sad ved. De er bare søde og bløde, men vil stadig gerne bide ja de er jo løver. Man skal altid huske at de, stadig har deres indstikker selvom de er i kontakt med mennesker.
..En ting jeg stadig er imponeret over..

Jeg var ved AP i 3 uger, hvor jeg også var ude og hjælpe i community på et drop-in center for hjemløse børn, der bor rundt omkring i gaderne. Så der er lavet dette center, så de børn kan komme og få en gang mad om dagen. Vi står og laver maden til dem, snakker med børnene, spiller og er der bare for dem. Det er nogle super dejlige børn og de er rigtig glade, selvom de bor på gaden. Når de havde spist og vi havde vasket op, gik vi hen til en skole og spillede fodbold med dem.
Men en ting jeg stadig er imponeret over, er den måde de tager tingene på. De lever et hårdt liv, men beklager sig ikke over det, de er bare rigtig glade og i mødekommende. Jeg snakkede med en præst, han arbejde på drop-in centret og med børnehjemmet, han har ikke fået løn i 2 år. Og konen arbejder ikke, de er ved at blive sat på gaden, da de ikke kan betale huslejen og har heller ikke haft vand og el i de 2 år.
Men som han siger, hvis han ikke er der for de børn, er der ingen der vil tage over. Så han vil hellere være der for børnene. Men når man ser ham med de børn smelter ens hjerte helt. Han er så god mod dem og de elsker ham. (Vi andre kunne heller ikke lade være med at elske ham)