De bedste fire uger af mit liv

Lars og elefanten
Min tur til Antelope Park i Zimbabwe var helt fantastisk. Det var uden tvivl nogle af de bedste fire uger af mit liv. Jeg var på løveprojektet, som handler om at sætte fokus på løven, der til manges overraskelse faktisk er en truet dyreart i Afrika.

At gå med løver og elefanter er helt ubeskriveligt. På trods af de knap 3000 fotos, som jeg fik taget undervejs, er det svært at forklare, hvordan det føles den første gang, man sætter sig ned ved siden af en 10-måneder gammel løveunge. De virker enormt søde, men man er ikke et sekund i tvivl om, at det også er vilde dyr. Man får især en særlig respekt for de voksne løver, når man nærmest står ansigt til ansigt, imens man renser bure og kommer med vand.

Gjorde vi så en forskel med vores frivillige arbejde? Det er svært at sige. Da jeg hverken er dyrlæge eller zoolog, bestod det meste af arbejdet med at gå tur med løveungerne om morgnen, samt at rengøre bure og komme med mad og vand til de større løver. Det var helt sikkert en oplevelse for livet, men mest af alt tror jeg, at vi bidrager i form af vores opmærksomhed, energi og økonomi til landet.

Udover at se en masse fantastiske dyr (løver, elefanter, aber, zebraer, giraffer, næsehorn, etc.) mødte jeg også et hav af mennesker fra hele verden. Jeg fik en masse nye venskaber og lærte mange kulturer at kende. Nogle gange kunne det godt føles lidt for “højskole-agtigt” med socialt drama og deslige (især fordi omkring 90% af de frivillige på mit hold var piger, så indimellem gik der lidt for meget hønsegård i det), men alt i alt var det fedt at møde så mange ligesindede mennesker. Man fik også knyttet stærke bånd til de fastansatte ved Antelope Park, som ikke var bange for at joke og lave sjov med de frivillige.

Mest af alt husker jeg tilbage på de små og store anekdoter fra mit ophold. Som da jeg skulle forklare en afrikaner, hvordan sne føles og forsikre ham om, at det ikke er nødvendigt at gå med hjelm, når den daler ned fra himlen. De mange snakke ved bålpladsen, hvor man for alvor kommer tæt på andres kulturer (aldrig har jeg set amerikanere så opstemt, som da det var den 4. juli). Da jeg på enmandshånd fik lov til at køre en truck ude i reservatet på trods af, at den afrikanske løvetæmmer vidste, at han kunne miste sit job, hvis det blev opdaget. Den hjemløse dreng jeg mødte, som kun havde set to film i hele sit liv, Dracula og Jurassic Park, og som gerne vil have forklaret, om der virkelig fandtes vampyrer og dinosaurer i virkeligheden. Og da vi under en kontrolleret ildebrand fandt en halvbrændt kaninunge i græsset, som vi måtte vride nakken om på for at stoppe dens pinsler. Ja, jeg kunne blive ved.

Der er så mange historier og oplevelser, som har sat sig fast. Det er virkelig et intenst ophold med mange forskellige udfordringer, og man får i stor grad et nyt syn på både verden og sig selv. At rejse ud som frivillig er en super fed måde at opleve verden på, og efter min tur til Zimbabwe har jeg svært ved at forestille mig at rejse på nogen anden måde igen. Jeg skal helt sikkert afsted på flere frivilligture i fremtiden!

Læs mere om programmet i Zimbabwe her!

Vil du se flere af Gustavs flotte billeder, kan du se dem her!