DET BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGT AT FLYVE

Forestil dig det her scenarie: Du skynder dig igennem lufthavnen, din telefon er halv-død for strøm, men det gør ikke noget. Din smartphone skal bare lige holde strøm indtil du kommer ombord på flyveren, for der venter der et strømstik, der kan give din Iphone noget much needed genoplivning og noget in-flight Wi-Fi, så du lige kan tjekke (ALOTTs?) Facebook og Instagram. Alt dette inden du falder hen til din favorit Disney film eller et af de sidste afsnit af Stranger Things. Idet du boarder flyet rammer realiteterne dig, der er hverken strømstik eller Wi-Fi, ikke en gang et entertainment system – OH NO!!!

Vi er blevet så afhængige af altid at være online og det driver os til vanvid, hvis Wi-Fi’en ikke virker – afhængigheden har gjort os til dovne udforskere. Vores forældre, derimod, er altid pakket op med Suduko børger og fuldt opladet iPad, men vi er uforberedte og håber bare på det bedste.

Og let’s be honest, hvilket fly, med respekt for sig selv, har ikke strømstik?!? Hvis du mod alle ods kommer ombord på et af disse fly fra Stenalderen (nej nej vi ved godt de ikke havde fly i Stenalderen, men you get the point, right?), kan du ty til en af disse velafprøvede tricks:

  • Læs i en bog – det er lige meget om det er en tilfældig paperback du har købt i lufthavnen, en fuldt opladt Kindle eller en meget nøje udvalgt roman der foregår i dit destinationsland. Det er rart med en backup
  • Spil et spil – Hvis du rejser alene kan du altid lave en Suduko eller lægge en kabale, vi ved det lyder mormor-agtigt, men det er altså meget hyggeligt 😉 Eller hvis du rejser med andre kan i tage en rejseudgave af ludo med, men lad Matador blive hjemme
  • Tag en lur – overvej at medbringe ørepropper, en sovemaske og en nakkepude
  • Tag en drink – ja, det bliver bare lidt sjovere at flyve når man har fået en drink, eller bestil et glas vin til at dulme flynerverne. Men hold også lige lidt igen, det er ikke sjovt at skulle tisse og så ramme ind i turbulens – the struggle is real!
  • Nærstuder dit destinationsland – tag et par rejsebøger med, det kan være du kan få lidt inspiration
  • Nyd udsigten!
  • Skriv postkort – hvorfor bruge en masse dyrebar ”oplevelsestid” på at skrive postkort til farmor og farfar? Brug hellere tiden på det i flyveren på vej hjem til Danmark
  • Snak med sidemanden – du vil højst sandsynligt alligevel møde masser af nye spændende mennesker undervejs på din rejse, hvorfor ikke bare begynde at socialisere med det samme? Måske har sidemanden har nogle gode historier, eller måske skal han samme sted hen som dig.
  • Lyt til flyets radio og få inspiration til en ny playliste
  • Planlæg din næste rejse!!