Det er svært at finde den ”perfekte” familie
Første gang du prøver at finde den perfekte familie kan være meget overvældende. Der er mange familier der er interesseret i dig, og at ønsker at matche med dig. Du er måske nødt til at håndtere mange forskellige interviews, hvilket kan føre til en forhastet beslutning. Når du interviewer familier, eller de interviewer dig, er det typisk gennem telefon eller Skype. Du møder dem stort set aldrig ansigt til ansigt – det foregår alt sammen online, hvilket gør det endnu sværere at finde ud af om det er den rette familie for dig. Udover det, fortæller familierne dig det de har lyst til at fortælle dig. Selvom de forsøger at være så gennemsigtige som muligt, kan de ubevidst tilbageholde informationer. Det samme gælder os au pairs; de fleste af os vil sandsynligvis kun fortælle værtsfamilierne det vi ønsker de skal vide, og måske udelade andet.
Dette er selvfølgelig alt sammen en del af matching fasen. Hverken du eller værtsfamilien ved med sikkerhed hvad man får. Ikke desto mindre, er det i de fleste tilfælde det man finder ud af, når man har været hos værtsfamilien et stykke tid. Det er alt sammen en del af det at være au pair, og også en del af dit eventyr…
En smule distraheret af alle de gode ting
Jeg var hos min værtsfamilie i Dallas i fire måneder. Min værtsfamilie bestod af mine værtsforældre og deres to piger på ni og elleve år. Da jeg interviewede familier var jeg faktisk på udkig efter en familie med yngre børn, men da vi talte sammen, virkede familien rar og vi havde en god kemi. Når jeg ser tilbage på det nu, lod jeg mig måske distrahere af alle de gode ting. I stedet for at spørge yderligere ind til de vigtige ting omkring børnene, forhastede jeg nok min beslutning.
I det mindste forsøgte vi
Fire måneder er lang tid når man ikke er glad, men om ikke andet gav vi det et helhjertet forsøg. Jeg ønskede ikke at såre familien eller andre, men jeg vidste jeg var nødt til at fjerne mig selv fra en situation der gjorde mig ulykkelig. Men det var en meget svær beslutning. På den ene side var jeg nødt til at tage vare på mig selv, og på den anden side ville det ikke have været fair overfor min værtsfamilie at blive, når nu jeg virkelig ikke havde lyst.
Efter mindre end to måneder, spurgte min værtsmor mig hvorfor jeg på det seneste havde virket så fjern. Vi talte om alt det jeg ikke var så glad for. Først og fremmest savnede jeg at være en “rigtigt” babysitter, men også andre mindre ting som f.eks. dagens gang. Begge mine værtspiger havde en del lektier og aktiviteter efter skole, og når de havde fritid var de ikke oplagte til at lave sjove ting. Det havde jeg selvfølgelig forståelse for, men det gjorde det ikke nemmere for mig. Jeg savnede at lege og finde på sjove ting vi kunne lave sammen. I stedet bestod min tid primært med at køre dem fra a til b og rydde op efter dem. Misforstå mig ikke, jeg ved at en del andre au pairs ville se det som et drømmejob ikke at skulle bekymre sig om børnene hele tiden, men i stedet have masser af fritid på egen hånd. Men det var ikke det jeg søgte. Jeg savnede reel kontakt med børnene.
Det er vigtigt at være ærlig
Samtalen med min værtsmor var svær for mig. Som tidligere nævnt, ønskede jeg ikke at såre hende, men i sådanne situationer er det meget vigtigt at være åben og ærlig. Forsøg at dele din tanker og forklar dine følelser. Det har altid været en udfordring for mig, hvilket ikke gjorde situationen nemmere. Hun spurgte mig om jeg havde tænkt på et rematch, hvilket overraskede mig idet jeg slet ikke selv havde overvejet det. Jeg fortalte hende, at jeg ikke ønskede bare at give op, og vi blev enige om at give det et forsøg mere – i det mindste indtil min far kom på besøg, en måned senere.
Det gik desværre ikke som håbet, og jeg synes ikke der skete de store ændringer den måned. Når jeg tænker tilbage på det nu, tror jeg at både min værtsmor og jeg vidste at jeg ikke ville blive året ud. Måske var jeg ikke klar til at acceptere det eller sige det højt, men efter et par yderligere samtaler med hende, mine venner og min kontaktperson, fandt jeg endelig modet til at fortælle hende at jeg ønskede et rematch.
Tilbage i søgeprocessen
Rematch kan være hårdt for alle involverede parter. Når først skridtet er taget, kan man ikke gå tilbage, og det skræmte mig meget. Jeg hyggede mig så meget med at rejse og være sammen med mine venner, at jeg ikke ville hjem. Jeg var nervøs for, at der måske ikke ville være andre familier, og det var nok det der holdte mig tilbage fra at bede om et rematch. Det modsatte vidste sig heldigvis at være tilfældet. Jeg fik en mail om at jeg var tilbage søgeprocessen, og at andre familier nu kunne finde mig igen. På dette tidspunkt var jeg allerede blevet kontaktet af to familier. Jeg talte med mange andre forskellige familier der også var i rematch, og det gav mig lidt mere ro i maven.
Jeg ville ikke fremskynde noget
Efter et par interviews, var jeg igen klar og vidste hvad jeg ville spørge om, var opmærksom på hvordan de svarede osv. Jeg havde lavet en liste med hvad jeg søgte i hos en ny familie, så det var nemt for mig at krydse det af på listen og stille uddybende spørgsmål. Jeg havde et par familier der straks ønskede at matche, men eftersom jeg ikke ville gentage min tidligere fejltagelse, bad jeg om et par dages betænkningstid. Jeg talte med yderligere et par familier for at sikre mig, at jeg ikke gik glip af nogle muligheder. Jeg kom dog frem til at man jo aldrig rigtig kender en familie, før man har tilbragt noget tid med dem.
Jeg besluttede mig for at matche med en familie i Baltimore, med to børn på 5 og 7. Dette skete om lørdagen, ikke engang en uge efter jeg påbegyndte min rematch fase. To ud af tre af mine favoritfamilier havde matchet med andre au pairs, og eftersom jeg ikke ville risikere at miste den tredje familie, besluttede jeg mig for at matche med dem. De var virkelig begejstrede for at matche med mig, hvilket også gjorde mig begejstret. Rematch fasen havde været en stressfuld tid for mig, og jeg var derfor også glad for at det nu var overstået. Man har kun to uger til at finde en ny familie, og selvom der er masser af familier at vælge imellem, ved man jo ikke om kemien er der.
Forsøg ikke stresse alt for meget over et rematch
Lad mig give jer nogle råd ift. rematch:
- Først og fremmest – giv det et reelt forsøg. Vær 101% sikker på at du ønsker et rematch. For at vende dig til en familie, og omvendt, bør du bruge mindst 6 uger sammen med dem. Vær sikker på at du giver det tid, og ikke træffer forhastede beslutninger. Når du først er i rematch, er der ingen vej tilbage. Du skal have en gyldig grund til at ønske et rematch. Husk at alle familier har gode og dårlige sider, noget er måske værre for dig end andre, men ingen familier er perfekte.
- Vær åben. Jeg forventede aldrig at få en 9 og 11-årig, men jeg gjorde det, fordi jeg følte jeg havde en god kemi med familien. Du kan selvfølgelig have præferencer, men du bør være åben over for alt.
- Skriv ned både hvad du synes godt om hos din tidligere værtsfamilie, men også hvad du ikke synes om.
- Jeg ved det er meget at forlange, men forsøg ikke at stresse over at skulle rematche. Det vil kun forværre situationen og påvirke kommende interviews negativt.
- Mit sidste råd er at du skal tale med nogen om det. Om det er dine venner, din kontaktperson eller forældre er ikke det afgørende, så længe du taler med nogen. Det er en svær situation at stå i alene.
Mit liv nu
Jeg har nu været hos min nye familie i en måned, og jeg nyder det! Børnene er meget aktive, og det virker som de er glade for mig. Jeg er også rigtig glad for mine nye værtsforældre. Vi har mange sjove oplevelser sammen. F.eks. forleden uge hvor vi tog til Virginia for at fejre en hollandsk helligdag (den hollandske julemand), hvilket var virkelig sjovt. Jeg er klar over at det hele stadig er meget nyt, men indtil videre er jeg meget glad for min beslutning.
Det har været en stor beslutning for mig at rejse fra Dallas til Baltimore – også en meget kold én. Jeg havde ingen vinterjakke med, fordi jeg ikke havde brug for den i Texas, men da jeg rejste til østkysten købte jeg en med det samme. Det er meget koldere her, og selvom jeg endnu ikke har set sne, er det meget koldt! Uanset er jeg begejstret for nu at være på østkysten. Eftersom jeg har rejst en del I Dallas, har jeg set alle de store byer i Texas. Jeg er virkelig begejstret for også at rejse her: Washington D.C., New York, Philadelphia osv. Jeg glæder mig til at se alt julebelysningen i New York.
Som du kan fornemme, er jeg virkelig glad for mit rematch. Der vil altid være noget man ikke bryder sig om hos en familie, men sådan er livet…