Der er ingen gadenavne, busstoppestederne hedder ikke noget og man skal råbe, når man skal af bussen. Hun lavede den dejligste lokale mad og fortalte mig meget om den nuværende situation i landet samt kulturen. Sprogskolen var ligeledes god med dygtige undervisere og søde studerende fra hele verden. Jeg blev gode venner med en pige ved navn Ava fra Californien, og vi besluttede at vælge den samme frivillige program.
Efter min første uge i hovedstaden drog jeg mod vest til Stillehavskysten, hvor jeg skulle tilbringe de næste 4 uger på dyrereservatet ”NATUWA – Santuario de Lapas”. Stedet tager i mod sårede dyr, ulovlige dyr, der har været kæledyr samt dyreunger, der har mistet deres mor. Reservatet er helt utroligt smukt og ligger isoleret i en lille landsby i den tørre del af regnskovsområdet.
Der var jaguarer, fem slags aber, skildpadder, tapirer, albino dådyr, vildsvin, dovendyr, bæltedyr og en lang række forskellige slags papegøjer. Der var en streng politik om, at ingen må snakke eller røre ved dyrene, hvilket ikke gør sig gældende på andre lignende reservater. Det viser b.la. hvor seriøst de tog dyrene og stedet, da formålet er, at de kan komme tilbage i naturen igen, hvilket ikke kan lade sig gøre, hvis de er vant til mennesker og menneskestemmer. Dog var det lidt anderledes med de mindste dyreunger på stedet. Jeg fik ansvaret for en 2 uger gammel myrerslugerbaby, som jeg skulle give mælk på flaske hver 3. time, sørge for den tissede og havde det lunt og varmt. Det var en helt fantastisk oplevelse at hjælp sådan et lille dyr på vej, og jeg håber meget på at modtage billeder, når den bliver sat fri igen.
Personalet og ejerne på stedet var fantastiske og omsorgsfulde og stod altid klar til at hjælpe os og arrangere tiltag som filmaften, pizzaaften, diverse kunstprojekter og nye idéer mht. dyrene. Jeg har lært enormt meget om truede dyr og var også guide på stedet, hvor jeg udover at skulle give dyrene mad og arbejde på stedet, også skulle fortælle turister om reservatet og hvorfor det er vigtigt ikke at have ulovlige dyr som kæledyr, hvilket stadig er et stort problem i Costa Rica.
Jeg blev meget knyttet til de andre frivillige, personalet, dyrene og ikke mindst min myrerslugerbaby og vil meget gerne vende tilbage til stedet, da det var en helt fantastisk oplevelse at være så isoleret i en regnskov og tage sig af meget eksotiske dyr på helt tæt hånd.
Vil du også til Costa Rica, så læs mere her.
