I juli-august var jeg 3 uger på N/a’an ku sê Wildlife Sanctuary i Namibia, hvor der var rigtig meget fokus på rehabilitering og conservation. På farmen var man med til at gå med børne og teenage bavianer, foruden at fodre alle dyrene på farmen. Mens man fodrede dyrene, var koordinaterne rigtig gode til at forklare om dyrenes liv og hvad der var kendetegnene for de forskellige dyr.
Jeg blev positivt overrasket over at opdage og mange af koordinaterne var fra Europa (Simon var fra Danmark), så der var en indbyrdes kulturel forståelse. Jeg tilbragte to uger på den store farm lige uden for Windhoek, hvorefter jeg tilbragte en uge på Kanaan Desert Retreat, som var en 7 timers køretur fra den store farm. Her var der meget fokus på research og hjælp med at forbedre de naturlige omgivelser, således at de vilde dyr frit kunne bevæge sig mellem de forskellige farme. Her var det særligt vigtigt at ændre på hvordan hegnene var konstrueret. I Namibia er det lovpligtigt at have indhegning om ens grunde.
Naturen i Kanaan er helt unik og umulig at beskrive men ord, men det jeg kan sige er at jeg aldrig har set noget så smukt før i mit liv. I Kanaan var vi i alt 8 frivillige, hvilket gjorde at det var mere intimt og hyggeligt end på den store farm, hvor vi var 40-50 frivillige. De frivillige kommer fra overalt i verden, og man skaber et bånd med sine medfrivillige, som er helt specielt og noget som jeg holder nært. Jeg kan klart anbefale at tage derned og opleve dels at stå på egne ben og dels at tage sig af andre og adaptere til en anden kultur. Mine 3 uger på farmen fløj afsted, og jeg er allerede i gang med at spare sammen, for at tage derned igen 😊
Ida Gregersen
Vil du også til Namibia, så læs mere her.