Jeg har igennem årene rejst meget..

..men mine 4 uger i Antelope Park, står tilbage som den klart største af mine rejser.

At få lov til ting som man kun kan drømme om herhjemme i Danmark, og at få lov til at arbejde og støtte et projekt, som på alle måder er helt fantastisk, er en helt utrolig oplevelse.

Baggrunden for projektet er at løvebestanden faldt med omkring 90 % fra 1975 til år 2003 og faldet er fortsat lige siden, og har gjort løven til et mere udrykningstruet dyr end næsehornet, skræmmende med sandt.  Faktisk regner man med at Kenya er løvefrit i år 2018, hvis ikke der bliver gjort noget drastisk, og Sydafrika er godt på vej til at følge efter. Selvom tallene er meget usikre, er en ting sikkert, den frie løve er truet.

Fra man bliver afhentet i lufthavnen, føler man sig velkommen, og folkene på projektet er utrolig dygtige til at tage imod nye frivillige og få en til at føle sig hjemme. Nuvel, de gør det hver uge, så de har stor erfaring med det, og er rigtig gode til det. Men det er utrolig behagelige og dejlige mennesker, og mennesker der virkelig brænder for at redde løven, så man kommer straks til at føle, at man gør en forskel, og er en del af projektet.

Dagene i Antelope Park starter kl. 0630 om morgenen, og da jeg er et stort B menneske lyder det umildbart som en stor udfordring at komme op på det tidspunkt at døgnet hver dag, men når morgenen så starter med en Lion walk eller Elefant heeding, hvilket vil sige en elefant walk, så har man altså ikke nogen problemer med at komme op om morgenen, man kan dårligt vente.

I løbet af dagen er der mange varierede opgaver, som research med de ældre løver i stage 2 i programmet, at skovle løve eller elefant lort, eller meet preb, hvor man klargøre maden til løverne, både de fuldvoksne og ungerne og herefter fodre dem. Men dagen kan også gå med vedligeholde savannen som Antelope Park ligger i, hvilket også er rigtig spændende, eller at lave legetøj til løverne og se dem ødelægge det på 10 sekunder, eller bare at sidde sammen med løverne, og vænne dem til mennesker, så man kan arbejde med dem når de bliver større.

Som frivillig kan man gå og arbejde med løverne indtil de bliver 18 måneder, hvorefter de bliver for store for de frivillige og det kun er de lokale lion handlers, der kan gå og arbejde med dem. Men det er stadig en kæmpe oplevelse at stå 20 cm. fra et løvebur med 7 fuldvoksne løve, og skulle få dem ind i et andet bur for enten at ligge mad ind til dem, eller bare at rengøre deres bur, og det kan faktisk være nemmere sagt en gjort. Man får også et kæmpe chok når en voksen ham løve på 250 kg. pludselig løber hen til hegnet og rejser sig på og brøler end ind i hovedet, mens man står 20 cm fra hegnet, her kan man virkelig føle at man ikke kan tæmme en løve, når først den er blevet voksen.  Dagen slutter af med en ny Lion eller Elefant walk, hvilket er en fed måde at slutte dagen af på. Elefant walk er i øvrigt lige så fantastisk en oplevelse som lion walk.

På mit ophold var der lige blevet født 3 løveunger, og der er sku noget specielt over at sidde sammen med tre 4 uger gamle løveunger.  Hvis man er heldig kan man se løver jagte impalaer, gnu’er, Zebraer mens man er på lion walk, men løverne skal så være omkring 10 måneder eller ældre, før de er store nok til dette.

På projektet møder man frivillige fra hele verden, og aftenerne går ofte med at sidde i baren, ved et bålsted, eller hygge i de frivilliges område med pool, kort spil så aftenerne er absolut ikke kedelige. Hvis man er heldig kan man komme med på night encounter, hvor man tager nogle af de ældre løver i programmet med up i savannen, og ser dem jage om natten fra en jeep, med stor chance for at se løverne nedlægge et bytte, hvilket er en enestående oplevelse.

Jeg kan VIRKELIG anbefale alle at tage derned, uanset alder, det er virkelig en oplevelse, og fedt at have været med til at redde den vilde løve. Jeg skal helt sikkert af sted igen.