Lærkes afrikanske eventyr

Lærke har været i Zambia for at arbejde med chimpanser og tog derefter til Wildlife Center i Namibia for at arbejde med mange forskellige slags dyr – helt tæt på!

“At beskrive mit livs eventyr er meget svært, det er en følelse i kroppen af en masse glæde, gensidig og ubetinget kærlighed fra dyrene.

De to projekter jeg har besøgt er meget forskellige og kan på ingen måder sammenlignes.

I Zambia havde jeg æren af at arbejde med chimpanser. De er et dyr for sig. De er hylende intelligente og meget stærke, men hvis du agere rigtigt bliver de dine venner.

Mila er i en helt aflukket indhegning sammen med tre andre chimpanser der voksede op blandt mennesker. De kaldes udbryder kongerne, derfor den lukkede indhegning. Men Mila er den sødeste chimpanse, hun elsker at groome folk, men det kan være grænseoverskridende at gå tæt på så hun kan nå en, men det er en sjov følelse. Mila har to tæpper og se hende om morgenen inden man havde gjort aktiviteterne færdige pakket ind i sine tæpper var som at se et menneske.

Jewel er den sødeste chimpanse unge jeg kender. Vi nåede at knytte nogle stærke bånd i de sidste to uger jeg var der, for der var det kun Rosie og jeg.
Når man snakker Chimfunshi må man ikke glemme Rosie, hun er det sødeste menneske og vi havde det virkelig sjovt i de to uger det “bare” var os to.

I de fire uger jeg var der sad jeg tit bare og studerede chimpanserne hvor man kunne begynde og se deres forskellige personligheder, det var vidunderligt. Spise tid var altid kaos men sjov kaos, selv rengøring var hyggeligt, Josefine ville altid have opmærksomhed når man skulle gøre rent, hun elskede at røre ved ens mave gerne under tøjet da hun syntes hud er sjovt.
Alt kan gøres til en leg.

Namibia var noget helt andet.

I Zambia var vi på et tidspunkt oppe på 5 frivillige og jeg var der også som den eneste.
I Namibia lå antallet af frivillige på omkring 30-50.
Jeg elskede at der var flere forskellige dyr at tage sig af.

At gå en tur med geparderne eller bare sidde samen med dem og rede dem. At lege med bavianerne, især de to unger smeltede mit hjerte, Ollie og Lili, de var noget særligt for mig. At sidde sammen med dem selv i sin fritid og lege, putte eller hvad de havde lyst til var dejligt. Ollie var i starten sammen med Claus en baby vervet. Jeg havde en alene sleep out sammen med de to og de lå nede i min sovepose og puttede hele natten.

Jeg var så heldig at være med til en operation af en løve. Historien bag var at de havde bygget nye indhegninger og havde et par dage før flyttet dem til deres nye indhegninger. De tre brødre kom til at bo ved siden af nogle hunløver, så den ene af brødrene “flygter” ind til hunløverne da de så søde ud, men der var lige en detalje han havde overset, der boede også en hanløve som gik til angreb. Da de under fodringen ikke så ham blev de urolig og fandt ham såret inde i den forkerte indhegning og de fik redet ham ud. Han kom sig igen og har det fint.

Dette er kun en lille bid af det jeg har oplevet men vil heller ikke gøre jer trætte med en al for lang beretning af min tur, kan kun anbefale jer selv at tage af sted, det er en ubeskrivelig oplevelse, som jeg er glad for jeg fik. Denne tur har ændret mig meget og ville ikke have været foruden den.” – Lærke

Se hendes smukke og fantastiske billeder nedenfor.

Zambia

Lærke var i Zambia i 4 uger på vores chimpanse projekt, og her er nogle billeder af hendes store oplevelse blandt disse skønne aber.

Namibia

Efterfølgende tog Lærke til Namibia i 6 uger, hvor hun hjalp til med diverse opgaver, som at fodre dyrene, gøre rent, gå ture, og lege med de mange forskellige dyr. Hun fik en ekstra speciel oplevelse da hun var med til en løveoperation.