Kan man ønske sig en bedre morgen end at finde en struds i bruseren eller en gnu lige uden for sin dør? Man vender sig hurtig til at være ét med dyrene og naturen, og være omgivet af liv hele tiden. Jeg boede med 3 andre piger i en hytte, og der gik ikke lang tid før vi blev rigtige gode veninder. Man får hurtig en masse nye venner, og der gik ikke mere end en dag før jeg følte mig som en del af det hele. Alle er i samme båd, vi er der alle for dyrene, og vi er langt væk hjemmefra. Derfor får man et helt specielt bånd til de mennesker man omgås, man deler jo en helt unik oplevelse med hinanden, som det kan være svært for andre at forstå.
Den første dag jeg ankom så jeg spor fra en hyæne lige uden for vores hytte. Det var en smule foruroligende, men vi fik med det samme at vide, at hyæner er sky og ikke ville nærme sig mennesker. Hytterne vi boede i lå midt i bushen, som også var hjemsted for et vildt dyreliv såsom, springbukke, gnuer, kuduer, vilde heste og andre smådyr som egern og kaniner, og ofte om morgenen og sent om aftenen kunne vi se girafferne gå rundt i nærheden af hvor vi boede. Hytterne bestod af fire vægge med plads til 4 personer. Væggene var dækket af myggenet indvendig, og udvendig bestod hytten af træ. Man kunne slå skydevæggene fra, hvorved to af væggene kun var dækket af myggenet, hvilket gav følelsen af at sove udenfor. Toiletter og baderum lå separat men meget tæt på hytterne. Det var rigtige toiletter og der var varmt og koldt vand i badene, så det var ikke noget problem.
Straks efter vores ankomst blev vi præsenteret for den nye katte-lov, som egentlig betyder at frivillige ikke må have fysisk kontakt med de store kattedyr, men de ansatte på Harnas var meget forståelige med vores forventninger angående kontakt med kattedyrene, hvilket betød at vi fik lov til at være sammen med geparderne, og vi kunne røre ved løverne igennem hegnet. Det er en af de ting som er helt fantastisk ved Harnas – der er stor tillid til de frivillige, og personalet stoler på os og dyrene, hvilket giver de frivillige et stort ansvar men derved også masser af frihed til at omgås dyrene, og mulighed for selv at fornemme hvordan dyrene reagerer i ens selskab.
Det kunne jeg også mærke da jeg var på min første gåtur med geparderne. Bonita som var frivilligkoordinator kørte mig og 2 andre frivillige ud i en stor indhegning, hvor vi blev sat af sammen med 3 geparder. Bonita kørte hjem med beskeden om at vi ville blive hentet om et par timer. Så der stod vi, 3 frivillige og 3 geparderne helt alene i en kæmpe indhegning. I sådan en situation kan man mærke hvor stor tillid personalet på Harnas har til os, og de ved at vi kun vil dyrene det bedste. I starten er det svært ikke at være nervøs omkring de store kattedyr, men man lærer hurtigt at man bare skal slappe af og være helt sig selv når man er sammen med dyrene, så er de nemlig også rolige, for når man er ude på tur og dyrene er væk fra deres vante omgivelser, så mærker man tydeligt hvordan dyret søger tryghed hos en, hvilket er fedt at opleve.
Hver morgen mødtes vi til morgenmad kl. 7, undtagen om søndagen hvor det var hviledag for de frivillige, og fastedag for de store kattedyr, og derfor mødte vi først til morgenmad kl. 8. Søndag var ren afslapning og hygge, der var meget få aktiviteter der skulle uddeles, og ellers gik dagen bare med at spille kort, slappe af, være sammen med dyrene og om eftermiddagen spillede vi Fetch ball. Hver morgen efter morgenmad var der teammøde.
Alle frivillige blev delt op i fire hold som hver især havde ansvaret for en bestemt gruppe dyr når der skulle fodres. Til teammøderne blev aktiviteterne fordelt og der var altid en masse at lave, dyrene skulle fodres, motioneres og plejes. Der var altid lidt farmarbejde der skulle ordnes, men når vi var sammen om det, og man vidste at det blev gjort for dyrenes bedste, så var det slet ikke så slemt. Det kunne endda være ret spændene at være en del af et stort projekt som blev startet og færdiggjort mens jeg var dernede.
Som en aktivitet var der blandt andet research, hvor vi søgte at finde de dyr som var blevet genudsat ved hjælp af sporingsudstyr som de frivillige fik lov at håndtere. Første gang jeg var på research ledte vi efter geparderne Pride og hendes to unger.
De var svære at se da de var godt kamufleret blandt buske, så inden jeg nåede at registrere hvor hun befandt sig, hoppede hun pludselig op bag på ladet af bilen, hvor os frivillige stod. Heldigvis var hun tam, men vi sank lige en ekstra gang. Pride var rigtig kælen og meget godmodig, og det var tydeligt at mærke at hun stolede på os da hun lod sine unger komme tæt på os. Vi gav dem vand, hvorefter vi sad og kælede med dem.
Det er en ubeskrivelig følelse at stå bag på ladet af bilen og køre med fuld fart gennem bushen. Med vind i håret og en udsigt over den vilde natur, overvældes man af følelser, fascinationen af at opleve en verden så langt fra ens egen, kærligheden til den vilde natur og taknemmeligheden for at få en oplevelse jeg aldrig glemmer
En anden aktiviteter var at fodre de dyr der går i indhegninger et stykke fra farmen. Her går de dyr som har behov for masser af plads, men som stadig ikke er klar til at blive sluppet fri. Kattedyrene i disse indhegninger blev blandt andet fodret med æselhoveder, indvolde og æselben som de frivillige fik lov til at kaste over hegnet, og det var rigtig fedt at se hvordan dyrene kastede sig over føden.
Hver dag spiste vi frokost kl. 13. Maden var ikke imponerende, men det glemte vi hurtigt i forhold til alle de fede oplevelser vi fik ved siden af. Efter frokost havde vi pause til kl. 15 hvor vi igen havde møde for at uddele eftermiddagsaktiviteterne.
I pausen var der tid til at være sammen med dyrene, og der var næsten altid tid til en lille lur under træet, og hvad er mere hyggeligt end at ligge i skyggen med selskab af hunde, katte, små vortesvineunger og et lille føl der bare nyder livet sammen med en.
En nat var vi 6 piger som valgte at sove inde hos de 3 geparder. Det var helt fantastisk at ligge og kigge op på den stjernefyldte himmel, mens geparderne listede rundt omkring os. Vi blev vækket et par gange i løbet af natten ved at en nysgerrig gepard kom hen og snuste til soveposen. Men mere interessante har vi ikke været, for straks efter gik de væk og lagde sig til at sove et andet sted. Men ligger man sig ind til dem i god tid før de går i seng, så kommer de og putter sammen med en.
Der var mange fantastiske dyr på farmen, med hver deres personlighed. En af de dyr som påvirkede mig meget, var den blinde marekat Audrey. Første gang jeg var inde hos hende, satte jeg mig ned og begyndte at snakke. Hun stak hånden frem for at finde min, hvorefter hun holdte godt fast mens hun stille og rolig sad og lyttede til min stemme.
Den bedste måde at være sammen med Audrey på, var at læse højt eller synge for hende, og imens sad hun altid kærligt og lyttede. Anden gang jeg var inde hos hende, kunne hun straks kende min stemme, og hun kravlede op på mit skød, hvorefter hun mærkede mit ansigt, til sidst satte hun sig med hånden på min kind imens jeg snakkede til hende, det var meget rørende, og fantastisk at mærke hvordan hun kunne genkende mig.
Det sociale miljø er også en stor del af det at være på Harnas. Hver onsdag var der Lappaaften, her klædte vi os ud, og fik lidt finere mad end ellers. Stemningen var høj mens vi sad og hørte musik, snakkede og drak et glas vin eller to. Hver lørdag var der barbeque hvor vi lavede bål og fik lækker grillmad. Det var fedt at sidde og spise midt ude i bushen med den smukkeste stjernefyldte himmel lige ovenover os.
Noget af det mest fantastiske ved mit ophold på Harnas, var at mærke den kærlighed der var blandt mennesker og dyr. Alle dyrene får en ekstra chance, uanset om det så er løvinden Elsa som er lam i bagbenene og bliver behandlet med akupunktur, eller om det er den lille ugle Chino, som mangler et ben og ikke kan gå – så kæmpes der for at give dem så god en tilværelse som muligt. En episode jeg husker som var meget rørende, oplevede jeg efter jeg kom tilbage fra en tur.
I indhegningen hvor kælegrisen Harriet gik, stod der nu en meget lille æselunge og så helt fortabt og meget ulykkelig ud. Den var blevet bragt til Harnas, i håb om at de kunne give denne lille forældreløse æselunge en ekstra chance i livet. Uden tøven blev æslet taget under Harnas’ vinger, og straks blev det en del af den daglige rutine at fodre, pleje og give denne unge en masse kærlighed og omsorg.
Stanley som vi døbte ham, blev hurtig en del af Harnas og blev hyldet med kærlighed fra de frivillige hver dag. Han blev fodret med sutteflaske, og der gik ikke mere end en uge før han gik rundt ude på græsplænen sammen med nogle af de andre dyr. Han var en lille unge fyldt med kærlighed og havde fået en ny tiltro til verden. Han var ikke længere sky, og havde altid travlt med at gå fra den ene person til den anden for at blive nusset og kælet med.
Jeg har bare oplevet så meget på en måned, jeg har været med til at redde en stakkels forældreløs æselunge, jeg har sovet med geparder, jeg har fået nogle FANTASTISKE venner som jeg skal se igen. Men det største af det hele har været at mærke kærligheden til dyrene. Jeg vil for altid savne livet i Afrika.
Vi vågnede til løvebrøl, var ude i den friske luft og den varme sol hele dagen, var sammen med dyrene fra vi stod op til vi gik i seng. Mit hjerte smeltede for den lamme løvinde, som får akupunktur og bliver børstet, og den blinde abe der sidder og holder en i hånden mens man synger for den.
Alle dyrene får en ekstra chance, og kan vi blot give dem lidt glæde i livet, så skal vi gøre alt vi kan for at holde dem i live. Mens jeg var dernede tog vi os af en kær lille ørkenlos unge, Annabell, hun havde leukæmi og kæmpede for livet – de ansatte valgte at bruge en masse penge på at give hende en blodtransfusion for at hun kunne få en uge mere at leve i. Hun fik en rigtig smuk begravelse <3
Jeg savner det så meget, og jeg vil aldrig glemme den fantastiske oplevelse. Tak for det.
