Den 9. februar ankom jeg til Welgevonden Game Reserve. ”Campen” man bor i ser ikke ud af meget, men det vil forevigt være et sted jeg vil kalde hjem. Man kommer til at bo anderledes, end man er vant til. Det nye hjem er primitivt indrettet med en seng og et natbord, men der er også strøm og lys. Dog sker det af og til at strømmen forsvinder, hvis der kommer storm, eller elefanterne finder på at rive nogle ledninger op. Dette er bare noget, man må tage med i ens oplevelser, og man kan jo næsten heller ikke andet end at grine, når det er elefanternes skyld.
Vi arbejdede 6 dage om ugen. Arbejdsopgaverne afhænger meget af den tid på året, hvor man er der, og hvad der skal gøres. I mit tilfælde skulle der hver anden uge ordnes kamerafælder, så det fik jeg prøvet en masse gange, men heldigvis var det også en favorit, da man så får lov at bevæge sig udenfor jeepen. Derudover var nogle af de andre almindelige opgaver jordprøver, forskellige former for græsprøver, indsamling og identifikation af afføring fra forskellige dyr og biomasseprøver.
En af mine personlige favoritter var, når der skulle tælles dyr både til ”Plains Monotoring” og ”New Born Monotoring”. Her skulle man sommetider tælle dyr fra helt små flokke, men også meget store flokke såsom en flok på 85 gnuer. De skulle ikke kun tælles, men man skulle også se på deres køn, alder og ”body condition”. Alt dette lærer man hurtigt, da de tidligere frivillige og medarbejderne er der til at hjælpe en. Det bedste ved de forskellige arbejdsopgaver er, at uanset hvilken en af dem man laver, så ved man, at man er med til at gøre en forskel for dyrene. Welgevonden har de mest fantastiske dyr, og alle gør alt, hvad de kan for at bevare og beskytte dem.
Reservatet har nemlig et utroligt sikkerhedshold. Holdet har meget fokus på næsehornene på grund af situationen med krybskytteri. Som frivillige skal man fokusere på alle reservatets dyr. Hver arbejdsdag bruges ude i reservatet, og man kommer derfor også helt tæt på dyrene, hvilket også gør man hurtigt får et forhold til dem.
Dette er dermed stedet for folk der gerne vil bruge tid i naturen og være omkring rigtige vilde dyr i deres rette omgivelser. Om man er ude i reservatet endnu en arbejdsdag eller man sidder hjemme i campen på en søndag, så vil der altid være dyr at se.
De telte man bor i ligger 5-10 meter fra hegnet, der afskiller os og dyrene der lever vildt på savannen. Alle dyrene er særlige på hver deres måde, og man vil derfor også komme til at føle sig tilknyttet til mange af dem til trods for man ikke kommer nærmere end et par meter fra dem i jeepen.
Da man også bruger meget af sin tid på ”Rhino Monotoring”, så kommer man særligt tæt på næsehornene, og da de også har navne, er det nemmere at holde styr på dem. Reservatet har et bestemt system til identifikation af næsehornene, og når man lærer det, vil man kunne identificere uanset hvilket næsehorn man støder på.
En af de absolut vildeste opgaver, vi fik lov at være en del af, var, da to elefanter skulle have taget deres halsbånd med sporingschip i af og skulle have sat nye på. Vi fik lov at komme helt tæt på elefanten og se hvordan, medarbejderne tog halsbåndet af og det nye på. Jeg spurgte, om de skulle bruge hjælp og fik derefter lov til at sidde helt tæt på den ene elefant og holde halsbåndet, mens de fik det nye under dens hals og spændt fast på den anden side. Man skal derfor aldrig være bange for at spørge, om man må hjælpe til! At få lov at sidde så tæt på en vild elefant og vide jeg er med til i det lange løb at forbedre dens og de andre elefanters liv gjorde uden tvivl den dag til en af de bedste dage i hele mit liv!
De ansatte, som har med de frivillige at gøre, er Carmen, Greg og Pip. De er de sødeste mennesker, man kunne møde. Deres viden om naturen og dyrene er ufattelig, og hver dag kan man mærke deres store interesse for jobbet.
De er altid klar til at hjælpe uanset hvad. På grund af min lange tid på reservatet kom jeg til sidst til at føle mig som en af de ansatte, da jeg også var med til at lære de mange af de nye frivillige op. Selv Carmen og Pip, som jeg mest var ude med, begyndte at kalde mig deres lille assistent, fordi man bliver så tætte og laver så mange ting sammen.
Udover de ansatte møder man mange frivillige fra hele verden. Jeg kan ærligt sige at alle de frivillige, jeg mødte på min rejse, var søde og imødekommende. Man bliver hurtigt venner, da man bruger hver dag sammen og alle har samme store interesse for dyr. Man får nogle utrolige oplevelser sammen med de her mennesker, som man for altid vil have tilfælles. Det skal dog ikke lyde som om, man aldrig kan få et øjeblik til sig selv, eller at det kun er arbejde.
Hver søndag har man en fridag, som ofte blev brugt på at få ordnet vasketøjet, ringe hjem til familien og generelt bare på at hygge med de andre frivillige i campen. Som regel spillede vi en masse spil, fik læst nogle bøger, sole sig sammen, bade i svømmebassinet og hyggesnak. Der er ikke nogle spil i campen, udover dem tidligere frivillige har efterladt, så husk at tage et spil med.
Da jeg ankom til Welgevonden, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Meget levede op til mine forhåbninger, men jeg havde også svært ved at forstå, vi ikke skulle uden for reservatet, men jeg fandt hurtigt ud af at der er masser af oplevelser at få inden for reservatet. Det eneste tidspunkt, vi var uden for reservatet, var, når vi kunne komme med ud og handle eller vi fik lov at komme til en auktion. Dog fandt jeg hurtigt ud af at der er masser af oplevelser at få inden for reservatet. Der er altid noget at lave, og arbejdsopgaverne skifter, så der er også altid nyt at lære.
De 12 uger jeg brugte ved Welgevonden Game Reserve var nogle af de bedste uger i mit liv.
Jeg har fået oplevelser, jeg aldrig vil glemme og venner for livet. Jeg vil helt klart anbefale stedet til andre, hvis de ønsker sig en oplevelse helt tæt på vilde dyr, som lever, som de rigtigt burde. Jeg savner stedet, dyrene og menneskerne hver evig eneste dag, og derfor ved jeg også, at jeg nok skal vende tilbage en dag!
